Det vil snart være muligt at færdiggøre samlingen af “Pink Panther” film, da den tredje film i serien, “The Return of the Pink Panther” (“Den lyserøde panter springer igen”), igen finder vej til dvd-markedet.

Filmen, der er den eneste “Pink Panther” film med Peter Sellers i rollen som den klodsede inspector Clouseau der ikke er ejet af MGM – som har udgivet en “Pink Panther” samling uden denne film – har tidligere været udgivet på dvd af Artisan. Filmen har været væk fra dvd-markedet i adskillige år, men vender nu tilbage, måske i anledning af at der snart kommer et nyt remake af de klassiske Clouseau film.

Filmen, der har Peter Sellers, Christopher Plummer, Catherine Schell og Herbert Lom på rollelisten, udgives af Universal 10. januar 2006.

“The Return of the Pink Panther” præsenteres i 2.35:1 anamorphic widescreen, mens lydsporet er Dolby Digital 2.0 Stereo, i modsætning til den tidligere udgivelse, der var i mono.

Foreløbige detaljer indikerer, at der ikke vil kunne findes ekstramateriale på den nye udgivelse.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Tylerdurden 18 år siden

Fantastisk! Har nettop købt Boxsettet, så det bliver dejligt at kunne fuldende serien med den manglende film.
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#2 noget 18 år siden

Det var også på tide. Det er jo en af de bedste.
Gravatar

#3 Confused101 18 år siden

Mangler "Son Of The Pink Panther" ikke deri. Sådan en klassiker skal da også med ;-D

Skriv ny kommentar: