Mange havde det anstrengt med valget af Ben Affleck som den nye Batman. Var han ikke allerede for gammel? Det mente Affleck også selv, da instruktør Zack Snyder spurgte ham. Men det er netop meningen, at den nye Batman skal være gammel og brugt.

Se også: Video: Sådan passer “Man of Steel” sammen med “Batman v Superman”

For det er ikke en ny og ung Batman, vi kommer til at møde i “Batman v Superman: Dawn og Justice”, men derimod en midaldrende kæmpe, der har været på heltefarten i små 20 år:

”Han er 45 eller 46. Han har været Batman i 20 år. Hele historien er med. Har der været en Robin engang? Muligvis. Han har mistet alle dem, der er nære og kære for ham,” forklarer Zack Snyder til ComicBookMovie.

Det var netop den version af Batman, der tiltalte Affleck ved rollen:

”Først tænkte jeg, at jeg er for gammel, det virker ikke rigtigt for mig, men så pitchede Zack konceptet til en ældre, mere slidt og fucked up Batman. Det er noget, vi ikke har set før,” siger Ben Affleck.

“Batman v Superman: Dawn of Justice” får dansk premiere den 24. marts 2016.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (30)
Gravatar

#21 SublimeKen 8 år siden

#17

Jeg brugte sådan set også Google efterfølgende og fandt hurtigt ud af at aldersforskellen passer meget godt. Men synes nu stadig det føles mærkeligt, fordi Jeremy Irons ser så ung ud i forhold til den karakter han spiller.

Jeg synes han ligner den yngste Alfred vi har haft indtil videre(Gotham serien og animationsfilm ekskluderet), hvilket giver en mærkelig kontrast, fordi vi i samme film får den ældste Bruce vi har haft.

Ikke at det er en dårlig ting. Hvilket jeg synes folk hurtigt tolker ting til herinde.
Gravatar

#22 Den fede 8 år siden

#20

Der er ingen grund til at tage sådan på vej. Du spurgte. Jeg svarede.
Gravatar

#23 Mads47 8 år siden

Kan godt lide at de går efter en andreledelse Alfred, syndes Sean Pertwee Alfred er fantastisk. Han er ikke så blød som vi kender ham fra Nolans trilogi.
Gravatar

#24 Lazlo H 8 år siden

Hvor ville jeg ønske vi bare kunne få en ren Batman-film med en gammel og udbrændt Batman som f.eks Affleck her. Han ser ud til at virke rigtig godt. Jeg er straks noget mere anstrengt mht Super-Man delen. Jovist, bare Batman vs Super-Man kan jeg til nød klare (og det kommer jeg jo til), men hele konceptet som oplæg til hele Justice League-cirkusset, har jeg det altså lidt svært med. Marvels ditto er efter min mening også rendt af sporet for fulde gardiner med den svært skuffende og aldeles tamme Avengers 2 (og det skal jo gerne blive vildere og større endnu), og tegningen til det samme ser man altså tydeligt her. Traileren til Batman vs Super-Man er absolut godkendt, også selvom jeg ikke er den store Super-Man fan, men det skar altså i øjnene hos undertegnede, at Wonder-Woman tilsyneladende allerede er fedtet ind i løjerne.

Jeg må nøjes med at drømme om mere Batman Tim Burton-universet eller en gnaven gammel Batman i en Sin City-agtig noir-verden - ja, Frank Millers The Dark Knight Returns (som så også ganske vist inkluderer Super-Man, men stilen er sublim).

Når det er sagt, så er ser det meste af traileren virkelig fornuftig ud, og som inkarneret Batman-fan ser jeg meget frem til at se Affleck. Uanset hvad så er det skønt at vi nu er færdige med Nolans versioner. Så må man sluge et par af de superhelte-bonanza kameler der unægteligt vil dukke op og trække det hele i retning af alt for meget....
Gravatar

#25 Driver 8 år siden

#22

Jeg tager skam ikke på vej. Kan godt se, at en smiley måske havde været velvalgt, men for at være ærlig, så er jeg generelt meget fedtet med at dele smileys ud, men kan vist udrede skaderne med en nu: :-)
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#26 Driver 8 år siden

#24

Affleck har udtalt, at der kommer en Batman-standalone film med ham i hovedrollen og instrueret af ham, så hæng i lidt endnu :-P

Derudover er dette efterfølgeren til Man of Steel og jeg glæder mig faktisk til mere Superman. Jeg synes, Henry Cavill er fremragende i både rollen som Superman og Clark Kent.

Men jeg er enig i, at det jeg har størst skepsis overfor er Wonder Woman. Lad os håbe, at Snyder nailer den del, i stedet for at den trækker, hvad der ellers ser ud til at blive en fremragende film, ned.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#27 Menneskedyr 8 år siden

Sean Pertwee er klasse
http://komakino.bandcamp.com/
http://www.youtube.com/user/zortblak
https://soundcloud.com/user9155925
Gravatar

#28 thomasdahl79 8 år siden

der er ik noget at sige til Batman er brugt hvis man kigger på hvad han er gået igennem han har jo hverken super krafter eller noget ligende, og han er ik ung til at starte med :-)


og suckerpunch er en supercool film hvis man ik kan se det så så forstår man ik hvad man ser ;-)
Gravatar

#29 Geekalot 8 år siden

Har nu heller ikke noget imod Suckerpunch :) Men der er mange der ikke kan lide den :/
Gravatar

#30 cirkaukendt 8 år siden

thomasdahl79 (28) skrev:
suckerpunch er en supercool film hvis man ik kan se det så så forstår man ik hvad man ser ;-)

Hehe ja eller hvis man ikke kan se det er en dårlig film, så forstår man ikke hvad det er man ser :)
Det er jo et spørgsmål om smag og behag, og lige Suckerpunch og alle dens gerninger og al dens væsen har jeg det temmelig anstrengt med. Det er en flot præsentation på nogle områder, men på de områder der scorer høje point ved mig når jeg ser film halter den enormt. MEN har fuld forståelse for at nogle godt kan lide den, og den er sikkert flot på blu :)


Lazlo H (24) skrev:
Jeg må nøjes med at drømme om mere Batman Tim Burton-universet eller en gnaven gammel Batman i en Sin City-agtig noir-verden

You and me both!

Skriv ny kommentar: