”Underworld: Evolution” – Marco Beltrami (Lakeshore Records LKSO33850)
Med musikken til “Underworld: Evolution” tager Marco Beltrami over efter Paul Haslinger (som stod for scoret til “Underworld”), og han lægger vægten på pulserende action og iset spænding. Efter en lovende start som elev af Jerry Goldsmith har Beltrami, ligesom læremesteren, haft en uheldig evne til at vælge de mindre gode filmopgaver – hvilket titler som “Dracula 2000” og “The Crow: Salvation” afslører – men i de senere år er Beltrami kommet mere frem i rampelyset og er blevet et af de interessante navne blandt de nyere komponister. Filmtitlerne er stadig ikke altid de mest prangende, men med bidragene til film som “Hellboy” og “I, Robot” har man kunne spore en interessant udvikling hos Beltrami. Kompositionerne er blevet mere komplekse og rytmisk spændende – hvilket der også er rig mulighed for at tjekke på soundtracket til “Underworld: Evolution”, som har flere højdepunkter, hvor specielt nummeret ”Truckin'”, sparker latex-bagdel med sit fantastiske aggressive og rytmiske fremstød alá Goldsmith.
Den dynamiske musik afveksles af nedkølede spændingsmotiver, som til sidst brydes af en opløftende finale.

Beltramis “Underworld: Evolution” er en interessant og dynamisk oplevelse med forskellige dramatiske ideer, som lover godt for fremtiden. Beltrami er for tiden også pladeaktuel med et interessevækkende score til Tommy Lee Jones’ instruktørdebut på filmen med den meget mundrette titel ”The Three Burials of Melquiades Estrada”.

1. The Crawl 0:52
2. Ol’ Timey Music 4:58
3. William Captured 0:55
4. Previously… 2:18
5. Safehouse 2 Crypt 4:12
6. Stay 0:55
7. Corvin’s Cruisin’ Crypt 3:11
8. Morgue Medallion 2:43
9. Mike to Tarvern 1:29
10. Mikey Doesn’t Like It 3:13
11. Cue de Cilantro 2:15
12. Trunkin’ 2:38
13. Marcus Trumpped 0:19
14. Marcus Hits Snooze 0:50
15. Beware of Dog 3:54
16. Shot Glass 1:53
17. Family Values 4:29
18. Marcus Taps Tannis 2:08
19. Patricide 4:16
20. Alexander Can Help 1:02
21. He is My Sonshine 1:31
22. Hell – Ride 3:36
23. William’s Castle 2:54
24. Selene, Willie & Marcus 3:36
25. Trying to Kill Will 0:59
26. Kill Will 2 2:10
27. Marcus Trumpped Again 1:33
28. The Future 2:34
29. “Something I Can Never Have” – Flyleaf 4:58
30. “EracTou” – Cevin Key / Ken Hiwatt Marshall 3:19
Total tid: 75:40
”Ghostbusters” – Elmer Bernstein (Varése Sarabande VCL03061046)
Elmer Bernsteins score til “Ghostbusters” har længe stået på ønskesedlen hos mange soundtrack-fans, og nu er det så endelig langt om længe blevet udgivet. “Ghostbusters” er fra Bernsteins gyldne 80’er periode, hvor han havde stor succes med sine komediescores. ”Højt at flyve” og ”Røven af 4. division” var især nogle af de film, som profiterede godt på Bernsteins ironisk pompøse musik, og da tiden var kommet til “Ghostbusters” havde han efterhånden gjort stilen perfekt. Scoret er skrevet ud fra devisen om at komedie skal tages alvorligt, men samtidig kombineres opskriften med et glimt i øjet. Således får spøgelsesjægerne et herligt iørefaldende og komisk tema, som holder sig på den rigtige side af det morsomme uden at overdrive, der gør at gruppen fremstår som en charmerende enhed uden at blive forvandlet til lallende idioter. Spøgelserne derimod tager Bernstein meget alvorligt og som helvede bryder løs giver han dem et storslået element af gys og dommedagsstemning.
Trods musikkens kvaliteter blev “Ghostbusters” alligevel en problematisk oplevelse for Bernstein, der måtte slås om pladsen med filmens mange popsange. En del af hans kompositioner blev direkte kasseret i filmen, men de findes til gengæld på denne udgivelse. Flere af de kasserede numre var Bernsteins bud på instrumentale erstatninger for popsangene, og de er arrangeret i en poppet lyd som til tider er næsten ulidelig at lytte til. 80’er coolness er altså ikke Bernsteins stærkeste side, men når han holder sig indenfor sit felt er han derimod på hjemmebane. Som når han f.eks. følger op på Bill Murrays bemærkning i filmen om, at spøgelser hader når man spiller klaverets høje noder på en bestemt måde, hvorefter Bernstein med et glimt i øjet selv tilføjer sit score høje klavernoder spillet efter Murrays opskrift.

Elmer Bernsteins fornøjelige score til “Ghostbusters” er en Limited Edition-udgave, som kun udgives i et begrænset oplæg af 3000 eksemplarer.

1. Ghostbusters Theme (Album Version) 3:02
2. Library and Title (Not Used in Film) 3:04
3. Venkman 0:31
4. Walk 0:30
5. Hello 1:36
6. Get Her! 2:02
7. Plan 1:25
8. Taken 1:09
9. Fridge 1:01
10. Sign 0:54
11. Client 0:36
12. The Apartment 2:46
13. Dana’s Theme (Album Version) 3:32
14. We Got One! 2:04
15. Halls 2:03
16. Trap 1:57
17. Meeting 0:38
18. I Respect You 0:55
19. Cross Rip 1:07
20. Attack 1:31
21. Dogs 0:58
22. Date 0:45
23. Zuul 4:12
24. Dana’s Room 1:42
25. Judgment Day 1:21
26. The Protection Grid 0:44
27. Ghosts! (Not Used in Film) 2:16
28. The Gatekeeper 1:13
29. Earthquake 0:34
30. Ghostbusters! (Not Used in Film) 1:14
31. Stairwell 1:15
32. Gozer 2:49
33. Marshmallow Terror 1:25
34. Final Battle 1:33
35. Finish 2:15
36. End Credits (Not Used in Film) 5:19
37. Magic (Album Version) 1:39
38. Zuul (Album Version) 3:14
39. We Got One! (Alternate) 2:04
Total tid: 68:55
Soundtrack-klassikeren: “Once Upon a Time in the West” – Ennio Morricone (GDM2062)
“Once Upon a Time in the West” var Sergio Leones stort opsatte hesteopera, hvor skuespillerne var sat til at stirre i stedet for at synge, så det var op til Ennio Morricone at stå for musikken. Med sit score fuldkommer Morricone sin skæve og legesyge stil, som musikalsk havde defineret spaghettiwesternen, samtidig med at han giver den et mere modent udtryk. Filmen var en nostalgisk refleksion over en forsvunden tid, og med sit hovedtema fanger Morricone det længselsfulde element til perfektion. Temaet er blot et ud af rigtig mange, som hver især fremviser de karakteristiske ingredienser i opskriften på Spaghetti Morricone. Fra det fornøjelige i Cheyennes tema til det kyniske i musikken til filmens hjerteløse skurk. Men en stor del af det fascinerende ved temaerne er måden de er udformet på. Det bliver bedst angivet i nummeret “Man With a Harmonica”, hvor temaerne til Charles Bronsons fåmælte hævner og Henry Fondas barbariske svinehund optræder.
Begge figurer er individualister, så deres temaer er passende skrevet for soloinstrumenter, henholdsvis mundharmonika og guitar, og Morricones musikalske reaktion på Bronson og Fondas uundgåelige sidste møde er lidt af en genistreg. Som Leones kamera drejer omkring og der bliver klippet frem og tilbage mellem de to duellerende herrer, smelter Morricone med stor effekt de to temaer sammen, og når mundharmonikanen får de sidste strofer er man ikke i tvivl om, hvem der har trukket sig sejrrigt ud af den dødelige duel.

Denne seneste udgave af “Once Upon a Time in the West” er en flot finpudset og udvidet italiensk udgivelse med syv ekstra numre, som i alt giver ca. 14 minutters musik mere i forhold til den tidligere udgave af Morricones smukke og potente mesterværk.

1. C’era Una Volta Il West 03:43
2. L’Uomo 01:03
3. Il Grande Massacro 02:40
4. Arrivo Alla Stazione 00:55
5. L’Orchestraccia 02:25
6. L’America Di Jill 02:47
7. Armonica 02:27
8. La Posada N. 1 01:39
9. Un Letto Troppo Grande 01:32
10. Jill 01:47
11. Frank 01:52
12. Cheyenne 01:16
13. La Posada N. 2 01:33
14. La Posada N. 3 01:19
15. Epilogo 01:14
16. Sul Tetto Del Treno 01:19
17. L’Uomo Dell’Armonica 03:30
18. In Una Stanza Con Poca Luce 05:08
19. L’Attentato 04:41
20. Ritorno Al Treno 00:57
21. Morton 01:36
22. Come Una Sentenza 03:08
23. Duello Finale 03:35
24. L’Ultimo Rantolo 01:44
25. Nascita Di Una Citta 04:25
26. Addio A Cheyenne 02:38
27. Finale 04:08
Total tid: 65:01

Filmzcore
Nu hvor Lalo Schifrins populære tema til “Mission: Impossible” igen kan høres verden over, kommer her en mindre kendt, men lige så iørefaldende mission fra Schifrin; en tosset hyldest til vores primitive forfædre, som levede i tiden hvor man måtte slås med måltidet før man kunne indtage det.

70 sekunders useriøst Filmzcore
Følg med i næste måned, hvor vi skal en tur til Tombstone med Bruce Broughton, Michael Giacchino skal på en umulig mission, og Basil Poledouris beretter om tider med eventyrlige oplevelser.

Læs tidligere Soundtracks