På torsdag d. 16. marts skydes Københavns internationale dokumentarfilm-festival i gang. CPH:DOX er ti dage med alt fra politiske film om krig i Aleppo til poetiske digt-film om æsler – og tilmed også Virtual Reality. Vi har valgt de fem mest interessante DOX-film ud.

Se også: Anmeldelsen af “Zero Days”

”De sidste mænd i Aleppo”
Følg tre af virkelighedens superhelte i denne danske produktion om De Hvide Hjelme, der trodser ufattelig og livstruende modstand, for at hjælpe indbyggerne i sønderbombede Aleppo.

“The John Dalli Mystery”
“Den 11. time”-holdet – Mads Brügger og Mikael Bertelsen – er tilbage som detektiver i en historie om en fyret sundhedskommissær i EU samt en omfattende konspiration om korruption og mord.

”Voyage of Time: Life’s Journey”
Hvordan blev universet skabt? Hvordan opstod der liv på Jorden? Oplev hele universets historie fra begyndelsen frem til i dag ledsaget af Terrence Malicks storslåede billeder og Cate Blanchetts blide stemme.

”I Am Not Your Negro”
’Who needs niggers?' – Den slags spørgsmål sammen med ubeskrivelig vold og intolerance var hverdagskost for Malcolm X, Martin Luther King og James Baldwin. Denne Oscar-nominerede dokumentar er ikke bare et portræt af Baldwin fortalt med Samuel L. Jacksons dybe røst. Den er også et portræt af racismen i USA.

”Give Me Future: Major Lazer in Cuba”
Knap en tyvendedel af Cubas befolkning mødte op til Major Lazers koncert i det isolerede og USA-fjendske land. Det er lige dele eksplosiv Major Lazer-koncert og cubansk ungdomskultur i denne tempofyldte fest af en dokumentar.

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: