Af: Michael Andersen | Udgivet: 2003-12-14


Vi har alle brug for de gode fortællinger, men af flere eller forskellige grunde: for underholdningens skyld, for at lære eller måske for at fjerne os fra virkeligheden. Det siges tilmed at et menneske bliver vanvittigt hvis det ikke kan drømme under søvnen. J.R.R. Tolkiens episke “Ringenes Herre”-trilogi har både sine trofaste følgesvende og lynende arrig fjender. Der er selvfølgelig ligeså mange forskellige forklaringer på dette som der er følgesvende og fjender, men fortællingens totale eskapisme er den dominerende faktor som både ligger til grund for ophøjelsen og ringeagten.

Hvad der begyndte med den simple sætning ”I et hul i jorden boede en hobbit” i “Hobbitten” har i dag udviklet sig til en righoldig succes. Trilogien blev bl.a. kåret til århundredets bedste bog – til stor irritation for flere litterære kritikere som selvfølgelig gik til angreb og dømte den til verdens mest forhadte fortælling.

Utallige fortolkninger er lagt ind i læsningen af bøgerne og med filmenes fremkomst er der kommet endnu flere udlægninger til. Alt fra at Træskæg skulle repræsentere Tolkien til at “De To Tårnes” langskæggede skurk Saruman skulle repræsentere Osama Bin Laden. Under 2. Verdenskrig var det Adolf Hitler der herskede over Mordor. Senere var det russerne, i går var det Saddam Hussein og i morgen er det en anden.

Tolkiens ven C.S. Lewis (som bl.a. skrev de syv “Narnia”-bøger) skrev engang at den mørke side af “Ringenes Herre” mindede meget om 1. Verdenskrig, men Tolkien modsatte sig naturligvis at bøgerne skulle være en allegorisk fortælling. At betragte et kunstværk med de samme øjne som man bruger til at betragte verden på er nemlig det samme som at ødelægge det illusoriske:

”Jeg har f.eks. aldrig kunne lide H.C. Andersen fordi jeg vidste at han igennem sine historier prøvede at påvirke mig. Der er ingen parallel mellem de mange hundrede tusinde trolde i deres spidse hjelme og den grå masse af tyskere med deres piggede. Troldene var ikke onde til at begynde med. De blev fordærvet. Jeg har ikke haft sådanne tanker med hensyn til tyskerne. Jeg er meget imod den slags sammenligninger,” fortalte han New York Times tilbage i 1967. På denne tid mente mange at Ringen repræsenterede atombomben, og orkerne russerne. ”Den handler ikke om noget, kun den selv. Den har i hvert fald ingen allegoriske intentioner, generelle, enkelte eller aktuelle, moralske, religiøse eller politiske,” skrev Tolkien i et notat til sin forlægger.

Men som Gustave Flaubert forklarede, da han blev spurgt om hvem Emma Bovary fra hans roman “Fru Bovary” i virkeligheden var: ”Fru Bovary, det er mig,” er “Ringenes Herre” også Tolkien. Herredet er f.eks. skabt i det billede som han havde at det gamle England: ”Det er et forholdsvis fjollet liv med et moderat godt landbrug som er fjernet fra enhver form for uroligheder; det bliver anset som guddommeligt beskyttet, selvom folk ikke var klar over det dengang. Er det ikke nogenlunde sådan England engang var?”

“Hobbitten” var ikke bevidst skrevet som en børnebog, men reaktionerne på bogen lærte Tolkien at kursen måtte ændres. Dengang da bogen udkom gav han udtryk for at den var skrevet til børn, men: ”det var alt sammen snobberi. Nej, selvfølgelig gjorde jeg ikke det. Hvis man er en ung mand og ikke er interesseret i at blive gjort til grin, så fortæller man at man skriver børnebøger. ‘Hobbitten’ var skrevet i hvad jeg nu vil kalde en dårlig stil, som hvis man talte til børn. Der er ikke noget mine børn hader mere end det. De gav mig en lærestreg. Alt det der gjorde ‘Hobbitten’ til en bog for børn, hadede de instinktivt.”

Flere kritikere har sagt det samme om “Ringenes Herre”-trilogien, men det er ikke nok at begrænse trilogien til god eller dårlig skrivestil. Det helt afgørende er nemlig at Tolkien bevidst skabte sin store fortælling som et andet univers (med lån fra eksisterende myter og overleveringer) – en total eskapisme. En romantisk længsel efter et sted hvor tingene stadigvæk er grønne, et sted hvor der stadig er håb for folk, et sted hvor absolutter kæmper mod hinanden; det absolutte gode og det absolutte onde. Et univers som berører spørgsmål om liv og død, godt og ondt og alligevel omringer læseren og fjerner denne fra virkeligheden.

I 1961 kritiserede The London Observer “Ringenes Herre” for at være ren litteratur eskapisme, men da det netop var Tolkiens intention at skabe en fantasiverden, var “kritikken” fra fornævnte avis jo nærmere en kendsgerning end et kritikpunkt. ”Hvorfor skulle en mand, som finder sig selv i fængsel, blive hånet for sit forsøg på at flygte og finde hjem?” forsvarede Tolkien sit eget værk med – så kritikken burde i stedet have lydt: fungerer den Tolkien-skabte virkelighedsflugt eller falder den til jorden?

Hvorfor har denne ”rene eskapisme” en dårlig klang? Er den skadelig? Er den måske del i en udvikling?

Undertegnedes egen indgang til filmmediet var også en virkelighedsflugt. Det var tilbage til dengang hvor Danmarks Radios tv-afdeling første gang lokkede med George Lucas’ “Stjernekrigen”, samt indførelsen af de første monstrøse videomaskiner, der gjorde det muligt at se film igen og igen – at glemme sig selv igen og igen. Kampen mellem det gode og onde var aldeles fascinerende, og først mange år senere gik det op for mig at Lucas tydeligvis havde læst “Ringenes Herre”.

I dag har jeg et andet forhold til film. Kampen mellem det lyse og det mørke er stadig lige fascinerende, men den romantiske forstilling om at de gode altid vinder er forsvundet sammen med mælketænderne. De sorte/hvide absolutter er erstattet af flere farver. Romantikeren Lucas og moralisten Spielberg er ligeledes udskiftet med modernisten Kubrick og stilisten Scorsese.

Men hvem er tættest på sandheden? Den 10-årige knægt der følte at det at flygte fra virkeligheden var det rigtige dengang eller den 18 år ældre version som hellere vil lære frem for at glemme og føler at det er det rigtige?

Er “Ringenes Herre” århundredets bedste eller dårligste fortælling?

Det betyder kun hvad det er. Intet mere, intet mindre. Ethvert menneske fortolker ud fra sin egen posistion i livet.

Klik [url=articles/view/411/]her[/url] for at læse anmeldelser af de tre “Ringenes Herre”-film.



Onsdag 17/12

”Ringenes Herre: Kongen Vender Tilbage”


Mandag 15/12

[li]”Dark Water”[/li]

Tirsdag 16/12

[li]”Darkness Falls”[/li]

[li]”Payback Time”[/li]


Søndag 14/12

[li]DR.2 20.30 ”Alle Tiders Vovehals” – “The Great Waldo Pepper” (1975)[/li]

[li]TV.3 21.00 ”Any Given Sunday” (1999)[/li]

[li]TV.2 21.50 ”Skinnet Bedrager” – “Malice” (1993)[/li]

Mandag 15/12
”Robin Hood: Den Fredløse”
Med Kevin Costner og Alan Rickman.

Da Robin vender hjem til England, finder han et land i opløsning. Efter en blodig konfrontation med sheriffens mænd tager han kampen op imod uretfærdigheden.

[Sheriffen ønsker at fjerne Robin Hoods hjerte med en ske] Guy of Gisborne: ”Why a spoon, cousin? Why not an axe?”
Sheriff of Nottingham: ”Because it’s DULL, you twit, it’ll hurt more!”
[li]TV.3 20.00 ”Robin Hood: Den Fredløse” – “Robin Hood: Prince of Thieves” (1991)[/li]

[li]TV3+ 20.00 ”Excalibur” (1981)[/li]

[li]TVD1 21.00 ”Farlige Forbindelser” – “Dangerous Liaisons” (1988)[/li]

[li]TV.3 22.40 ”Herretur 2: Jagten På Curlys Guld (1994)[/li]

Tirsdag 16/12

[li]Zulu 12.05 ”Gys I Blomsterbutikken” – “The Little Shop of Horrors” (1960)[/li]

[li]TV.3 21.30 ”Legendernes Tid” – “Legends of the Fall” (1994)[/li]

[li]TV.2 22.45 ”Blink” (1994)[/li]

Onsdag 17/12

[li]DR.1 22.00 ”The Piano” (1993)[/li]

[li]TV.3 22.20 ”Final Destination” (2000)[/li]

Torsdag 18/12

[li]Zulu 20.25 ”Den Tynde Røde Linie” – “The Thin Red Line” (1998)[/li]

[li]DR.2 20.40 ”Fargo” (1996)[/li]

[li]TV3+ 21.00 ”Søvnløs I Seattle” (1993)[/li]

Fredag 19/12

[li]TV.3 20.00 ”Roxanne: Næsen Er I Vejen” – “Roxanne” (1987)[/li]
”Goonierne”
Med Josh Brolin og Corey Feldman.

13-årige Mikey og storebror Brand finder et flere hundrede år gammelt skattekort på loftet. I håb om at det kan lede dem til en bunke penge, begiver drengene og deres venner sig ud på en farlig skattejagt.

Elgin Perkins: ”Is your mommy here?”
Brandon Walsh: ”No, sir. Actually, she’s out at the market buying Pampers for all us kids.”
[li]TVD1 21.00 ”Goonierne” – “The Goonies” (1985)[/li]

[li]TV.3 22.00 ”Green Card” (1990)[/li]

[li]DR.2 23.25 ”Hjemme Er Bedst” – “Home For The Holidays” (1995)[/li]

[li]DR.1 23.30 ”Manden I Vildmarken” – “Man in the Wilderness” (1971)[/li]

[li]TV.2 23.30 ”Bandolero!” (1968)[/li]

Lørdag 20/12

[li]DR.2 20.15 ”Diktatoren” – “The Great Dictator” (1940)[/li]

[li]DR.2 22.50 ”The Nightmare Before Christmas” (1993)[/li]

[li]TVD2 03.00 ”Trees Lounge” (1996)[/li]


Markér “The Final Countdown” dokumentar-titlen i “Post-production” delen af “Aliens”-DVD’en, og tryk derefter op på fjernbetjeningen. Tryk på ikonet i toppen af skærmen.

På “Alien Resurrection”-DVD’en går man også ind i “Post-production”. Her skal man gå hen til den 2. side af listen over ekstramateriale, markere ordet “Back” i bunden af skærmen, og tryk derefter ned. Ligesom før bliver et ikon i toppen af skærmen markeret. Klik på ikonet.

Læs tidligere Ugens filmz.

Gravatar

#1 filmz-sigMa 20 år siden

Glæder mig som et lille barn :D
__________________
www.hpsolutions.dk
Gravatar

#2 filmz-IPhase 20 år siden

Ja så er der jo dem der har set filmen, og jeg kan stærkt anbefale den til troende såvel som ikke troende ;)
Gravatar

#3 filmz-Darsha Wiberg 20 år siden

Skal se den til marathon i morgen/overmorgen. Det skal jo nok blive rigtig rigtig rigtig fedt. Specielt når man ved der ligger en måneds-kølægning bag de billetter... for mig kun 4. nov-1.dec men det er NÆSTEN en måned.

Så det bliver stort, specielt fordi jeg kender hele midterræken af række 16 og 15. Eller i hvert fad de første 16 og de første 18 numre på de to rækker :D Det blir' stort.

Til folk der skal se den, kommer I i kostyme?
Gravatar

#4 filmz-Storm 20 år siden

Jeg skal til Marathon i Cinemaxx og jeg kommer selvfølgelig i kostume. Skal da ind og være ork :)

Jeg var til Galla Premieren igår, og den film er ikke til at beskrive udover ordet: Wow.
Gravatar

#5 filmz-Jepper 20 år siden

Props til dem der gider klæde sig ud, men gør det for GUDS skyld ordenligt! Enten gør man det, eller også gør man det fandeme ikke!!! ... (generelt er det sku et nummer for nørdet, men nogengange skal det vel til....)

Jeg husker stadig sidste år til premieren i Cinemaxx, hvor en-eller-anden freak havde "klædt" sig ud som Gandalf, men havde åbenbart ikke kunne finde ud af hvordan skæget skulle se ud, så idioten havde lavet et pap skæg... omfg
Gravatar

#6 filmz-Retep 20 år siden

godtnok flueknepperi, men bare for at være rar skal det næsten nævnet at:
"Bøgerne som udgør "Ringenes Herre" er salgsmæssigt kun overgået af Biblen og Koranen"
så vidt jeg ved er "maos lille røde" verdens mest solgte bog, men det kan jo godt være den var gratis så måske tæller den ikke :)
Gravatar

#7 filmz--Zion- 20 år siden

det var da HELT vildt så FED den film er..
og DAMN hvor blev jeg dog imponeret over John Rhys Davies.. kom ud med et fad laks til os.. (på trods af at det ike var det vi var interesseret i)
giver autografer og tage billeder og virkeligt give sig tid til at snakke med os fans.. han er for sej.. han er virkelig sej..

og Chris Lee.. wow.. denne mand er VIRKELIGT så karismatisk som han er på film.. den stemme den mand har kan virkelig tryllebinde en..

Viggo.. den generte "dreng", hvor storslået at se ham få lidt våde øjne under det stående bifald..

jeg kan ikke sige andet end at det var virkeligt en uforglemmelig aften.. fik snakket både med Alan Lee og John Rhys Davies.. samt fik alles autografer.. (undtagen jackson og Christoffer Lee.. øv øv)

John Rhys Davies var manden der gjorde aftenen for mit vedkommende super perfekt.. han ER virkelig så sej som man umiddelbart har indtryk af at han er.. w0000t..
den fedeste jul nogensinde for mit vedkommende..
Gravatar

#8 filmz-Johnny Bravo 20 år siden

Retep: Er du nu også sikker på det? I maj 2001 rundede Harry Potter-bøgerne 100 millioner solgte, og det var med tre bøger (så vidt jeg lige husker).

Personligt kan jeg bedre lide Middle Earth-universet, men man skal ikke undervurdere Harry Potter ... det vil være dumt.
Gravatar

#9 Slettet Bruger [2490560001] 20 år siden

Gider I ikke ændre 'Hobitten' til 'Hobbitten' og så lade dette være en generel besked til alle, om at det altså staves 'Hobbitten'. Har ikke styr på hvor mange forskellige måder jeg har det stavet.

Men interessant læsning...

Yderligere fluknepperi: 'til at "De To Tårnes" langskægget skurk Saruman' skal nok være 'langskæggede'.
Gravatar

#10 Michael Andersen 20 år siden

#9
"Affirmative" og tak.
Smile, you son of a bitch!

Skriv ny kommentar: