For et par måneder siden kom det frem, at “Homeland”-stjernen Damian Lewis er bookmakernes favorit til at blive den næste James Bond-skuespiller. Det var ikke tilfældigt.

Se også: ”Homeland”-stjerne er bookmaker-favorit til at blive næste James Bond

For ifølge kilder nær James Bond-franchisen, så har Lewis fået besked om, at han skal holde sig klar, hvis Daniel Craig beslutter sig for at stoppe efter “Spectre”:

”Hvis Daniel Craig trækker stikket, så er det Damian Lewis, som vil blive kronet som ny Bond. De anser ham som en all-round, international stjerneskuespiller, der vil være perfekt i rollen. Med alderen ser han mere og mere glat og sofistikeret ud,” siger kilden til Mirror.

Men i første omgang er det førsteprioritet at holde på Craig, selv om han har luftet tanken om, at “Spectre” bliver den sidste for ham som Bond:

”Daniel mestrer rollen, og der er intet pres på ham for at træde tilbage. Men hvis han gør det, så har folk tæt på Damian fået et uofficielt nik om, at han er førstevalget.”

“Spectre” med Daniel Craig som James Bond kan ses i de danske biografer den 30. oktober i år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#1 gladiator 8 år siden

Så får jeg sgu ikke set meget Bond... Han irriterer mig grænseløst.. Og ser ham SLET ikke som en kvindebedårer... Puha. HOPE NOT!
Gravatar

#2 Noz 8 år siden

#1 Haha, jeg har det lige omvendt - jeg syntes det er en kedelig rolle at spilde hans talent på :P
Gravatar

#3 akerman 8 år siden

Gingers of the world - UNITE!

Men.. 3 år yngre end Craig?
Gravatar

#4 ski 8 år siden

Tom Hardy. Tag nu Tom Hardy... Hvis han altså gider
Gravatar

#5 patrickjane 8 år siden

Ja, Hardy ville være et bedre valg....
Gravatar

#6 kudsk4 8 år siden

Jeg håber stadig på Michael Fassbender
Gravatar

#7 Pretty Ugly 8 år siden

Fin skuespiller, men ikke en passende Bond i min optik.
Idris Elba helst, og Tom Hardy ville også være fantastisk!
“I read somewhere their periods attract bears. Bears can smell the menstruation.” — Brick Tamland
Gravatar

#8 Silver666 8 år siden

Damien Lewis har jeg kun set i Kammerater i Krig der var han rigtig god.
Men ham som Bond?
dårligt valg og også for gammel til at man starter med at bygge række Bond film med ham.
Gravatar

#9 Snipp 8 år siden

En gammel bond kunne da være interessant at udforske, men Jeg har altid elsket Damian siden band of brothers. Men som bond? Gingers do not have souls!
I was once in a story... guess what, I was awesome!
Gravatar

#10 Lazlo H 8 år siden

Lad os nu vente og se. Intet er officielt meldt ud, omend jeg personligt ikke er utilfreds med et eventuelt valg af Damian Lewis.

Alder kommer dog til at spille en rolle her. En ny Bond-film kommer tidligst i 2018. Året hvor Daniel Craig fylder 50, og Damian Lewis runder 47. En sen alder for en ny Bond, omend gode gamle Roger rundede 45 det år hans debutfilm som Agent 007, Live And Let Die, premierede.

Jeg ved godt at Roger fortsatte 12 år som Bond og sluttede af i 1985 som 57 årig (han blev 58 det år), men jeg tror bare ikke det er et scenarie man stiler efter. Filmene kommer altså ikke på samlebånd mere som de gjorde engang. Til trods for et slip på tre år mellem Moore-film 2 og 3, så nåede han altså 7 James Bond film på de 12 år han var Bond og til sammenligning har Craig næste år været Agent 007 i 10 år og "kun" lavet 4 Bond-film. Udfra det flow i udgivelser, så er det ikke mange film man kan nå at fyre af med Lewis som evt Bond såfremt han stadig skal holde sig udenfor for morfar-kategorien

Jeg tror stadig på at en årgang 83 som Henry Cavill er langt mere aktuel og fremtidssikret. Husk samtidig på at Cavill stort set næsten var James Bond op til Casino Royale men blev altså i sidste øjeblik fravalgt (pga alder) til fordel for den 15 år ældre Craig. Sammenhold det med at folkene bag Bond-franchisen har for vane ikke at glemme tidligere emner der var med i de endelige opløb. Timothy Dalton var seriøs kandidat til OHMSS i 1969, til Diamonds are Forever i 1971 og blev som bekendt manden der lyn-erstattede Brosnan i The Living Daylights. Roger Moore var et emne til Dr.No og Brosnan blev bemærket allerede i 1981, og fik som bekendt sin licens til at dræbe i 1995, da det hele glippede med The Living Daylights. Så en Henry Cavill der næsten allerede har haft rollen, han er helt sikkert ikke glemt endnu.

Jeg vælger altså derfor stadig at afvente de officielle kilder. Både mht om Craig fortsætter (hvilket jeg ikke tror han gør) og om Damian Lewis er afløser eller ej. Jeg kan sagtens tage fejl, men historien omkring Bond-teamet og hvordan de har håndteret den slags før fortæller mig, at intet er afgjort endnu.

Skriv ny kommentar: