Af: Michael Andersen | Udgivet: 2003-03-02


”I dream for a living.”

– Steven Spielberg

Steven Spielberg er uden tvivl denne klodes populæreste filminstruktør gennem tiderne. Hans navn er synonym med filmmagi, og i manges øjne er han stadig et legebarn der ikke er interesseret i at blive voksen. En virkelighedens Peter Pan. Men på det seneste er der sket en forandring. Fra de optimistiske 70’ere (bedst visualiseret i “Nærkontakt Af Tredje Grad”) til den kolde “A.I. – Artificial Intelligence” i starten af det nye årtusinde. Har blockbusternes fader mistet evnen til at forføre os? Eller har han bare fået smag for at gå nye veje?

For at kunne få den bedst mulige forståelse af Spielbergs produktion er det nødvendigt med lidt baggrundsstof.

Steven Allan Spielberg voksede op i en jødisk domineret familie. I skolen blev han mål for antisemitisme af den voldelig art, som førte til at han skammede sig over sine jødiske rødder. Da Stevens forældre oven i købet blev skilt da han var i slutningen af teenageralderen, kneb det ekstra med den jødiske familiestolthed, og som en ægte jøde følte han, at det var hans skyld.
I en tidlig alder begyndte Spielberg at optage amatørfilm. Han forsøgte to gange at blive optaget på USC filmskolen, men blev afvist begge gange. Så der måtte tages andre midler i brug. I sommeren 1965 tog den unge Spielberg sit fineste jakkesæt på, og begav sig mod filmstudierne hos Universal. Ved indgangen hilste han venligt på vagten, som pænt gengældte hilsen med at lukke ham ind. Ved et tidligere besøg i studierne havde han fundet et tomt kontor, som han nu indtog. Satte sit navn på døren og fik også sit navn indkodet i det interne telefonsystem. Hver eneste dag ankom han til Universal Studios, og kiggede diverse filmfolk over skulderne.
Spielbergs motiver
I denne lille introduktion til Steven Spielberg ser vi at fundamentet er lagt til de fleste af hans motiver og temaer, som siden er gået igen i film efter film. Fra de tidligste film (“The Sugarland Express”, “Nærkontakt Af Tredje Grad” og “E.T. – The Extra-Terrestrial”) til de seneste (“Saving Private Ryan”, “A.I.” og “Minority Report”) er hans fascinationen af brudte familiebånd eller forsoning af samme de gennemgående ideer. Historien om Spielbergs bondefangeri af Universal Studios bevidner i øvrigt om en mand med stor tiltro til egne evner.

Selvom det er imod Spielbergs egne principper at give forklaringer på sine virkemidler (det er derfor han endnu ikke har indspillet et kommentarspor på DVD), vil vi i de efterfølgende afsnit prøve at komme ind på i hvor høj grad filmskaberen Spielberg arbejder med personlige temaer ­side om side med underholderens bestræbelser på at behage et massepublikum.

For det første besidder Spielberg forretningsmandens kølige overblik, som har gjort ham til herre over en industri som f.eks. et andet af Hollywoods vidunderbørn, Orson Welles, faldt offer for. For det andet er Spielberg en fremragende manipulator i ordets bedste og værste forstand.
Spielberg er meget bevidst om sine virkemidler. Så meget at når en Spielberg-film fungerer, så er responsen næsten altid den samme for den ene tilskuere som for den anden. Hans udregninger er nemlig uhyre præcise for hvordan han skaber sine fiktive verdener, og for hvordan han fører dem ud i livet.

En metode som en af Spielbergs forbilleder, Alfred Hitchcock, også mestrede til fingerspidserne. Men Hitchcocks manipulation af billede og fortællerstil havde endnu et formål. Ved at gøre tilskueren opmærksom på manipulationen, gjorde han også plads til publikums egne fortolkninger af filmene.
Men det tillader Spielberg ikke (med undtagelse af “A.I.” som vi kommer til senere). Åbne spørgsmål vil nemlig ødelægge strukturen. Da Hitchcock lavede “Vertigo”, “Psycho” eller selv den kunstneriske kedelige “Fuglene”, sluttede han filmene med et eller flere spørgsmål. Spielberg slutter altid sine film med et svar.

Sikkerheden og glæden som tilskueren får ud af størsteparten af Spielbergs film er ikke opnået ved egen fortjeneste, men mere pga. tilskuerens ønsker og forhåbninger – som Spielberg er en mester til at stimulere og levere. Man skal være noget af en hårdfør person for ikke at falde i hans fælde – der kan suge tilskueren fuldstændigt ind i hans fiktive verden. Spielbergs utallige succeser beviser dette med alt tydelighed.

Lys spiller også en stor rolle i en Spielberg-film. Hans brug af lys er med til at understrege modsætningerne, trusler/beskyttelse og frygt/sikkerhed. Men lys kan jo både oplyse og blænde – og er derfor et perfekt middel til manipulation. Da rumvæsnerne ankommer til jorden er lyset først truende med mørke stærke farver, og da de senere viser sig at være venlige, bliver lyset også mere venligtsindet – næsten bibelsk smukt, og Spielberg opnår den ønskede effekt.

Spielberg komponerer også mange af sine billeder så de fremtvinger en beundrende stirren hos både figurene i filmene og hos tilskueren. Da vi ser de første dinosaurer i “Jurassic Park”, de flyvende “Cadillacs” i “Solens Rige” eller da Pagtens Ark endelig bliver åbnet, er det svært at undgå at stirre tilbage i beundring (på trods af at Indy skriger efter at vi skal lukke øjnene).
Som tidligere omtalt er der sket en forandring fra Spielbergs tidlige film til en mørkere tone hen mod årtusindskiftet.

Den idealistiske tro på menneskets godhed er udskiftet med en mere kynisk indstilling. Der har dog altid været “onde” mennesker i filmene, men de har været meget firkantet tegnet. Nazisterne i “Jagten På Den Forsvundne Skat” (“Raiders Of The Lost Ark”) og “Schindlers Liste” er reduceret til psykopater. Det er først i “Saving Private Ryan” at de vokser fra stereotype til personer med fylde.
Er Peter Pan endeligt blevet voksen?
“A.I.” er Spielbergs videreudvikling af Stanley Kubricks projekt om kunstig intelligens og pseudokærlighed der stiller spørgsmålstegn ved vores menneskelighed. Er det vores evne til kærlighed der definerer os som mennesker eller er det omvendt? Eller det kun vores bevidsthed?

Da “A.I.” havde biografpremiere kunne man på den hemmelige dansk TV-kanal, DR2, se en filmekspert og en kendt instruktør tale om hvordan filmens første halve time med den robotskabte dreng og hans familie virkede uvedkommende og kold. Det var en god observation, men de brugte den som et kritikpunkt imod filmen – og pointerede at kulden imellem personerne var filmens svaghed. Men det ville være ligesom at beskylde “Se7en” for at være alvorlig og seriøs! Det er netop meningen at den skulle være det. Spielberg er nemlig interesseret i at vise fremtiden som kold, menneskerne imellem. Han slutter dog vanen tro med et svar, men under den sentimentale slutning lurer der en pessimistisk tone. I fremtiden er der kun pseudokærlighed tilbage.

Det er interessant at mange af Spielberg fans anser “A.I” for en fiasko. Måske fordi den stillede en masse ubesvarede spørgsmål, i stedet for at komme med de sædvanlige rigtige svar. At folk reagerer kraftigt på forandringer, viste de heftige diskussioner som blev udført i kølvandet på filmen. Var Spielberg gået på kompromis for Stanley Kubricks skyld? Men udviklingen er faktisk en naturlig del af Spielbergs produktion, når man kigger på nogle af hans forgående film som “Schindlers Liste” og “Saving Privat Ryan”.

Er Peter Pan endeligt blevet voksen? Hans efterfølgende film, “Minority Report”, gav ikke noget tydeligt svar på dette, men Spielberg kørte dog videre i det dystre spor.

Nu er han så klar med “Catch Me If You Can”. Filmen handler om Frank Abagnale Jr. der løb hjemmefra som 16-årig pga. problemer med faderen, og for at klare sig udviklede han sig til en mester i maskespil. Og maskespil ligger som bekendt ikke langt fra Spielbergs egen start i filmbranchen. Heller ikke Abagnales problemer med familien er ukendte for instruktøren – så det ser ud til at temaerne stadig ligger og spøger i baghovedet på Steven Spielberg.

Klik her for at læse DVD-anmeldelsen af “Catch Me If You Can”.

Litteratur:
Joseph McBride, Steven Spielberg – A Biography
Robert Kolker: A Cinema Of Loneliness



Fredag 7/3

[li][url=movie-view.php?id=494]”Catch Me If You Can”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=579]”Le Placard: Ud Af Skabet”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=329]”Punch-Drunk Love”[/url]


Mandag 3/3

[li][url=movie-view.php?id=502]”Choke”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=99]”Crush”[/url]

Tirsdag 4/3

[li][url=movie-view.php?id=127]”Eight Legged Freaks”[/url]


Lørdag 1/3

[li]TV3+ 21.50 ”Roxanne: Næsen Er I Vejen” – “Roxanne” (1987)

[li]TV.3 22.50 ”Thomas Crown & Co.” – “The Thomas Crown affair” (1968)

[li]DR.1 23.45 ”Love Is The Devil” (1998)

[li]TVD1 00.00 ”Dirty Harry” (1971)

Søndag 2/3

[li]DR.2 16.05 ”Hvem Støver Af?” – “The Odd Couple” (1968)
”The Ice Storm” med Kevin Kline og Sigourney Weaver.

Thanksgiving 1973. Klimaet forandrer sig, både politisk og i bogstavelig forstand – også hos familien Hood, hvor alt er i opløsning. Så rammer den isnende storm, og mens den tager til i styrke, begynder konsekvenserne af deres handlinger at gå op for familien Hood og dens omgivelser.

Janey Carver: ”Ben, you’re boring me. I have a husband. I don’t have a need for another one.”
[li]DR.2 20.40 ”The Ice Storm” (1997)

[li]TV.2 20.55 ”Mrs. Doubtfire” (1993)

Mandag 3/3

Ingen seværdige filmz i dag på nogle af programmerne. Men hvis man keder sig så viser TV.3 den ufrivillige sjove ”Species 2″ kl. 21.00

Tirsdag 4/3

[li]TVD1 21.00 ”Cool Air” – “Pushing Tin” (1999)

[li]TV.3 22.10 ”The Replacement Killers” (1998)

Onsdag 5/3

[li]TV3+ 21.45 ”Fanget Af Fortiden” – “Carlito`s Way” (1993)

Torsdag 6/3

[li]TV3+ 20.00 ”10 Things I Hate About You” (1999)
”Twelve Monkeys” med Bruce Willis og Brad Pitt.

I 1996 døde det meste af Jordens befolkning som følge af en dødelig virus, der blev spredt af en terrororganisation. I 2035 lykkes det de få overlevende at konstruere en tidsmaskine, og James Cole sendes tilbage til 1996 for at finde frem til terroristerne.

Jeffrey Goines: ”There’s the television. Look, listen, kneel, pray. Commercials! We’re consumers, Jim. Buy a lot of stuff, you’re a good citizen. But if you don’t buy a lot of stuff, if you don’t, what are you then, I ask you? What? Mentally ill!”
[li]TVD1 21.00 ”Twelve Monkeys” (1993)

[li]TV.3 21.40 ”The Last Day of Disco” (1998)

Fredag 7/3

[li]Zulu 20.30 ”Det Skøre Hold” – “Major League” (1989)

[li]DR.1 23.25 ”Mit Hjem Er Mit Slot” – “The Castle” (1997)

Gravatar

#1 filmz-Onique 21 år siden

Vil bare nævne at jeg ikke tror at rigtige Spielberg fans syntes A.I. var en fiasko. Dem der syntes det, gør det som regel på grund af at af de syntes slutningen er for sentimental, hvilket som du selv siger, betyder at de har misset hvad filmen prøver på at fortælle. Og hvis man gør det, har man tydeligvis ikke set nok Spielberg film.
If you prick us, do we not bleed? If you poison us, do we not die?
Gravatar

#2 Michael Andersen 21 år siden

Jeg kan godt følge dig, og jeg ville også gerne have set at fansene havde bakket mere op omkring "A.I", men jeg tror ikke at man kan sige at man skal være rigtig fan eller forkert fan for ikke at kunne forstå den. Jeg tror mere det handler om at folk forventer bestemte ting når de ser en Spielberg-film - og dem indfrier "A.I." ikke. Men som sagt hvis man kigger lidt nærmere vil man finde helt andre ting.

Og Spielberg gør det heller ikke nemt for publikum, han er jo ikke selv interesseret i at fortælle hvad der gemmer sig bag sine film. På ekstra materialet på DVD´en til "A.I" får man heller ikke meget hjælp - der bliver der kun snakket om det ydre (effekterne, Kubrick/Spielberg trivia o.s.v.), som er meget overfladisk.

Mange af Stanley Kubricks film, blev først rigtigt nydt et godt stykke tid efter deres respektive premierer - efter at man havde set dem igennem flere gange. Så måske har "A.I" stadig en chance endnu hos fansene? Det vil tiden vise.
Smile, you son of a bitch!

Skriv ny kommentar: