Pierce Brosnan og Sean Bean, der spillede sammen i James Bond-filmen “GoldenEye” fra 1995 som henholdsvis agent 007 og 006, skal atter spille overfor hinanden i Fox2000’s nye fantasyeventyr “Percy Jackson”, hvori de skal påtage sig roller som græske guder.

Uma Thurman, Kevin McKidd (“Greys hvide verden”) og Melina Kanakerides (“CSI: NY”) er også blevet tilføjet rollelisten til projektet, der instrueres af Chris Columbus. Thurman, Brosnan og Bean skal spille Medusa, Chiron og Zeus, mens McKidd potrætterer Poseidon, og Kanakerides er Athena.

Fox leder stadig efter skuespillere til at påtage sig rollerne som Aries, Hades og Persephone. Filmen har i forvejen Logan Lerman og Brandon Jackson i to af hovedrollerne.

Historien omhandler Poseidons 12-årige halvmenneskesøn (Lerman), som begiver sig ud på en rejse gennem det moderne USA for at redde sin mor, genfinde Zeus’ stjålne lyn og forhindre en dødbringende krig mellem de gamle guder.

Optagelserne til “Percy Jackson” påbegyndes i næste måned i Vancouver.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 Ash 15 år siden

Det lyder som en rigtig lortefilm! - Nej, det var ikke en særlig konstruktiv kommentar:)
Gravatar

#2 lagoni 15 år siden

Med det cast lyder det faktisk lovende, især Kevin McKidd virker god til rollen.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#3 filmz-Lucsen 14 år siden

Den artikle gir jo ingen mening...
Gravatar

#4 filmz-bigemaster666 14 år siden

gerfoory rush eller bill nighy som hadees
I am better known as Erlinggur666
Gravatar

#5 Lard Hanson 14 år siden

Jeg hader 12-årige hovedpersoner.
Gravatar

#6 Riqon 14 år siden

Og her troede jeg lige et øjeblik, man overvejede at lave en seriøs filmatisering af Illiaden...
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#7 MOVIE1000 14 år siden

nogle overskrifter er virkelige dumt lavet jeg troede lige et øjeblik at der ville blive lavet en film med 007 og 006 hvor de var på en opgave
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#8 HonoDelLoce 14 år siden

Plottet siger mig absolut intet.. Men efter The Matador har jeg s'gu fået en eller anden Brosnan-fetish.. Så jeg følger da lige lidt med i det her projekt indtil videre :)

- i øvrigt er Sean Bean jo ikke nødvendigvis et minus på cast-siden heller .. Thurman, derimod, har jeg det svært med i alt andet end Pulp Fiction..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#9 wimmie 14 år siden

Logan Lerman er 17...og skal spille en 12-årig?

Altså i den alder skal man godt nok have et "barnligt" udseende for at kunne overbevise ;)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#10 Riqon 14 år siden

#9 - Godt set.
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: