Af: Michael Andersen | Udgivet: 2002-08-31


[h2]Ugens tema[/h2]
Selvom efteråret snart står for døren og vi desværre går en mørkere tid i møde, er der ikke grund til at gå helt i sort! Fordi i mørket lever filmen. Mørket er en nødvendighed for, at vi kan drømme os ind i filmens fantastiske univers.

Så for at forebygge en vinterdepression hos de danske filmelskere starter vi her på Filmz.dk en ny artikelserie, som har fået navnet “Ugens Filmz” og vil “udkomme” hver weekend (lørdag). Undertegnede vil være Deres ugentlige guide i den store filmjungle. Jeg vil nævne ugens premierer på både biograf-og DVD-fronten og som en lille bonus også ugens mest seværdige film på dansk TV.

Jeg skylder måske lige at forklare hvad “Ugens Tema”, “Rodekassen”, “Ugens Påskeæg” og “Ugens Huskeseddel” kan/vil komme til indholde.

”Ugens Tema”
Det siger måske sig selv, men det vil være et (u)aktuelt emne, som vil indholde en kommentar/bemærkning til hvad der kommer til at ske i ugens løb inden for filmens/TVs verden.

”Rodekassen”
Kan f.eks. indholde en anmeldelse af et soundtrack til en aktuel film (som i denne uge), eller en mini DVD/biograf-anmeldelse. “Rodekassen” er simpelthen en kasse, som kan indholde altmuligt, derfor navnet.

”Ugens Påskeæg”
Eller hidden eastereggs, som de også hedder i filmkredse. Disse små gemte påskeæg, som filmskaberne gemmer i deres film eller DVD-udgivelser, og hvor det så er op til filmfreaks/nørder at finde dem. Filmz.dks egen onkel commy vil hver uge støvsuge filmbranchen (læs internettet) for at finde de bedst gemte påskeæg frem til Dem, kære læser.

”Ugens Huskeseddel”
Vil indeholde en lille påmindelse (men kun hvis der er brug for den), som hvis f.eks. at TV3s nye filmprogram “Frid`s Film” blev aflyst, p.g.a. Niels frid var blevet påkørt af en ældre billist med gråt hår og iført bogarthat! Eller noget i den stil.

Nu håber jeg, at I vil tage godt imod “Ugens Filmz”

God fornøjelse!
[h2]Ugens biograf premierer[/h2]

Fredag 6/9

[li]”Reign Of Fire – Dragejærgerne”

[li]”Lilo & Stitch”

[li]”Elsker Dig For Evigt”

[li]”Orange County”

[h2]Ugens DVD premierer[/h2]

Tirsdag 3/9

[li]”Hearts In Atlantis”

[li]”Summer Catch”

Onsdag 4/9

[li]”Just Visiting”

[h2]Ugens mest seværdige filmz på dansk TV[/h2]

Søndag 1/9

[li]DR.2 16.10 — “Han, Hun og Leoparden” – “Bringing Up Baby”

[li]DR.1 20.45 — “Rush Hour”

[li]DR.2 20.55 — “Once Were Warriors”

[li]DR.1 22.20 — “Swingers”

Mandag 2/9

[li]TV.3 21.35 — “Wild Wild West”

Onsdag 4/9

[li]TVD1 21.00 — “Flygningen” – “The Fugitive”

Torsdag 5/9

[li]TV3+ 21.00 — “Con Air”[/li]

[li]TVD1 21.00 — “Six Degrees Of Seperation”[/li]

Fredag 6/9

[li]TV.3 21.00 — “Lige På Kornet” – “In The Line Of Fire”[/li]

Der tages forbehold for ændringer af TV-programmerne og filmudgivelserne.

[h2]Rodekassen[/h2]
”Minority Report” soundtrack-anmeldelse

[li]Musik komponeret af John Williams[/li]

Med “Minority Report” beviste Steven Spielberg, at han stadig er fremragende til fortælle historier. Når man roser Spielberg er det svært at komme uden om hans ven og kollega John Williams, som med “Minority Report” beviser, at han også stadig er en fremtidens mand (selvom han er over 70 år gammel).

John Williams tager med sit musikscore til “Minority Report” et skridt væk fra hans normalt så kendte “John Williams lyd” (optimistisk, fuld af farver) og har skabt et score, som er næsten sort og hvidt (dvs. mindre prangende, mere direkte). Inspiriation fra film-noir er ikke at tage fejl af, men det bliver gjort uden de sædvanlige klicher, som er kendetegnende ved film-noir.

Med knap 74 minutters spilletid får vi et bredt udvalg af Williamss musik fra filmen. En håndfuld numre med fuld knald på, hvor tre af dem er highlights (“Spyder”, “Everybody Runs!” og “Anderton`s Great Escape”), som ingen rigtig John Williams fans må være sig foruden. Et smukt varmt tema som repræsentater John Andertons (Tom Cruise) længsel/sorg. Plus par dystre atmosfæriske numre.

Et voksent score af John Williams, der gør “Minority Report” soundtracket meget interessant og gør sig derfor fortjent til at få masser af spilletid i CD afspilleren.

P.S. Hvis der skulle være nogle derude, som endnu ikke har set og hørt “Minority Report”, kan jeg kun sige: Kan I så komme i biffen!
[rating=5]Soundtrack[/rating]
[h2]Ugens påskeæg[/h2]

[li]”Austin Powers in: Goldmember”
Da Dr. Evil bliver idømt 400 års fængsel, ser man et klip fra CNN, hvor følgende overskrifter kommer til syne: “Toronto is the Best City in the World” og “Maple Leafs win the Stanley Cup”. Mike Myers er fra Toronto og elsker at spille hockey og fan af holdet Maple Leafs.

[li]”Men In Black II”
I scenen hvor Tommy Lee Jones og Will Smith finder den lille alien-civilisation, i en bagageboks, i Grand Central Station, har den nummer “C-18”. Instruktøren Barry Sonnenfeld benytter præcis samme boks i hans tidligere film “Get Shorty”.

[li]”Hackers”
Skurken Eugene “The Plague” Belfred prøver at stikke af med en flyvemaskine, og benytter navnet “Mr. Babbage”. Charles Babbage var opfinderen af en af de første regnemaskiner, der senere udviklede sig til nutidens computere.

[h2]Huskesedlen[/h2]
Husk, at Troldspejlet er tilbage på DR1 med en ny omgang film, spil og bøger m.m. mandage ca. 17.30 og lørdage ca. 10.30 (hvis ikke DRs journaliststrejke ikke spænder ben).

Hvis du har lyst til at overdynge os med roser eller bare har en kommentar til “Ugens Filmz” her på Filmz.dk, skal du være velkommen til at gøre det.

“Ugens Filmz” vil være tilbage næste weekend, med endnu en omgang filmz.

Gravatar

#1 chandler75 21 år siden

Det tegner yderst lovende. Det vil jeg glæde mig til at læse hver uge.
Måske man også kunne lave et par kommentarer til ugens mest seværdige film på T.V. Altså: hvorfor er de seværdige?
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#2 filmz-The-Real-1 21 år siden

Nu må i sku' stoppe!


Hvorfor nøjes med dansk tv, hvorfor ikke tysk, fransk, spansk osv. (Og nu i er i gang kan i jo også fortælle om parboler, kabelTV og alm. antenner. - hviket er bedst og hvorfor! (Jeg har nogle problemer med min DISEqC box, så hvis i kan hjælpe ville det være perfekt!))


I kunne også skifte navn til altomfilmibiografenogpådvdogTVsamtanmeldelserafsoundtrackplus enheltmasseligegyldiginformationomdiversefilm.dk


Nu må i lige spænde hjelmen!
What happened last night?
Oh, gunfight, explosions, sharks, you know, the usual.
Gravatar

#3 commy 21 år siden

#2 der er jo ingen der tvinger dig til at benytte vores site...
Gravatar

#4 filmz-The-Real-1 21 år siden

Siden fungerede helt fint til mine behov som den var før, men hvis jeg vil have et TV program kan jeg bare kigge i avisen!

Og der er sider på nettet der kun taler om specielle ting i film.

Og på
http://www.amazon.com/exec/obidos/tg/stores/detail...
kan jeg (i skrivende stund) finde 21 anmeldelser af Minority Report soundtracket.

What happened last night?
Oh, gunfight, explosions, sharks, you know, the usual.
Gravatar

#5 chandler75 21 år siden

# 4 Sure æble. Så du mener altså ikke at mer' er bedre?

Forøvrigt ser det jo ikke ud til at de "gamle" features - dem som dækker dine behov - er røget ud til fordel for de nye. Siden dækker bare flere behov!
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#6 filmz-Emil 21 år siden

Det er en okay service her, lækkert nok. Dog må I meget gerne tage TV1000 og Canal+ med, og så skrive hvis der er en film som har premiere på en af de kanaler. Thumbs up!
- I'm shocked, shocked to find that gambling is going on in here!
- Your winnings, sir.
- Oh, thank you very much.
Gravatar

#7 filmz-The Ripper 21 år siden

Jeg har lige et spørgsmål ang. disse "påskeæg", er det bare noget man kan se efter at have set en million film, eller er det (undskyld udtrykket) bare folk der ikke har et liv!?
Gravatar

#8 commy 21 år siden

hvis man er fan af enkelte instruktøre/skuespillere så opdager man det faktisk (nogle gange), nu er jeg stor fan af Mike Myers plus at jeg kan Get Shorty uden af :-) men ellers kan man finde en masse hints på internettet.
Gravatar

#9 filmz-mathias- 21 år siden

Er ordet "påskeæg" ikke forkert brugt i den sammenhæng I bruger den i?

Påskeæg dækker normalt over skjulte features, såsom små interviews, på DVD'er, hvorimod det som I kalder påskeæg, normalt er kendt som "trivia".
charles freck thought, "at least I got a good wine".
Gravatar

#10 commy 21 år siden

påskeæg i film dækker alt lige fra skjulte beskeder, hemmelige menuer på DVD'er osv.

at jeg i denne uge kun har det du vil kalde "trivia" er tilfældigt. grunden til at jeg har valgt at tage disse trivias med er at de fleste påskeæg findes i special edition og udenlandske DVD udgivelser, og da vi er et dansk site holder vi os til region 2 skiver.

men bare rolig jeg skal nok bringe nogle dvd-æg og meget meget mere i den næste fremtid. alt har jo en begyndelse :)

Skriv ny kommentar: