Der er ikke længe til, at David Finchers næste thriller “Kvinden der forsvandt” får premiere. I den forbindelse er instruktøren vanen tro taget på pressetur for at promovere sit mørke drama, og forleden kunne han afsløre, at han fortryder sit arbejde på filmen ”The Game”.

Se også: David Fincher skal lave tv-serie med legendarisk krimiforfatter

”Set i bakspejlet havde min kone ret. Vi fik aldrig rigtig styr på filmens tredje akt, og det var min skyld, fordi jeg troede, at så længe jeg bare trykkede speederen i bund, ville filmen være befriende og morsom,” udtalte han.

Det er ikke første gang, at David Fincher afskriver en af sine film. Da han debuterede med det tredje kapitel om de dødelige rumvæsner i “Alien 3” tilbage i 1992 var han i konstant kamp med producerne, og filmen blev aldrig, som han ønskede sig.

Forhåbentlig får vi David Finchers bedste side at se, når “Kvinden der forsvandt” får premiere den 23. oktober.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#1 rauhe 9 år siden

hmmm, jeg syntes da egentligt 'The Game' var ret god. Faktisk synes jeg også 'Alien 3' er god. Hvis han vil være bedre, så gerne for min skyld, men bundniveauet er ret højt for Fincher...
Gravatar

#2 Patriarch 9 år siden

The Game er, som jeg husker den, en del bedre end fx Panic Room.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#3 Wookien 9 år siden

..og som jeg husker den, en del bedre end Far til Fire til Søs
Gravatar

#4 Hive 9 år siden

Jeg har nu altid været ret vild med The Game, og synes det er en solid og underholdende film med habilt skuespil. Jeg ville ønske der kom en ordentlig blu-ray udgivelse af den.
Gravatar

#5 Aggeri 9 år siden

Fejl eller ej, så er det stadig en ganske hæderlig film.
Gravatar

#6 Brorim 9 år siden

Jeg ved ikke med jer men jeg synes faktisk at Alien III er ret fed ..
Gravatar

#7 Den fede 9 år siden

Jeg kan godt se, hvad han mener, men jeg vil vælge den (sågar Alien 3) anyday over Panic Room til en Fincher-aften.
Gravatar

#8 goodspeed23 9 år siden

Kan se der er andre end jeg, der godt kunne lide The Game...især scenen med taxa'en ramte mig på et ømt punkt.
Castor Troy: If I were to send you flowers where would I... no, let me rephrase that. If I were to let you suck my tongue, would you be grateful?
Gravatar

#9 LukasAasted 9 år siden

Jeg er vidst den eneste som er enig med Fincher så... Filmens første to akter er underholdende som bare pokker, men det bliver simpelthen så ekstremt at tredje akt på absolut ingen måde formår at tilfredsstille. Men som mange siger er bundniveauet meget højt for Fincher. Det er ikke en særlig god film, men den er ikke dårlig og er langt bedre end så mange andre film.

Det er lidt det samme som da Tarantino kritiserede sin egen Death Proof. Jeg er enig i at det er hans mindst vellykkede film, men ligesom The Game er den da bedre end så meget andet. Begge film er svipsere, men hverken Fincher eller Tarantino skal skamme sig. Det kunne trods alt være meget værre.
Gravatar

#10 zombieman 9 år siden

Hive (4) skrev:
Jeg har nu altid været ret vild med The Game, og synes det er en solid og underholdende film med habilt skuespil. Jeg ville ønske der kom en ordentlig blu-ray udgivelse af den.



Dit ønske er opfyldt
Lick my plate you dog dick

Skriv ny kommentar: