Af: Hasselguff | Udgivet: 2008-02-17


Med uddelingen af Guldbjørnen lukkes og slukkes der for endnu en filmfestival i Berlin, som dette år har været præget af mange positive, men også nogle negative indtryk. Mest skuffende har bestemt været det svage udbud af film i hovedkonkurrencen, hvor også anden halvdel af programmet landede under forventning. Den tiltrængte saltvandsindsprøjtning, som Mike Leighs energiske komedie “Happy-Go-Lucky” gav konkurrencen midt på ugen, fortog sig hurtigt, og gassen begyndte igen at gå af ballonen med svage titler som Johnny Tos “Sparrow” og “Lady Jane”. Dette års afslutningsfilm er Michel Gondrys “Be Kind Rewind” med Jack Black og Mos Def i hovedrollerne.

Skuffelsen har været tydelig blandt pressen, og der er også blevet snakket om, at det internationale filmmarked, hvor distributører og producenter sælger deres film til det internationale marked, faktisk har fået større opmærksomhed i år, takket være konkurrencefilmenes lave kvalitet. Der er ikke noget nyt i, at kvaliteten svinger under Berlinalen, men dette år har pilen afgjort peget nedad. Mange af filmene har desuden manglet mainstream appeal, hvilket igen har betydet, at markedet har haft et generelt lavere salg til trods for den øgede opmærksomhed. Denne udvikling har udløst snak om, at selve filmfestivalen og markedet bør laves til to separate festivaler i Berlin.

Foruden de gode udenlandske og danske film på festivalen var et af højdepunkterne besøget fra indiske Shah Rukh Kahn, der var i Berlin for at promovere sin seneste film, “Om Shanti Om”. Megastjernen satte byen på den anden ende, og de mange lokale såvel som tilrejsende Bollywood-fans gav Kahn festivalens største modtagelse med alt hvad den kunne trække af skrig, skrål og sang. Her kunne ikke engang Madonna være med.
[h2]Madonna og historiske intriger[/h2]
At den 58. Berlinale i høj grad har stået i musikkens tegn blev slået fast midt på ugen, hvor Madonna gjorde sit indtog i Berlin med filmen “Filth and Wisdom”, der markerer popikonets debut som filminstruktør. Filmen fik verdenspremiere i Panorama-sektionen og handler om tre skæve eksistenser, der forsøger at realisere hver deres meget forskellige drøm. A. K. (Eugene Hutz) forsøger at bryde igennem som rockstjerne og tjener penge ved siden af som dragqueen, mens pigen Holly (Holly Weston) træner til ballerina, mens hun må tjene til føden som stripper. Juliette (Vicky Mclure) forsøger derimod at skrabe penge sammen, så hun kan tage til Afrika og hjælpe fattige børn.


“Filth and Wisdom” fik en blandet modtagelse, og selvom dele af pressen havde den store kniv fremme, var det overordnede indtryk dog, at Madonna faktisk overgik forventningerne en smule og har lavet en film, der måske ikke er noget mesterværk, men stadig udgør en hæderlig debut. Til pressemødet, der var et af de bedste på festivalen, forklarede Madonna, at hun havde fået råd fra nogle af de instruktører, som hun selv beundrer, men i sidste ende måtte hun gøre sine egne erfaringer. Hendes foretrukne del af arbejdet med filmen var øvelsesfasen, og hun påpegede ligeledes, at det er lettere at udtrykke sin vision på film, når man er instruktør frem for skuespiller.

Fredag kunne pressen se “The Other Boleyn Girl” af Justin Chadwick, der ligeledes debuterer som filminstruktør ved dette års festival. Natalie Portman, Scarlett Johansson og Eric Bana har hovedrollerne i det historiske drama om den unge Mary Boleyn (Johansson), der sammen med sin søster Anne (Portman) og bror George (Jim Sturgess) bliver placeret ved det britiske hof, fordi Mary skal give Kong Henrik 8. den arvtager, som hans dronning ikke er i stand til. Anne bliver jaloux, fordi det oprindeligt var hende, som var udset til at agere elskerinde for kongen, og hun planlægger, efter påtvunget eksil i Frankrig, at skaffe sin søster af vejen og gå direkte efter dronningetronen – en plan, der får omfattende konsekvenser ikke bare for Boleyn-familien, men hele England.

Selvom der medvirker mange rigtig stærke skuespillere i “The Other Boleyn Girl”, har Chadwick dog ikke tilstrækkeligt styr over historien, og der var efter screeningen en udbredt holdning om, at hvor den tekniske side var i top, så haltede det med karaktertegningen og handlingen. I sidste halvdel af filmen hober intrigerne sig op i et omfang, der virker absurd, mens karaktererne har en tendens til at foretage fuldstændig ulogiske valg. Meget af pressemødet gik med at tale om samarbejdet mellem de tre stjerner, og efter at indtil flere medlemmer af pressen uden held gravede efter intriger fra under optagelserne, trådte Eric Bana i karakter og understregede, at de altså godt kunne lide hinanden og ikke bare lirede standardsvar af sig.


[h2]And the winner is…[/h2]
Lørdag blev vinderne af hovedkonkurrencen ved den 58. Berlinale filmfestival så endelig afsløret af juryen, og hovedprisen, Guldbjørnen, gik noget overraskende til den Brasilianske film “Elite Squad”, instrueret af José Padilha. “Elite Squad” fik en udmærket modtagelse af pressen uden dog at være så populær som Paul Thomas Andersons “There Will Be Blood” eller Mike Leighs “Happy-Go-Lucky”, og filmen har heller ikke haft nær samme buzz omkring sig i løbet af ugen som disse to instruktørers film. Stilistisk minder “The Elite Squad” om “City of God” fra 2002 og byder på en stærk socialkritisk historie om korruption hos politiet i Rio de Janeiro og ikke mindst godt skuespil af de på disse breddegrader overvejende ukendte skuespillere.

Sidste gang Paul Thomas Anderson deltog i Berlinalen var i 2000 med “Magnolia”, hvor han vandt Guldbjørnen. I år må han nøjes med en Sølvbjørn for bedste instruktør, selvom han har været storfavorit til at vinde for bedste film. Juryens storpris gik til veteranen Errol Morris for hans politiske dokumentar “Standard Operating Procedure”, hvilket igen er lidt en overraskelse, idet filmen, på trods af en generelt god modtagelse, ikke levede helt op til kritikernes forventninger.

Sølvbjørnen for bedste skuespillerinde gik til Sally Hawkins for “Happy-Go-Lucky”, mens Reza Najie fik for bedste mandlige skuespiller i “The Song of Sparrows”. Sølvbjørnen for bedste musik vandt Jonny Greenwood for sin eksperimenterende og dragende musik i “There Will Be Blood”, mens “In Love We Trust” modtog en Sølvbjørn for bedste manuskript. Krystalbjørnen for bedste børnefilm gik til “The Black Balloon” fra Australien, som er instrueret af Elissa Down.

Den danske dokumentarfilm “Vores lykkes fjender”, instrueret af Eva Mulvad, vandt mandag 11. februar menneskerettighedsprisen ved dette års Berlinale.
Filmz Exclusive: Berlinale 58-billeder

Læs 1. del af Filmz’ dækning af nye internationale film på den 58. Berlinale.

Læs 2. del af Filmz’ dækning af nye internationale film på den 58. Berlinale.

Skriv ny kommentar: