Efter Apple-stifteren Steve Jobs’ død købte Sony Pictures straks rettighederne til den eneste autoriserede biografi omkring manden med henblik på at filmatisere den. Nu lader det til, at en manuskriptforfatter muligvis er blevet fundet.

Se også: Sony køber rettighederne til Steve Jobs’ autoriserede biografi.

Jobs’ ven, den populære manuskriptforfatter Aaron Sorkin (“The Social Network”), er blevet tilbudt at skrive filmen, men har endnu ikke bestemt sig for, om han takker ja eller nej. Det er desuden så tidligt i forløbet, at deciderede forhandlinger endnu ikke er begyndt mellem de to parter.

Eftersom Sorkin havde et personligt forhold til Jobs, samt at han allerede har skrevet en lignende film med “The Social Network”, burde projektet umiddelbart passe til ham, men samtidig kunne begge punkter ses som grunde til, at han i sidste ende takker nej.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 Lard Hanson 12 år siden

Pirates of Silicon Valley er da stadig værd at se :)
Gravatar

#2 Therien 12 år siden

Tja..
Gravatar

#3 pvistisen 12 år siden

Pirates er udemærket - men bare meget faktuel forkert på nogle ret afgørende historiske punkter. Men Noah Wylie var fænomenal som Jobs!

Håber filmatiseringen af biografien bliver mere tro mod virkeligheden og ikke tager for mange kreative dramatiseringsskridt.
Gravatar

#4 mr gaijin 12 år siden

Aaron Sorkin er også i snak til at skrive manuskriptet til den hjemmevideo, jeg har tænkt mig at lave til min hustrus fødselsdag. Det er desuden så tidligt i forløbet, at deciderede forhandlinger endnu ikke er begyndt mellem de mig og ham.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#5 lagoni 12 år siden

'I snak' er ikke et dansk udtryk. Tror der menes 'på tale' e.l.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#6 filmz-loke76 12 år siden

Så må vi da håbe det ikke bliver sådan en gang kvalmende møg som medie dækningen indtil videre har budt på.
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#7 Barry Lyndon 12 år siden

mr gaijin (4) skrev:
Aaron Sorkin er også i snak til at skrive manuskriptet til den hjemmevideo, jeg har tænkt mig at lave til min hustrus fødselsdag. Det er desuden så tidligt i forløbet, at deciderede forhandlinger endnu ikke er begyndt mellem de mig og ham.


You said it :-) Dette er i den grad en overflødig ikke-historie.
Gravatar

#8 Outbound Sith 12 år siden

lagoni (5) skrev:
'I snak' er ikke et dansk udtryk. Tror der menes 'på tale' e.l.
"i forhandlinger om" er mit bud. "i snak til" er i hvert fald helt skidt. :)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#9 stoffer 12 år siden

Outbound Sith (8) skrev:
"i forhandlinger om" er mit bud. "i snak til" er i hvert fald helt skidt. :)


Det er vist en anglicisme, noget som Filmz er blevet ret gode til her på det sidste. Tsk tsk og fy skamme. :)
Now the thing to remember, boys... flies spread disease, so keep yours closed!
Gravatar

#10 Ericmase 12 år siden

Elskede The Social Network! Jeg tror jeg er frisk på en film om Jobs og Apple! :D
The Movie Nerd is here...

Skriv ny kommentar: