MGM er nu i gang med at producere en “Dead Like Me”-film, som vil udkomme direkte på dvd. Filmen er en fortsættelse til serien af samme navn, der kørte over to sæsoner fra 2003 til 2004.

Serien handler om pigen Georgia Lass, der efter sin tidlige død bliver rekrutteret som medarbejder for Døden, hvor hun sammen med en gruppe andre såkaldte ‘grim reapers’ skal sørge for, at mennesker får en smertefri død.

Ellen Muth, der havde rollen som Georgia Lass, vender tilbage i rollen, hvilket hun også har annonceret på sin MySpace-side. Dog forventes det ikke, at Mandy Patinkin vender tilbage i rollen som Georgies chef, Rube, og ligeledes bliver Laura Harris (der spillede Daisy) også erstattet af en endnu ikke offentliggjort skuespillerinde.

Ellen Muth siger endvidere på sin MySpace-side, at serien vil tage en ny drejning, og hvis der bliver taget godt imod filmen, så er der en chance for, at serien vil vende tilbage.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 ScumBag 16 år siden

Cool! En af de få serier med dialog og karakterer man kunne holde ud at se på i længden.
----------------------------------------
"Bitter Sport" - "Trekantet, Upraktisk og Ond"
Gravatar

#2 Confused101 16 år siden

KANON. Farscape OG Dead Like Me på samme dag. Nu mangler det bare at blive annonceret at Futurama bliver en normal tv-serie igen sammen med Angel og Buffy, og SÅ får jeg et hjerteanfald af bare lykke.

Thumbs up. Skønt at få gode nyheder i stedet for remakes og andet bras.
Gravatar

#3 elwood 16 år siden

#2 Nej det der mangler er at Firefly tages op igen 8-)

Så skal du se glædesudbrud på forummet.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#4 Confused101 16 år siden

#3 For at være ærlig kom jeg lige i tanke om det for 2 minutter siden...den manglede ligesom lidt på listen :-) .

Men en anden ting: Jeg har lige været på Ellen's hjemmeside og der står at filmen måske genopliver serien efter den kommer ud. Gode, gode nyheder.
Gravatar

#5 Bubbi 16 år siden

Lyder spændende..
Dog skriver hun selv at der er store ændringer på vej..

Meen, håber dog stadig den samme stemning er i filmen som i den
gamle serie.
Gravatar

#6 Spanner 16 år siden

Cool... Dead Like Me var én af de serier, det var trist at tage afsked med i de senere år. Det kan blive spændende at se
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#7 cnr 16 år siden


Er jeg den eneste der syntes at de faldt lidt af på den i sæson 2?
Gravatar

#8 filmz-DocDoom 16 år siden

" 'grim reapers' skal sørge for, at mennesker får en smertefri død"

Ikke det mest oplagte valg af navn, eftersom 'grim' mig bekendt betyder noget i retning af 'grum' = døden som 'den grumme høster', der høster de døde med sin le, vil jeg mene. Uden at le...

Grum + smertefri går ikke godt hånd i hånd.

Kender ikke serien!
That's no moon. It's a space station.

Skriv ny kommentar: