Der er ikke just en mangel på kommende videospilfilmatisering for tiden, men det til trods bliver stadigt flere annonceret – og nu er det tid til endnu en af slagsen.

Se også: ”BioShock”-filmen blev stoppet af spillets skaber.

Der er denne gang tale om en film baseret på de to karismatiske helte Ratchet & Clank, der i sin tid blev populære med en lang række actionfyldte platformer-titler til PlayStation 2 og senere PlayStation 3.

I modsætning til de fleste andre spil-baserede film er Ratchet & Clank-filmen dog ikke live-action, men derimod en animationsfilm i samme stil som spillene.

T.J. Fixman, der har skrevet en række af de seneste spil, står for manuskriptet til filmen, som er sat til at udkomme i løbet af 2015.

Se den første teaser-trailer her.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 MaXer 10 år siden

Jeg er vild med humoren i spillene, og glædede mig altid til den næste film-sekvens imens jeg spillede. Det bliver spændende at se om de kan bære det uden interaktion i halvanden til to timer. Jeg glæder mig i hvert fald!
Gravatar

#2 Batsy 10 år siden

Det kan sagtens blive en herlig voksen/børne eventyr film, med den rette instruktør.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#3 Morpheus 10 år siden

Teaser traileren giver mig håb. De har fanget essensen af karaktererne, især pga af de rigtigt stemmeskuespill­ere, men bestemt også pga animationen, som er spot on.

Udover det, så har jeg ikke hørt om animations studiet før og med Hollywoods trang til at ødelægge spilfilm, er jeg nervøs.

Please don't fuck this up! Er kæmpe Ratchet and Clank fan, så dette er så super fedt. Nu håber jeg bare de får Neil Flynn med til at lægge stemme til The Janitor, selvom han ikke har gjort det i de seneste spil.
Gravatar

#4 enfilmnørd 10 år siden

Jeg glæder mig til at høre mere om projektet, figurerne er ret sjove.
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.

Skriv ny kommentar: