MTV’s succes animationsserie, Æon Flux, er nu endelig nået et skridt længere imod en premiere på det store lærred. MTV Films og Paramount har længe rodet med idéen om at indspille en liveaction version af kultserien Æon Flux, og nu ser det endelig ud til at der begynder at ske noget.

Manuskriptet er ved at være færdigt, og MTV Films har derfor hyret Karyn Kusama til at finpudse det, men også til at instruere filmen. Hun er stadig et forholdsvist nyt navn i branchen, men hendes første og eneste film “Girlfight” er et klokkeklart bevis på at hun ikke er uden evner.

Æon Flux handlede om en ret sexet professionel lejemorder med superakrobatiske evner – og uden at overdrive så var serien faktisk ret voldelig. Den blev vist for første gang i MTV’s Liquid Television i ’91, som nogle ret korte indslag, men den voksende popularitet førte yderlig 2 sæsoner med sig.

Hvis det stadig ikke får en klokke til at ringe, så læs mere om den her.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Spirit 21 år siden

hmmm det er jo nok godt nok, men er der nogle der fattede hvad serien går ud på?? jeg har set en del af dem, sjovt nok kan jeg godt lide at se dem, men jeg har aldrig helt fattet hvad der skete i den underlige verden hun befinder sig i?!?!

Skriv ny kommentar: