Af: Michael Andersen | Udgivet: 2004-02-09


Ugens filmz lukker pr. 1. marts!

Gejsten og entusiasmen har været brændstoffet for Ugens filmz i snart 1 ½ år, men på det seneste er undertegnede begyndt at føle, det bliver sværere og sværere at blive ved med at finde på noget interessant at skrive om uge efter uge. Så i stedet for at Ugens filmz ikke skal gå hen at blive for Linie 3-agtigt (læs: kedelig og rutinepræget) – vælger jeg at lukke butikken, inden den evt. render helt tør for brændstof. For mig har Ugens filmz været lig med filmglæde, og sådan vil jeg også gerne have at det forbliver.

Den sidste uge af februar fylder Ugens filmz netop 1 ½ år, så det vil være et passende tidspunkt at lukke og slukke. Ugens filmz går bort, men når det er sagt, så fortsætter jeg med at skrive lignende artikler (dog i en anden form). Forskellen bliver, at artiklerne ikke vil udkomme så tit som nu, som gør at der derimod bliver mere tid til at fordybe sig i hver enkelt artikel.

Tilbage til studiet:

Robert Farrelly havde forestillet at sig at hans sønner Bobby og Peter (som havde store problemer med at gennemføre deres skolegang) var nødt til af at rense septiktanke hele deres liv. Men selv om sønnerne i stedet rejste til Hollywood for at lave film, har faderens forestilling vist sig at være ikke helt ved siden af. Farrelly-brødrenes film kredser mere eller mindre omkring det beskidte og ulækre. De kombinerer grænseafsøgende humor (der har rødder i den klassiske farces fysiske gags) med verbale jokes som forvandler det underlige til noget velkendt og omvendt.

I fodsporet på deres succesfulde debutfilm, “Dumb & Dumber” fulgte en hel skare af film med pruttejokes i højsædet. Men brødrene mener ikke at de har været med til at opfinde en ny form for humor:

”Vi er bare gået tilbage til W.C. Fields og har lært af ham. Vi har blot været de første til at genoptage den specielle form for humor. Vi håber hele tiden at være på forkant med udviklingen, lave nye ting, for humoren ændrer sig hele tiden,” har Peter og Bobby Farrelly udtalt til Politiken. Da de startede i 1990 var situationen meget anderledes: ”I fire år løb vi filmselskaberne på dørene. Ingen ville have ‘Dumb & Dumber’, og vi var til sidst ved at give op. Problemet var bl.a., at man ikke engang kunne få skuespillere til at læse manuskriptet. Ingen ville spille så dum, som manuskriptet krævede. Det var først da Jim Carrey hørte om projektet, at der kom gang i sagerne.”

Med “Dumb & Dumber” og “There’s Something About Mary” satte Farrelly-brødrene teenagefarcen i system. De efterfølgende film er gradvist blevet lidt mere ‘voksne’ og personlige, og derfor er mange af Farrellyernes fans også røget af i svinget. Pruttevittighederne er stadig vigtige, men brødrens humanistiske syn er blevet mere tydelig. F.eks. går det galt for hovedperson i “Shallow Hal”, der som barn lærte at han skulle glemme alt om kærlighed og bare finde sig et par store patter og gifte sig med dem i stedet. Overfladiske Hal har ikke en chance hos pigerne i en Farrelly-film.

De to brødrer stiller også store filosofiske dilemmaer op over for hinanden. Hvad ville du vælge: En kvinde uden det ene bryst – eller en kvinde uden den ene hjernehalvdel? Spørgsmålet får Hal stukket i hånden, hvortil han svarer: ”Hmmm… toughie. What about the remaining breast? Is it big?” Ellers handler filmene om alt fra hverdagens misfostre og bowling til sæd i håret – og derfor regnes brødrene for at have dårlig smag:

”Vi føler, at vores vittigheder er o.k., fordi de altid kommer fra rette sted. Tag f.eks. scenen med koen i ‘Me, Myself & Irene’. Jim vil jo gerne gøre det rigtige. Han tror, koen lider. Det komiske opstår så, når koen ikke vil dø. Han mener det godt. Var han bare gået ud på en mark og skudt løs på en masse køer, ville det ikke have været sjovt, for det er ondsindet. Der er faktisk også ting, som vi selv privat ikke vil gøre grin med, men det er svært at sige noget generelt om det emne. Kan vi f.eks. sige, at vi aldrig vil grine af noget i forbindelse med Holocaust? Svaret må blive nej. Roberto Benignis film ‘Livet er smukt’, om en nazi-koncentrationslejr var således, sjov. Men det var den kun, fordi han havde det rette udgangspunkt. En facitliste på, hvad man kan eller ikke kan gøre grin med, findes ikke.”

Brødrenes film er tit fulde af underlige indslag, som hverken er sjove eller bare i det mindste pinlige. Om det er fordi de ønsker at flytte grænser eller forarge publikum, så afholder det nærmere flere af filmene fra at blive anset som ‘klassikere’ i genren. Men når humoren for alvor slippes løs, så er filmene også rigtige sjove – så sjove at brødrene selv sidder og storgriner: ”Når vi har fået dem lidt på afstand, bliver vittighederne morsomme igen. F.eks. sad jeg forleden og zappede tilfældigt over på ‘Mary’ på tv og grinede, så jeg savlede. Min kone så undrende på mig og sagde: ‘Din taber. Det er jo din egen film!'”

Deres nyeste film, “Stuck On You”, om de siamesiske tvillingebrødre (hvor den ene tvilling tydeligvis er flere år ældre end den anden!) var oprindeligt tiltænkt Woody Allen og Jim Carrey, men deres tidsplaner tillod det desværre ikke. Filmen er ifølge Bobby og Peter deres til dato mest personlige film. Lighedstegnene mellem virkeligheden og fiktionen er heller ikke til at tage fejl af. Begge historier handler om to mere eller mindre sammenhængende tabere, som en dag rejser til Hollywood for at blive til noget:

”På en eller anden måde er det gået rigtig godt for os,” fortalte Peter til Nytimes.com. ”Bobby og jeg var tabere i alt hvad vi foretog os, og alligevel er vi blevet succesfulde forfattere. Hvorfor det? Vi er ikke klogere; vi er faktisk de mindst kloge. Vi er ikke engang de sjoveste, men vi er åbne overfor hvad der sker derude. Vi prøver ikke at kontrollere det. For fire eller fem år siden til en premiere var der en af vores venner som sagde til mig at vores fiasko var en gave. At vores dagdrømmeri på en måde havde hjulpet os en hel del. Vi åbnede op for fantasien, og det er det som skriveriet handler om: at være åben. Det kom bare til os, og en dag vil det ende.”

“Stuck On You” havde premiere 6. Februar.



Fredag 13/2

[li]”Et Hus I Toscana” – “Under the Tuscan Sun”[/li]

[li]”Salmer Fra Køkkenet” – “Salmer Fra Kjøkkenet”[/li]


Mandag 9/2

[li]”Irréversible”[/li]

Tirsdag 10/2

[li]”Buffalo Soldiers”[/li]

[li]”Down With Love”[/li]

Onsdag 11/2

[li]”The Italian Job”[/li]

[li]”Sinbad: Legenden Fra De Syv Have”[/li]


Mandag 9/2

[li]DR.2 20.10 ”City of Angels” (1999)[/li]

[li]TV.3 21.00 ”Jagten På Den Forsvundne Skat” – “Raiders of the Lost Ark” (1981)[/li]
”Wonder Boys”
Med Michael Douglas og Tobey Maguire.

Grady Tripp ankommer til universitetet med stærke følelsesmæssige tømmermænd. Hans tredje hustru har forladt ham, han kan ikke få hul på fortsættelsen til den roman, som gjorde ham berømt, og hans elskerinde stiller ham et ultimatum…

Grady Tripp: ”Well, he did say a few things that made you believe it WAS his car.”
Terry Crabtree: ”Like what?”
Grady Tripp: ”‘THAT’S MY CAR, MOTHERFUCKER!'”
[li]TVD1 21.00 ”Wonder Boys” (2000)[/li]

Tirsdag 10/2

[li]TV3+ 20.00 ”Simon Birch” (1998)[/li]

[li]TVD1 21.00 ”State and Main” (2000)[/li]

Onsdag 11/2

[li]TV3+ 20.00 ”En Stærk Sjæl” – “Wit” (2001)[/li]

Torsdag 12/2
”In the Mood For Love”
Med Maggie Cheung og Tony Leung Chiu Wai.

I Hong Kong 1962 flytter en journalist og hans kone ind i en lejlighed i en overbefolket etageejendom. Samtidig flytter en sekretær og hendes mand ind i lejligheden ved siden af. Journalisten og sekretæren forelsker sig i hinanden og opdager, at deres ægtefæller har en affære.
[li]DR.1 22.30 ”In the Mood for Love” – “Fa yeung nin wa” (2000)[/li]

Fredag 13/2

[li]TVD1 21.00 ”Elitesoldaten” – “Heartbreak Ridge” (1986)[/li]

[li]TV.2 21.10 ”Officer og Gentleman” – “An Officer and a Gentleman” (1981)[/li]

[li]Zulu 23.55 ”Near Dark” (1987)[/li]

Lørdag 14/2

[li]DR.1 20.55 ”Agent 007 I Ilden” – “Dr. No” (1962)[/li]

[li]DR.2 22.50 ”Fight Club” (1999)[/li]

[li]TVD1 23.25 ”Dirty Harry” (1971)[/li]

[li]Zulu 00.30 ”Looking for Richard” (1996)[/li]

Søndag 15/2

[li]TV.2 20.55 ”Vild Med Mary” – “There’s Something About Mary” (1998)[/li]

[li]Zulu 20.55 ”Blade” (1998)[/li]

[li]TV.3 23.25 ”Duk Dig Fjols” – “Giù la testa” (1971)[/li]


”Once Upon A Time In The West”

I menuen på den første skive, skal man trykke OP og derefter ENTER.

Læs tidligere Ugens filmz.

Gravatar

#1 filmz-Alex De Large 20 år siden

Det er da en skam, for Ugens Filmz har jo længe værets ugens højdepunkt på Filmz.dk :)

Men jeg er sikker på, at dette kun bliver til det bedre, så artiklerne bliver top quality... ikke at de altid har været det ;)
Gravatar

#2 lagoni 20 år siden

"Din taber, det er jo din egen film!" :)

Ærgeligt, ugens filmz har ellers været godt at læse, men man må stoppe mens legen er god (det har min bedstemor nemli fortalt mig...)

"What were it but to make my sorrow greater?"
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#3 inflector 20 år siden

Synd at du stopper, du har gjort et fint stykke arbejde. Jeg glæder mig til at se hvad du nu finder på :)
selfimprovement is masturbation
Gravatar

#4 El vez 20 år siden

Godt arbejde indtil nu, Mr. Andersson ;)

Var det et fastfrosset smil eller en begyndende afro, der afslørede at du langsomt var ved at blive til Anders Bircow ?
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#5 Michael Andersen 20 år siden

Tak tak :)


#4
Hæ!
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#6 dyg 20 år siden

Glæder mig til at se, hvad du finder på efter Ugens Filmz, der altid har været en fornøjelse at læse.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#7 filmz-Crystalstar1200 20 år siden

ævvvv - det kan du ikke være bekendt Michael ! Men håber du kigger forbi nu og da, om ikke andet så for at kommentere på vores skriverier :)
---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
Gravatar

#8 Michael Andersen 20 år siden

#7
Jeg stopper kun med Ugens filmz - ikke på filmz. (Jeg kan slet ikke undvære filmz.dk) Når Ugens filmz er forbi, så fortsætter jeg stadig med at skrive filmzartikler + at jeg så også får tid til at skrive anmeldelser.

Det, at jeg pr. 1. marts ikke mere skal tænke på en ugentligt fast deadline, er kun til det bedre.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#9 El vez 20 år siden

#5 bwahah, hold da kæft - det var dagens billige grin ;)
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#10 Michael Andersen 20 år siden

#9
Havde du lyden slået til? :)

"Anders Bircow serverer et elegant One Man Show i særklasse. Med et stænk af frækhed, charmer han sig ind på publikum, som han forud har taget bestik af. Anders Bircow's show er under konstant udvikling. Altid aktuelt!"
Smile, you son of a bitch!

Skriv ny kommentar: