Årets Cannes-filmfestival er blevet skudt i gang, og for første gang nogensinde er Filmz med på sidelinjen i den solbeskinnede franske stad, hvor store stjerner og dugfriske stjernefrø tropper op for at kæmpe om både journalisternes og Cannes-juryens gunst. Hvem vinder mon de gyldne palmer i år?

En af den danske dagspresses største filmskribenter, Jacob Wendt Jensen, blogger løbende om sine oplevelser i Cannes, så husk at holde øje med Filmz-forsiden i den kommende tid, hvis du vil holdes opdateret omkring begivenhederne under verdens største og mest prestigefyldte filmfestival!

I denne første udgave fokuserer Jacob på noget så langt fra filmens verden som fodboldlegenden Pelé, der står til at blive foreviget for første gang i en fiktionsfilm af produceren Brian Grazer.

Læs mere i den første artikel fra Cannes 2013 her.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: