Der var lagt op til, at John McClane skulle vige førstepladsen i uge 27 for Optimus Prime og hans autobotter. Det er dog ingen hemmelighed, at helten fra “Die Hard” er en hård negl, der kan klare alverdens modstandere. Denne gang måtte tilflytterne fra Cybertron således bukke under for McClane.

“Die Hard 4.0” formåede aldrig at ligge nummer 1 på omsætningslisten i USA, men endnu engang viser de danske biografgængere, at de afviger fra deres amerikanske kolleger.

Grunden til “Die Hard 4.0″s succes skyldes muligvis, at filmen herhjemme har fået et godt ry. “Transformers” har til gengæld fra starten været anset som et lidt barnligt projekt. Det er sandsynligvis denne holdning, der er slået igennem i omsætningstallene, hvor den kommer ind på en andenplads, lige i hælene på “Die Hard 4.0”.

Det skal naturligvis også tages med i regnestykket, at “Transformers” ikke har været i lige så mange biografer som ugens nr. 1.

Derudover ligner resten af ugens omsætningtal endnu engang sig selv fra ugen før. Dette er en tendens, de danske omsætningstal har modsat de amerikanske, der oftest har store ændringer fra uge til uge. Om dette er et tegn på, at de danske biografgængere tager sig lidt bedre tid til at nå ind og se filmene, eller om det er et udtryk for, at der ikke altid er nok biografer i forhold til det danske publikum, er uvidst.

Næste omgang af de danske omsætningstal vil dog formentlig se noget anderledes ud, da der har været premiere på både “Harry Potter og Fønixordenen”, “The Devil’s Backbone”, “Fast Food Nation”, “The Messengers”, “Year of the Dog”, “Black Book” og “Libero”.

Danske omsætningstal – uge 27/2007:[list]1: ”Die Hard 4.0″:
2.511.179 kr. omsat i denne i weekend, -45% i forhold til sidste weekend.
13.996.609 kr. omsat samlet i Danmark.
89 biografer med 28.215 kr. i gennemsnit.
2: ”Transformers”:
2.420.963 kr. omsat i denne weekend, onsdagspremiere.
4.572.876 kr. omsat samlet i Danmark.
68 biografer med 35.602 kr. i gennemsnit.
3: ”Vikaren”:
661.397 kr. omsat i denne weekend, -30% i forhold til sidste weekend.
8.061.917 kr. omsat samlet i Danmark.
61 biografer med 12.248 kr. i gennemsnit.
4: ”Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende”:
625.675 kr. omsat i denne weekend, -23% i forhold til sidste weekend.
49.573.524 kr. omsat samlet i Danmark.
45 biografer med 13.904 kr. i gennemsnit.
5: ”Cykelmyggen og dansemyggen”:
440.385 kr. omsat i denne weekend, +12% i forhold til sidste weekend.
3.404.770 kr. omsat samlet i Danmark.
38 biografer med 11.589 kr. i gennemsnit.[/list]Forrige | Næste



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 filmz-d4||3 16 år siden

Må sige at Transformers er en af de fedeste jeg længe har set i bio. En rigtig drenge film.
MEEN Die Hard, ja det er jo Die Hard. Og bruce er så sindsyg god i de film, så hvilken der er bedst er svært at svare på. :P
Gravatar

#2 filmz-Narniabæver 16 år siden

The Messengers ser god ud.
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#3 filmz-Kragmose 16 år siden

Fedt billede :P

Sådan McClane
Gravatar

#4 icetea 16 år siden

#2 Det er en af de "bedre" gysere ville jeg mene. Den er dog stadig middelmådig hehe.

DH4 fortjener den plads fuldt ud!
Gravatar

#5 filmz-xlarti 16 år siden

Transformers fik ikke engang de store sale i biograferne i Odense og Middelfart (ved ikke med resten af landet), så det har vist hele tiden været forventet at Die Hard 4 skulle fortsætte på nr. 1 spottet. Det er begge fede film, men Transformers fortjener altså også de store sale!
Gravatar

#6 frankdrebin 16 år siden

#5 den var i de store sale i Vejle og Horsens :) MEGA fed film!

Og ja, fedt billede til nyheden :D
Gravatar

#7 nygaardpetersen 16 år siden

Vil meget gerne se Transformers, håber og tror den er fed. Men som #1 også formuleret det så er Die Hard jo Die Hard og Mcclane er for cool!
Gravatar

#8 filmz-Is 16 år siden

Die Hard tjener sku en masse penge.. Det havde jeg ikke forventet... Er overrasket...
Gravatar

#9 filmz-toffe1001 16 år siden

Men die hard er da uegnet for børn under 7 år... transformers er uegnet for børn under 11 år... hvilken er så mest for barnlige sjæle... syntes selv at die hard var alt for kedelig og for børnevenlig... transformers blev jeg tilgændgæld meget indponert over... så hvem vil hjælpe med at formidle budskabet ud til andre i ens omgangskreds om at transferners ikke er et så barnligt projekt? ...det er meget synd for transforners syntes jeg, at die har 4 lige frem skulle overgå transformes, når det er die hard der er mest amricansk og jg som trode at vi her i DK var lidt små meget træt af amrikanske flag som skal bare fylde hele læredet, og titler på film som hedder: live free ore dir hard :P

sombody help DK, for et eller andet er da hva fald galt! *s*
Gravatar

#10 filmz-Is 16 år siden

#9
Helt enig
Synes ikke at Die Hard 4 var speciel god, den var middel. Transformers var en del bedre, og jeg blev meget meget imponeret over den..

Skriv ny kommentar: