Danske Jesper Christensen gør den i “SPECTRE” det for tredje gang som Bond-skurken Mr. White. Alle tre film er med Daniel Craig i hovedrollen som Agent 007. Så danskeren kender Craig, som Jesper Christensen ikke mener, virker lige så klog som Bond-legenderne Sean Connery og Roger Moore.

Se også: De første reaktioner på “Spectre”

Hvad der kunne lyde som en sviner, er imidlertid ment som en ros fra Christensen til Craig:

”Noget af det gode ved Daniel Craig, som spiller Bond nu, er, at han ikke virker så overdrevet godt begavet. Det er godt for en actionfilm-figur, at han er en, hvor man føler sig klogere end ham. Man tænker, at man kan overskue et eller andet, som figuren ikke kan,” siger Jesper Christensen til DR.

Den følelse, at publikum er foran karakteren, gør, at spændingen forøges i modsætning til de gamle film:

”Man var aldrig bange for, at det skulle gå galt for den pæne mand. På den måde var det ikke en spændingsfilm. Det er det nu. Man ved jo godt, at han overlever til sidst, hvis man tænker sig om, men med Daniel Craig når man ikke altid at tænke sig om.”

“Spectre” med Daniel Craig som James Bond kan ses i de danske biografer fra den 30. oktober i år.

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Gasivodo 2 år siden

..men Nanas far er?? I øvrigt også ment som ros!

Skriv ny kommentar: