Af: MSF | Udgivet: 2014-11-06

200 millioner menneskeliv, vurderer Stanislav Petrov. Ved første atomnedslag. Jordens undergang er blot et opkald væk, tænker den øverstbefalende sovjetofficer i bunkerens sirenelarm d. 26. september 1983, udløst af en serie indkommende missiler på radaren. Ifølge protokollen skal de besvares med et modangreb. En handling, der vil udløse tredje verdenskrig og et flammeinferno kloden over.

Historien, der mange år var ukendt for verden på grund af russisk sikkerhedspolitik, er efter godt syv år blevet til en højspændt blanding af spille- og dokumentarfilm. Sovjetofficeren fra dengang, Stanislav Petrov, er imidlertid gået i hundene uden for mediernes søgelys, hvor han kæmper en personlig kamp imod alkohol og ensomhed.

Filmz har mødt den Dox-aktuelle instruktør til “The Man Who Saved the World”, Peter Anthony, til en snak om Stanislav og atomkrigsparanoia.

Peter Anthony læste for første gang om historien i avisen, om en mand, der havde reddet verden fra tredje verdenskrig og nu levede en reserveret tilværelse et sted uden for Moskva.

”Og så tænkte jeg bare ‘wow, det var en vild historie, det her!'” siger Peter Anthony.

Efterfølgende gik han i gang med at opspore sin hovedperson.

”Der var lavet et lille indslag om ham på NBC, hvor jeg kunne se, at historien var god nok. De havde lavet det sådan lidt ’60 minutes’-agtigt om den her mand, der havde reddet verden fra atomkrig. Jeg prøvede at få fat i ham, men det var pissehamrende svært,” siger instruktøren og fortsætter:

”Summa summarum er, at jeg fandt frem til en russisk journalist, der var krigsreporter for Moscow Times. Så jeg rejste derover. Historien var hemmelig i Rusland, fordi russeren havde godt nok reddet verden for atomkrig – det benægtede de ikke – men de kunne ikke lide historien, fordi den var tegn på, at det russiske system kunne fejle. Så under påskud af, at vi skulle over og lave en reklamefilm i Moskva, drøner jeg derover med min producer og fotograf samt en lydmand.”

Peter Anthony griner.

Selv om Stanislav oplevede personlig deroute, var han aldrig tabt bag en vogn. Han ville gerne i luftvåbnet som ung, som ingeniør, men hans mor pressede ham i militæret.

”Han er jo super, super brainy. Men socialt, menneskeligt, er han jo lidt anderledes,” smiler Peter Anthony.

”Det første, han sagde til mig, var, at jeg ikke gider være foran et kamera, ‘det orker jeg ikke’. Han hader at være foran et kamera, og han vil aldrig nogensinde vise følelser, det nægtede han simpelthen. Det er han opdraget med, det gør man ikke som russisk mand,” fortæller Peter Anthony.

Det er imidlertid ikke kun machoidealet, der har gjort sovjetofficeren til en hård hund. Også årene i toppen af Den Røde Hær har medvirket.

”Når man sidder på sådan en post som Stanislav, sidder i sidste led, så må man ikke handle som menneske. Og alle ved godt, at man ikke kan lade være med at handle som menneske, så derfor skal man eliminere den risiko. Så det, man gør – det gør man også i USA – er, at man har en masse protokoller, og så sidder man egentlig bare og krydser ud, og hver gang facit siger fire krydser her, så skal jeg gøre sådan, fire krydser her, så skal jeg gøre sådan,” gestikulerer instruktøren.

Men Stanislav undveg fra sine umenneskelige protokoller den dag, fortæller Peter Anthony:

”De ringer op til Stanislav, som sidder på det her neksus, som tager alle telefonopkald, og spørger: ‘Er den god nok?’ Og så siger Stanislav ‘Nej, det er den ikke’. Og det er jo løgn … Som jeg plejer at sige, han er en pissedårlig soldat, men et godt menneske.”

Peter Anthony afslutter snakken med at åbne op for sit eget politiske ståsted:

”Jeg er faktisk ret politisk. Det er også derfor, vi skal til USA og begynde at vise vores film derovre. Jeg kommer fra Albertslund, mine forældre er ikke røde, men jeg kommer fra et rødt miljø, så vi var meget imod Reagan og syntes, han var fuldkommen bindegal. Og så bliver man jo voksen og kan se, at alle mennesker alligevel har nogle gode og nogle dårlige sider. Og han kommer jo faktisk i dialog med Gorbatjov. Det, synes jeg, er en fantastisk omvending. Jeg synes også, hans historie er fantastisk,” siger Peter Anthony og tænker lidt:

”Nu har jeg også fået børn, og verden er så scary. Jeg tror, vores unge har glemt, at atomvåben overhovedet kan være farligt.”

The Man Who Saved the World” har verdenspremiere på CPH:DOX.

Skriv ny kommentar: