Ben Affleck har ikke noget manuskript klar, og han overvejer måske endda den mulighed helt at droppe “The Batman”. Alligevel har DC Films allerede booket et filmstudie i Hollywood til at begynde optagelserne i 2017.

Se også: Ben Affleck dropper måske “The Batman”

Det er Batman on film, der erfarer, at størstedelen af “The Batman” skal optages i Los Angeles – sandsynligvis inde i filmstudierne i Burbank hos Warner Bros.

Dermed er der lagt op til en film, der enten kun foregår indenfor eller som består af en del green screen med effekter.

Den praksis er langt fra den, som Christopher Nolan benyttede sig af med sin “Dark Knight”-trilogi, hvor han optog store dele on location – blandt andet i Chicago.

Det store spørgsmål er så nu, om DC Films vil fortsætte med “The Batman”, uanset om Ben Affleck er med eller ej. En del kunne efterhånden tyde på det.

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: