Næsten 65 % af de danske filmelskere foretrækker at se film i 2D, hvis de har muligheden for at vælge mellem 2D og 3D.

Sådan forholder det sig i hvert fald, hvis man skal tro på en ny undersøgelse, som udlejningstjenesten LOVEFiLM.dk står bag.

Læs også: Benways Blog: 3D – film-revolution eller film-dille?

Senest havde “Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand” og “Kung Fu Panda 2” premiere i 3D, og senere på året følger bl.a. “Harry Potter og dødsregalierne: Del II” og “Tintin: Enhjørningens hemmelighed”. Men ifølge undersøgelsen vil de danske biografgængere altså hellere se filmene uden 3D-briller.

Den danske universitetslektor og tidligere tv-vært på det udskældte DR2 Premiere, Kasper Bering Liisberg, siger til LOVEFiLM.dk om undersøgelsens resultat: ”Jeg er ikke overrasket – jeg ser det først og fremmest som et sundhedstegn. Der er to måder at forstå tendensen på. For det første betyder det, at vi vægter historien frem for indpakningen. 3D er indpakning og kan i mine øjne sjældent tilføre historien noget ekstra. For det andet spiller prisen sikkert også en væsentlig rolle, da det er betydeligt dyrere at se en 3D-film i biografen end en 2D-film.”

I undersøgelsen svarende 25 %, at 3D helt klart er vejen frem og giver en bedre filmoplevelse, mens 11 % ikke havde nogen holdning til spørgsmålet.

LOVEFiLM.dk har ikke oplyst, hvor mange der har deltaget i undersøgelsen.

Vil du også hellere have film i 2D end 3D? Diskutér det i kommentarerne nedenfor.



Vis kommentarer (44)
Gravatar

#1 loki 12 år siden

Let the flamewar begin!
www.peakoil.dk
Gravatar

#2 The narrator 12 år siden

Der er ingen grund til en flamewar. 3D har en række indbyggede begrænsninger, der betyder det ikke egner sig til alle slags film. Hollywood har oversolgt teknologien som et mirakelmiddel, det ikke er, og aldrig kommer til at være.

http://blogs.suntimes.com/ebert/2011/01/post_4.htm...

3D minder om cinerama, der var et filmformat, der fyldte hele publikums synsfelt. Det må have været en fantastisk oplevelse, men problemet var, det filmede med vidvinkel, så det fungerede kun med sidelæns bevægelser. Hvis en mand gik henimod kameraet blev han pludselig 3 gange så stor, selv om han kun havde gået nogle få meter.
Gravatar

#3 Ceepa 12 år siden

3D er bare ikke det samme som 2D
Gravatar

#4 Yggdrasil 12 år siden

1D tak, Linus på Linien :)
Gravatar

#5 Riqon 12 år siden

Er undersøgelsen mon foretaget blandt Lovefilm's kunder? Så er det jo nok ikke repræsentativt for danskerne. Det er ikke dansker som sådan, der gerne vil have 2D -- bare os, der godt kan lide film i en sådan grad, at vi kan finde på at leje dem. Og hvis det forholder sig sådan, så tager ham dersens Kasper Bering Liisberg nok også fejl i, at det har noget med prisen at gøre.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#6 Djibyman 12 år siden

3D er en mode dille, og som alt mode, så dør 3D også igen, og sikke en fest dag det bliver.
I never Apologize, i´m sorry but that´s just the way i am.
Gravatar

#7 Takeshi_K 12 år siden

Jeg gider ikke se 3D, og er skuffet over at nogle film kun bliver vist i 3D i biograferne, i hvert fald i vores lokale biograf. Især Harry Potter del2 bliver jeg nødt til at finde en anden biograf at se den i. Ret glad for at First Class blev vist i 2D.
"But it's not who you are underneath, it's what you *do* that defines you." (Rachel Dawes from Batman Begins)
Gravatar

#8 David Munch 12 år siden

Jeg har intet imod 3D - Jeg gider bare slet ikke betale ekstra for det, specielt ikke når priserne i forvejen er sygt høje..
Gravatar

#9 dhad 12 år siden

David Munch (8) skrev:
Jeg har intet imod 3D - Jeg gider bare slet ikke betale ekstra for det, specielt ikke når priserne i forvejen er sygt høje..

Hørt!
Gravatar

#10 Slettet Bruger [2518328252] 12 år siden

Jeg bryder mig ikke om at se 3D film i biografen. Har prøvet det et par gange, og har efterfølgende undladet at tage i biografen fordi en film kun blev vist i 3D.
Det er ikke prisen, da jeg rent faktisk er villig til at betale for at undgå at se en film i 3D.
Det kan godt være nogen kan lide det, men jeg bryder mig absolut ikke om det - og det gælder også alle mine venner jeg jævnligt går i biografen med (hvoraf flere af dem nægter at tage ind hvis det er 3D, da det ødelægger filmoplevelsen for dem - uskarpt og hovedpine).
PLEASE DELETE THIS ACCOUNT!

Skriv ny kommentar: