Der har længe været snak om at lave en ny film-version af “Twilight Zone”-franchisen, og nu lader det til, at projektet begynder at komme i sving, da en instruktør er blevet fundet.

Se også: Skal Christopher Nolan lave ny “Twilight Zone”-film?

Twilight Zone” vil i modsætning til “På grænsen til det ukendte” (originaltitel: “Twilight Zone: The Movie”) fra 1983 ikke blive delt op i fire segmenter instrueret af forskellige instruktører, men derimod tage en mere traditionel tilgang, idet blot en enkelt mand vil være at finde bag kameraet.

Den rette mand til opgaven er så blevet Matt Reeves, der tidligere har stået bag “Cloverfield” og “Let Me In”. Reeves vil arbejde ud fra et manuskript af Jason Rothenberg (“Body Politic”).

Imens ingen skuespillere endnu er blevet fundet, så er Leonardo DiCaprio tilknyttet som producer og skulle muligvis også være interesseret i at medvirke.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Frederik 12 år siden

""Twilight Zone" vil i modsætning til "På grænsen til det ukendte" (originaltitel: "Twilight Zone: The Movie") fra 1983 ikke blive delt op i fire segmenter instrueret af forskellige instruktører, men derimod tage en mere traditionel tilgang, idet blot en enkelt mand vil være at finde bag kameraet."


Ødelægger jo hele konceptet ikke at dele det op. Nu er det jo bare endnu en spændingsfilm med et twist?
Gravatar

#2 Buck Rogers 12 år siden

Det geniale ved Twilight Zone-serien er, at den tager en enkelt, (oftest) god science-fiction idé og skræller alt det udenoms væk. Bingo - 25 minutters destilleret, intelligent underholdning.
At blæse det op til en to-timers spillefilm er ikke nødvendigvis nogen god idé.
"Now, what can a man do with his clothes off for twenty minutes?"

Skriv ny kommentar: