Den amerikanske instruktør Joshua Oppenheimer har med producerne Werner Herzog og Errol Morris samt et dansk filmhold skabt dokumentarfilmen “The Act of Killing”, der de sidste par dage har modtaget en del opmærksomhed i den udenlandske presse.

Filmen har haft premiere på den mindre Telluride Film Festival og en af verdens største filmfestivaler, Toronto International Film Festival, hvor filmen er blevet mødt med ros og stor forbavselse.

Se også: Oscar-reglerne for dokumentar-film ændres i 2013.

“The Act of Killing” tager udgangspunkt i et militært kup, der foregik i Indonesien, i 1965. I de følgende år mistede mindst en million mennesker livet under regeringen. Massedrabene blev udført af en paramilitær organisation kaldet Pancasila Youth.

Regeringen i Indonesien er dog aldrig blevet udskiftet, så lederne af disse dødspatruljer lever i bedste velgående i kvarterer, som deles med efterkommere af mennesker, de jagede og dræbte.

Oppenheimer og hans filmhold mødes med en af lederne og hans overlevende venner og kommer på en idé. De vælger at filmatisere deres minder og forestillinger om det folkedrab, de har deltaget i. De skriver manuskripter og filmer scener, hvor de spiller sig selv og deres ofre.

Filmkritikeren Jordan Hoffman noterede i sin anmeldelse, at han i biografen sad ved siden af en person, der under filmen udbrød: ”Det her er en af de mest uvirkelige ting jeg nogensinde har set”.

Ligeledes roser hjemmesiden The Playlist filmen og giver den næsten topkarakter, men anmelderen mener dog også, at “The Act of Killing” ligger i en moralsk gråzone, da filmen bemyndiger den paramilitære gruppe og deres handlinger.

Dokumentarfilmen “The Act of Killing” har dansk premiere 7. november.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 colocho 11 år siden

Og her er traileren:

Ser spændende ud
I admire its purity. A survivor... unclouded by conscience, remorse, or delusions of morality.
Gravatar

#2 Cinemads 11 år siden

"Dansk" dokumentar.

"Den amerikanske instruktør Joshua Oppenheimer har med producerne Werner Herzog og Errol Morris samt et dansk filmhold".

Det vil jeg ikke kalde en "dansk" dokumentar.

men det er typisk dansk at vi nævner os selv på den måde. Vi ville jo havde kaldt det en dansk film hvis bare der var en dansk runner, som havde hentet kaffe.
Gravatar

#3 Michael Andersen 11 år siden

#2
Den er vist god nok: "The Act of Killing" er produceret af Signe Byrge Sørensen for det danske dokumentarfilmselskab Final Cut For Real med støtte fra Det Danske Filminstitut.

http://www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2012/Septembe...
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#4 Outbound Sith 11 år siden

#3 Så burde de have skrevet det i nyheden i stedet for...
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#5 Frederik 11 år siden

Den er kategoriseret som "Danish" på festivallernes hjemmeside.

Skriv ny kommentar: