DreamWorks og Aardman Features har gennem IGN Filmforce frigivet en lang række nye billeder fra deres kommende animationsfilm “Flushed Away”, som bl.a. Hugh Jackman og Kate Winslet lægger stemmer til.

“Flushed Away” er historien om den fornemme og forkælede britisk rotte Roddy, som bliver skyllet ned i toilettet fra sin penthouse-lejlighed og havner i Londons kloakker, hvor han må lære et helt nyt liv at kende.

På rollelisten finder man desuden Ian McKellen som filmens skurk, en udspekuleret frø, mens Andy Serkis har rollen som hans håndlangerrotte.

“Flushed Away” instrueres af Henry Anderson, David Bowers og Sam Fell efter et manuskript af Dick Clement og Ian LaFrenais. Filmen er sat til at få premiere herhjemme 1. december.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: