I 2008 startede ”American Hustle”-instruktøren David O. Russell optagelserne til sin drama-komedie “Nailed”, der havde Jessica Biel og Jake Gyllenhaal i hovedrollerne.

Se også: Anmeldelse: “American Hustle”.

Under optagelserne blev filmen dog truet af finansielle problemer, og Russell blev tvunget til at lukke ned for produktionen, til trods for at han kun manglede at filme en enkelt vigtig scene til filmen.

Ifølge hjemmesiden badassdigest.com. bliver filmen udgivet i England til næste år med den ændrede titel “Politics of Love”. Det er produceren bag filmen, Kia Jam, har nemlig klippet filmen sammen, så den er blevet klar til distribution.

“Politics of Love” handler om en servitrice, spillet af Jessica Biel, der under en ulykke får et søm gennem hovedet, hvilket får hende til at tage drastiske og uventede beslutninger. Hun beslutter sig derfor at rejse til Washington D.C. for at kæmpe for rettighederne for mennesker, der ligesom hende har været offer for bizarre (og morsomme) ulykker. Her støder hun ind i en egoistisk medlem af kongressen, spillet af Gyllenhaal.

James Brolin, Kirstie Alley, Paul Reubens og Catherine Keener spiller også med i filmen. Om “Politics of Love” nogensinde får en dansk eller amerikansk premieredato vides endnu ikke.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Kaversmed 9 år siden

Nyheden skrev:
"Politics of Love" handler om en servitrice, spillet af Jessica Biel, der under en ulykke får en negl gennem hovedet


Lol what!?

Altså, nu ved jeg intet om filmen, men mon ikke der er tale om et søm? :D
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#2 X&O 9 år siden

Det tænkte jeg også.
Gravatar

#3 Andreas Ebbesen Jensen 9 år siden

Synes også det lød ret bizart med den negl - vi må gå ud fra at der selvfølgelig er tale om et søm. Det er rettet nu :)
'I don't want to achieve immortality through my work. I want to achieve it through not dying' - Woody Allen
Gravatar

#4 Kau 9 år siden

Josh Brolin, James Marsden, Kirstie Alley, Paul Reubens og Catherine Keener.

Jeg kan også bare nævne random navne….. ??
Gravatar

#5 StigMK 9 år siden

He he... Nu er Josh Brolin og James Marsden blevet til James Brolin :-)

Skriv ny kommentar: