Den første trailer til Matthew Vaughns (“X-Men: First Class”) kommende actionfilm “Kingsman: The Secret Service”, der har Colin Firth i hovedrollen og er baseret på Mark Millars tegneserie af samme navn, er blevet udsendt.

Se også: Ny trailer til film om børnedrab med Reese Witherspoon og Colin Firth

I filmen spiller Firth superspionen Jack, som beslutter sig for at tage den problematiske Gary under sine vinger og træne ham til at blive spion. Under Jacks vinger vokser Garys færdigheder og selvtillid, men da de begge opdager en konspiration, bliver deres forhold sat på prøve.

Debutanten Taron Egerton spiller den unge Gary, mens Samuel L. Jackson har skurkerollen. Derudover kan Michael Caine også ses som lederen af efterretningstjenesten.

Filmen instrueres ud fra et manuskript af Vaughn selv i samarbejde med hans faste partner, Jane Goldman, der også hjalp ham på blandt andet “Kick-Ass”.

“Kingsman: The Secret Service”, der får amerikansk biografpremiere til efteråret, vil kunne ses i Danmark den 5. marts 2015.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Guts 9 år siden

Hvorfor vælger de at smide "Kingsman" i titlen??
Det fatter jeg ikke?!

Udover det, så glæder jeg mig. Elsker tegneserien! Eller alt hvad Millar udgiver for den sags skyld...
"If you don't stand for something, you'll fall for anything"
Gravatar

#2 Highland Park 9 år siden

Herligt at se Samuel L. Jackson i rollen som læspende skurk. :)

Bare ærgerligt at der ikke er gjort noget for at nedtone lydklippet i 1:31.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#3 MOVIE1000 9 år siden

Overskriften virker utrolig rodet inde i mit hoved.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#4 The-new-meister 9 år siden

Ser sgu underholdene ud:)
Gravatar

#5 Riqon 9 år siden

MOVIE1000 (3) skrev:
Overskriften virker utrolig rodet inde i mit hoved.


Helt enig. Det minder lidt om når nogen skal beskrive en kompliceret familierelation: "Min tantes svogers lillesøsters barnebarn" ...

Derudover taler de jo ned til brugerne, når de tror vi ikke ved hvem Matthew Vaughn er, eller i hvert fald når de tror vi ikke selv klarer at slå hans navn op på IMDb eller Wikipedia. ""X-Men: First Class"-instruktøren" er så åbenbart det pædagogiske move ...
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#6 Slettet Bruger [3303535443] 9 år siden

Jeg er særdeles optimistisk. Vaughns behandling af "Kick-Ass" gjorde faktisk, at filmen er bedre end tegneserien, hvilket er uhyre sjældent set.

Jeg har ikke læst Millars tegneserie i denne omgang, men regner med at checke den ud, før filmen dukker op. Alene fordi den ikke er tegnet af John Romita Jr., men af Dave Gibbons (yay), gør sikkert en hel del.
Gravatar

#7 TP-DK 9 år siden

Riqon (5) skrev:

Derudover taler de jo ned til brugerne, når de tror vi ikke ved hvem Matthew Vaughn er, eller i hvert fald når de tror vi ikke selv klarer at slå hans navn op på IMDb eller Wikipedia. ""X-Men: First Class"-instruktøren" er så åbenbart det pædagogiske move ...


Det handler jo ikke om at tale ned til brugerne eller være pædagogisk. Det handler om at fange brugernes interesse, og dette har de valgt at gøre ved at skrive navnet på en populær film i stedet for et navn på en person som mange ikke kender eller ikke kan huske.

"I'm single! I love being single! I haven't had this much sex since I was a Boy Scout leader!"
Gravatar

#8 Riqon 9 år siden

#7 -

Helt enig, det er sikkert ikke dét, der er meningen (at tale ned til brugerne). Det er bare det de gør ikke desto mindre. Her og i mange andre nyhedsoverskrifter. Senest blev J. K. Simmons omtalt som "Spiderman"-skuespilleren.

Men set på den lyse side kalder de da i det mindste Colin Firth for Colin Firth og ikke Kong George VI, Mr. Darcy eller "Love Actually"-skuespilleren.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#9 Lord Beef Jerky 9 år siden

#8 Den havde ellers siddet lige i skabet! "'Love Actually' skuespiller er spion i traileren til 'X-Men: First Class' instruktørens nye film"
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: