Benedict Cumberbatch, Tom Cruise, George R.R. Martin og sågar Kermit the Frog har alle fået hældt en spand koldt vand i hovedet i den hastigt voksende Ice Buckett Challenge. Men ingen har gjort det med så meget stil, som David Lynch.

Se også: David Lynch remixer den danske sangerinde Agnes Obel

Den amerikanske instruktør, der blev nomineret af sin skuespillermuse Laura Dern og skuespilleren Justin Theroux, spiller “Somewhere over the Rainbow” på trompet mens han får kastet isvandet over sig. Spanden er selvfølgelig opblandet med et shot espresso til den kaffeelskende filmmager.

Det bedste er dog, hvem David Lynch vælger at nominere til den næste Ice Bucket Challenge. Han sender nemlig stafetten videre til ingen ringere end Ruslands præsident Vladimir Putin. Og set i lyset af de seneste måneders konflikter mellem Rusland og Ukraine, kunne det da godt være, at Putin trænger til at slå lidt koldt vand i blodet.

“Ice Bucket Challenge” er i løbet af sommeren blevet en kæmpe succes på de sociale medier. Både kendte og helt almindelige mennesker har kastet isvand i hovedet på sig selv for at sætte fokus på og donere penge til bekæmpelse af den frygtede muskelsvindsygdom ALS.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 pernygaard 9 år siden

Det var da en underlig saxofon - sidst jeg så sådan en hed det en trompet :-)
Gravatar

#2 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#1 Andreas er blevet sendt til musiklektioner nu. Rettet ;-)
Gravatar

#3 ChristofferWaage 9 år siden

Noget nær alle har da, på ustyrligt morsom vis, nomineret Putin... Lidt fladt.
Gravatar

#4 Daywalker 9 år siden

Indeed, Jeg husker dog, at Vin Diesel nominerede Putin først :p
Don't worry... An Anti-fortress gun can not touch me, because I am not a fortress.
Gravatar

#5 X&O 9 år siden

Hehe, når han snakker lyder han som Ty Berell i Modern Family.
Gravatar

#6 Highland Park 9 år siden

Charlie Sheen viste sig fra sin bedste side og gav resten af hoben baghjul:


Jon Stewart har fået en noget anderledes udfordring:
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#7 Daywalker 9 år siden

This guy wins it all!
Don't worry... An Anti-fortress gun can not touch me, because I am not a fortress.
Gravatar

#8 Highland Park 9 år siden

#7: Også i den grad! Hvor enkelt og elegant. :)
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: