Før vi atter ser Chris Hemsworth som den nordiske gud Thor, har han hovedrollen i Ron Howards næste film, “Rush” – den sande historie om Formel 1-racerkøreren James Hunt, hvorfra der nu er udkommet en featurette, som går bag om optagelserne.

Se featuretten her.

“Rush” foregår i 1970’erne og vil skildre forholdet mellem de to bedste venner og konkurrenter James Hunt og Nicki Lauda og deres kamp for at vinde mesterskabet.

Daniel Brühl (“Inglourious Basterds”) har rollen som østrigske Lauda, der næsten blev dræbt, da han kørte galt i 1976. Han mistede et øre og lå i koma, men vendte tilbage seks uger efter for igen at konkurrere mod Hunt.

“Rush”, der bliver skrevet af Peter Morgan (“The Queen”, “Frost/Nixon”), har foruden Hemsworth og Brühl også Olivia Wilde og Christian McKay på rollelisten.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 DBN 11 år siden

En sand historie om formel 1... Så hellere et remake af noget 80'er noget.

Skriv ny kommentar: