The Amazing Spider-Man 2” kunne ikke indfri de høje forventninger til billetsalget. Filmen blev den “Spider-Man”-film med lavest indtjening siden superhelten forklædt som edderkop debuterede på det hvide lærred tilbage i 2001.

Se også: ”The Amazing Spider-Man 3″ udskydes til 2018

Andrew Garfield, der har rollen som Peter Parker/Spider-Man i den nye franchise, forklarer i et interview med Daily Beast, hvorfor han mener, at filmen ikke klarede sig så godt, som den kunne have gjort. Den britiske skuespiller fortæller, at han elskede manuskriptet, da han først læste det, fordi der var en rød tråd.

Men så begyndte filmstudiet bag at fjerne ting fra manuskriptet, hvilket, ifølge Garfield, ødelagde den røde tråd og filmens flow.

Visse mennesker hos filmstudiet havde problemer med visse dele af manuskriptet, og ultimativt er det dem, der har det sidste ord, fordi det er de her storslåede blockbusters”.

Garfield fortæller også, at han var overrasket over, hvor negativ nogle af reaktionerne var, og at han håber, at folkene bag vil bruge noget af den konstruktive kritik, de har modtaget.

Der er premiere på den tredje film om Peter Parker i 2018. Før det kan man dog opleve skurkegruppen The Sinister Six i et spin-off, og den glæder Garfield sig til at se – men om han medvirker, vil han ikke afsløre.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (20)
Gravatar

#1 Corax 9 år siden

Det er nok mere sandsynligt at den første film er grunden til at Amazing Spider-Man 2 ikke klaret sig specielt godt.
Gravatar

#2 Kviesgaard 9 år siden

#1

Er det muligt, at få uddybet den kommentar?
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#3 Lard Hanson 9 år siden

#2 - Dem der ikke går ind og ser 2'eren, ved jo ikke om der er en rød tråd eller ej.
Gravatar

#4 X&O 9 år siden

Kviesgaard (2) skrev:
#1

Er det muligt, at få uddybet den kommentar?


1'eren var dårlig.
Gravatar

#5 Den fede 9 år siden

X&O (4) skrev:
1'eren var dårlig.


Igen ser vi imponerende argumentationsevner på Filmz.

Etteren var bestemt ikke dårlig. Den formåede at distancere sig fra Raimis udgave, samtidig med den holdte på dyderne. Faktisk ligger Spidey selv sig meget mere op ad forlægget end Raimis gjorde. Og Andrew Garfield er perfekt castet (meget bedre end Tobey Maguire).

Toeren fungerede desværre ikke som helhed, selvom den havde nogle glimrende isolerede øjeblikke, og derfor giver det god mening, det vi hører i interviewet fra Garfield.
Gravatar

#6 Kongstrup 9 år siden

Den fede (5) skrev:
Igen ser vi imponerende argumentationsevner på Filmz.


Det må du da nok sige


Den fede (5) skrev:


Etteren var bestemt ikke dårlig. Den formåede at distancere sig fra Raimis udgave, samtidig med den holdte på dyderne. Faktisk ligger Spidey selv sig meget mere op ad forlægget end Raimis gjorde. Og Andrew Garfield er perfekt castet (meget bedre end Tobey Maguire).

Toeren fungerede desværre ikke som helhed, selvom den havde nogle glimrende isolerede øjeblikke, og derfor giver det god mening, det vi hører i interviewet fra Garfield.


Hvordan er det en kvalitet i sig selv at distancere sig? Hvordan holdte 1'eren dybden? Hvorfor var Garfield bedre castet end Maguire? Hvorfor fungerede toeren ikke som helhed?
Det er jo heller ikke argumentationer, det er bare dig der fortæller din mening.
Gravatar

#7 Hive 9 år siden

Den første var middelmådig, 2eren var elendig. Absurd rodet og usammenhængende, komplet blottet for en sammenhængende rød tråd. Og så har de ændret på forlægget på en række punkter der virker fuldstændigt unødvendige og underlige at ændre på.
Gravatar

#8 Den fede 9 år siden

Kongstrup (6) skrev:
Det er jo heller ikke argumentationer, det er bare dig der fortæller din mening


Jeg ved ikke hvad argumentationer er, men hvis du mente argumenter, så består de ofte af folk, der fortæller deres mening. Deraf begrebet "at argumentere for sin mening". Det har jeg gjort. Det har X&O ikke (han fandt kun overskud til det med meningen). Er du med nu? Ellers bliver det vist op ad bakke.





Gravatar

#9 Den fede 9 år siden

#6

P.S. Hvis du vil have en længere analyse af begge film, så må du selv hoste op med dine synspunkter og bidrage. Jeg spilder nok tid herinde i forvejen på useriøse brugere, og det virker allerede som om, du ikke læser, hvad jeg skriver

Kongstrup (6) skrev:
Hvorfor var Garfield bedre castet end Maguire?


Det står i sætningen lige inden. Også kaldet et argument, apropos.

Men jeg er aldrig bitter over ting her i livet så modbevis endelig min antagelse, og du skal blive belønnet.
Gravatar

#10 X&O 9 år siden

Den fede (8) skrev:
Det har X&O ikke (han fandt kun overskud til det med meningen).


Mit indlæg var et argument for hvorfor Amazing Spiderman 2 ikke var så 'amazing.' I det henseende forholder jeg mig retten til ikke at skulle argumentere for mit argument, lige såvel som dine argumenter også mest er præget af personlige holdninger. Faktum er i hvert fald at Spider-Man overordnet har fået bedre anmeldelser og har haft større indtjening - så summa summarum er at mit argument var et argument.

Skriv ny kommentar: