Det ligner efterhånden Oscar-uddelingens sikreste væddemål: “The Big Short” og “Spotlight” bærer rundt på årets to bedste manuskripter i Hollywood. Nu har de vundet årets Writers Guild of America Award.

Se også: Award-sæson: “The Revenant” blev den store vinder ved BAFTA

Således vandt Adam McKay og Charles Randolph for bedste filmatisering med “The Big Short”, imens Tom McCarthy og Josh Singer tog prisen for bedste originale manuskript for “Spotlight”.

Sådan blev priserne også fordelt ved søndagens BAFTA, hvorfor det virker overvejende sandsynligt, at det også vil fordele sig således til den snarlige Oscar-uddeling.

I 2015 vandt “Birdman” bedste Oscar for bedste originale manuskript og vandt samtidig også for bedste film. Både “Spotlight” og “The Big Short” er blandt topfavoritterne til netop at vinde for bedste film.

Oscar afholdes d. 28. februar.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: