Efter flere måneders overvejelser har folkene bag den kommende, tolvte “Star Trek”-spillefilm omsider besluttet sig for en titel. J.J. Abrams’ fortsættelse til sin succesrige “Star Trek” fra 2009 kommer til at hedde “Star Trek Into Darkness”.

Se også: Første kryptiske billede fra “Star Trek 2” bekræfter Klingons

Det er websitet Trekmovie.com, som kan løfte sløret for titlen, efter flere af deres kilder har bekræftet titlen over for hjemmesiden. Paramount og filmmagerne havde angiveligt overvejet et væld af forskellige titler, før de besluttede sig for “Star Trek Into Darkness” – deriblandt en titel, som ikke engang indeholdt ordene “Star Trek”.

Paramount forventes officielt at præsentere titlen inden for kort tid. Internet-domænerne www.startrekintodarkness.com og www.startrekintodarknessmovie.com er også blevet købt af filmselskabet, men siden er stadig blanke.

Abrams og Co. har indtil videre holdt kortene tæt ind til kroppen, og de har hverken afsløret noget af filmens plot eller udgivet ét eneste officielt billede fra filmen. Benedict Cumberbatch (“Sherlock”) spiller skurken i filmen, og der har huseret mange rygter om, at han spiller den genmodificerede krigsforbryder Khan, som i sin tid blev spillet af Ricardo Montalban i den oprindelige “Star Trek”-serie samt spillefilmen “Star Trek II: The Wrath of Khan”.

Det forventes dog, at der bliver udgivet en plakat og en teaser-trailer i løbet af efteråret – måske endda samtidigt med den officielle afsløring af fortsættelsens titel. Hvorom alting er, så indtager filmen de danske biografer den 16. maj 2013.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 Ericmase 11 år siden

Sær titel, men glæder mig!
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#2 patrickjane 11 år siden

Star Trek var en superfed oplevelse for mig af se i Imperial. Er ikke den store fan af de andre film, eller serien for that matter. Er og har altid været Star Wars boy:o)
Men da jeg er extrem fan af Abrams, så måtte jeg da se hvordan hans version af universet så ud. Jeg blev fuldstændig blæst bagover af begejstring.
Jeg ser meget frem til den kommende Star Trek Into Dakness:o)
Gravatar

#3 Yggdrasil 11 år siden

Jeg er vild med serien. Måske på grund af de dilemmaer de altid blev stillet i, dens old fashioned look og selvfølgelig kemien i Spock-Kirk-McCoy trianglen. "Star Trek" var god ramasjang men heller ikke mere. Til gengæld er den bedre end de forsøg med film som TOS-crewet har været i gang med.
Gravatar

#4 Riqon 11 år siden

Skodtitel, men udover det glæder jeg mig ;)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#5 kasperfmn 11 år siden

Fæl titel! Havde håbet på, at de helt ville have skippet at kalde den Star Trek og i stedet blot brugt en fed titel, der kan stå på egne ben, eller i det andet tilfælde blot kaldt den Star Trek 2.
Gravatar

#6 Nukleon 11 år siden

Lyder lidt noller.

Syntes ikke at det er nødvendigt at gøre en pointe ud af navnet "Star Trek". Titlen har vist kun fået en reference en eneste gang, og det er i First Contact.
Gravatar

#7 The Insider 11 år siden

Er heller ikke synderligt imponeret, men måske vil titlen give mere mening og være lettere at sluge efter den første teaser... I det mindste er den bedre end "The Desolation of Smaug".
War. War never changes.
Gravatar

#8 st0rm 11 år siden

Det kan umuligt blive værre end DS9 ;) Glæder mig til noget nyt i Star Trek universet
Gravatar

#9 Mister Marvel 11 år siden

værre end ds9?????

Hvordan var den slem????

Ds9 gav trek en mere menneskelig pust og viste os trekkies at startrek ikke kun er sort/hvid men har ufattelige mange nuancer i startrek universet, og hvis jeg endelig skal sige noget ´óndt´´om en trek-serie så var det voyager, fordi den var alt for urealistisk, og alt for über-trek/amerikansk (jeg elsker amerika, men mest demokraterne) , fordi hvordan ialt verden kan en gruppe mennesker og aliens trives i en afkrog af galaksen i fred og harmoni i 7 år, blot fordi de bærer uniformer???
Nej, nej, den serie skulle havde været lavet af JMS(babylon-5) og RDM (ds9, voy, tng, og battlestar galctica 2004), og enterprise, altså den skulle aldrig havde været , jo kun hvis de havde fokuseret på romulan-war, se den er hvad vi (mange, ikke alle) trekkies gerne ville havde set.


„Be who you want to be, not what others wants to see.``
Gravatar

#10 Mister Marvel 11 år siden

Mht den nye titel på trek 12, så gir den mig mange tanker om hvordan universet nu vil se ud, i det nye startrek-univers, og at de ord som var i nogle af trailerne til dens forgænger, blir taget bogstaveligt, nemlig dennne her: This is NOT your father´s startrek !!!

Men glæder mig til den også .
„Be who you want to be, not what others wants to see.``

Skriv ny kommentar: