Den 14. marts udkommer filmen “Veronica Mars”, der tager udgangspunkt i tv-serien af samme navn, som varede tre sæsoner fra 2004 til 2007.

Se også: Første trailer til den Kickstarter-finansierede “Veronica Mars” med Kristen Bell.

Igennem Kickstarter, verdens største crowdfunding-service, lykkedes det sidste år for instruktøren Rob Thomas og skuespilleren Kristen Bell at indsamle nok penge til at kunne producere filmen. Kickstarter-kampagnen sluttede den 13. april 2013 med 91.585 donorer, der skød 5.702.153 dollars i projektet.

Og i en pressemeddelelse har Warner Bros. afsløret, at hele 230 af disse donorer er danske fans. Og de kan altså se den færdige film om tre dage, hvor filmen udgives via digitale kanaler som f.eks. iTunes. I begyndelsen af maj udkommer filmen også på dvd og Blu-ray.

I filmen spiller Kristen Bell atter detektiven Veronica Mars, som var gymnasieelev i den oprindelige tv-serie. Filmen fortsætter, hvor serien sluttede, og indledes med, at Veronicas ekskæreste, Logan, kontakter Veronica i forbindelse med, at han anklages for at have begået et mord.

Foruden Bell medvirker Percy Daggs III, Jason Dohring, Francis Capra, Enrico Colantoni og mange andre fra den oprindelige tv-serie i filmen.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Outbound Sith 10 år siden

Har du et link til WBs pressemeddelelse? :)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#2 Morpheus 10 år siden

Tja, fortsætter hvor serien sluttede er måske at strække den. Den foregår 10 år efter, til et reunion på deres skole.

Jeg glæder mig helt vildt til at se den! Faldt over serien for et års tid siden og var hooked med det samme. Forhåbentlig lever den op til forventningerne.
Gravatar

#3 Graversen 10 år siden

Jeg er en af dem, jeg støttede projektet med en hel dollar, hvorefter jeg fik adgang til cirka 10 Kickstarter-opdateringer fra projektet i døgnet, hvilket på ingen måde føltes som spam.
Who else's opinion would it be?
Gravatar

#4 Riqon 10 år siden

Filmen fortsætter, hvor serien sluttede


Veronica Mars er heller ikke blevet et sekund ældre.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#5 dslacker 10 år siden

Skal se den imorgen - har fået min downloadkode :-D
Have You Got The Will To Be Weird - IMDB Profil:
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
Gravatar

#6 Outbound Sith 10 år siden

Er der nogen af jer andre, der har problemer med at downloade filmen fra Flixster? Min progress bar har stået på 0 % i fem timer...
Og hvis jeg bare vælger at streame den direkte, kan jeg ikke se noget i fullscreen mode.
MEGET frustrerende!
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder

Skriv ny kommentar: