Sidste uge annoncerede Marvel Studios, at filmstudiet og instruktøren Edgar Wright havde valgt at gå hver til sit, kort før ”Ant-Man” skulle starte optagelserne i juli måned.

Se også: Rygte: Derfor forlod Edgar Wright “Ant-Man og Marvel”

Det er senere kommet frem, at Wright valgte at gå, da Marvel hyrede nye forfattere til at omskrive det manuskript, han og Joe Cornish (”Attack the Block”) havde arbejdet på siden 2006. I selv samme pressemeddelelse nævnte Marvel dog også, at filmens premieredato ikke ville blive rykket, og at en ny instruktør ville blive fundet.

Det er så sket nu. Valget stod mellem Ruben Fleischer (”Gangster Squad”), Rawson Thurber (”Familien Miller… langt over grænsen”) og til sidst Adam McKay, der har stået bag en lang række populære komediefilm, heriblandt ”Anchorman”, ”Step Brothers” og ”The Other Guys”.

Valget faldt i sidste ende på McKay, der har arbejdet med hovedrolleindehaveren Paul Rudd i “Anchorman”-filmene. Udover Rudd består filmens rollebesætning af Michael Douglas, Evangeline Lilly, Michael Pena, Corey Stoll og Patrick Wilson.

Ifølge Badass Digest har Marvel peget på McKay for at gøre Paul Rudd tilfreds. Skuespilleren takkede i sin tid ja til filmen på basis af, at Edgar Wright skulle instruere, og han blev skuffet, da Marvel valgte at omskrive manuskriptet.

“Ant-Man” har dansk premiere i sommeren 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 tricopulus 9 år siden

Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
Gravatar

#2 Stetso-G 9 år siden

Udover Rudd består filmens rollebesætning af Michael Douglas, Hank Pym, Evangeline Lilly, Michael Pena, Corey Stoll og Patrick Wilson.


Jeg er ret sikker på, at Hank Pym ikke er en skuespiller, men derimod hovedkarakteren.
Gravatar

#3 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#2 Du har naturligvis ret - fikset.

Skriv ny kommentar: