Af: filmz-Kedde | Udgivet: 2003-01-15

En ny undersøgelse foretaget af DVD Entertainment Group Europe viser, at dobbelt så mange danske hjem i dag har en DVD-afspiller sammenlignet med sidste år. Dette skyldes en eksplosion i efterspørgslen i 2002 på grund af en utrolig interesse i det hidtil hurtigst voksende format.

Tal, som GFK Marketing Services har gjort tilgængelige for DVD Entertainment Group Europe, og som idag blev offentliggjort på den internationale Consumer Electronics Show i Las Vegas, fortæller, at danske forbrugere købte mere end 230.000 DVD-afspillere sidste år, en stigning på mere end 80% i forhold til 2001.
Denne stigning betyder, at mere end 17% af alle danske hjem nu har en DVD-afspiller, et tal der forventes at stige til lige under en trediedel af alle danske hjem inden udgangen af 2003.

I hele Europa blev der, incl. optagere, bærbare, VCR/DVD-kombinationer og hjemmevideosystemer, solgt 15.085.000 DVD-afspillere i 2002, en stigning på mere end 94% i forhold til 2001.
Rob Jongmans, bestyrelsesformand for DVD Entertainment Group Europe og præsident for Buena Vista Home Entertainment i Europa sagde:

”DVD-formatet og dets muligheder fangede virkelig forbrugernes interesse i 2002, og de er blevet mere fortrolige med det. Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at salget af hardware og software i Europa i løbet af 2002 har haft så stor succes. Kunderne er blevet mere bevidste om mulighederne og den forbedrede kvalitet, som DVD giver dem i forbindelse med film, audio og musik”

Kilde: GfK Marketing Services / Universal Pictures

Skriv ny kommentar: