151.273 gange blev de velourrøde sæder slået ned i biograferne på Den Store Biografdag i søndags, hvor alle forestillinger blev vist til halv pris. Og det er rekord mange biografgæster, siger formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, til Filmz.

”Faktisk svarer det til, at alle landets 58.000 biografsæder blev udsolgt tre gange i løbet af dagen,” udtaler han.

Ifølge Kim Pedersen er dette års billetsalg altså en “øredøvende succes”, og fjerde gang bliver dermed lykkens gang for Den Store Biografdag, der er sat i søen af Danske Biografer, Foreningen af filmudlejere i Danmark og Det Danske Filminstitut. – men succesen denne søndag betyder ikke, at der kommer flere halv-pris-dage i løbet af året.

”Hvert år har vi i forvejen en hel dag, hvor alle 10-årige kan komme gratis i biografen, så vi har ikke flere lignende projekter i støbeskeen,” siger Kim Pedersen.

Og det ser alligevel heller ikke ud til, at biograferne har svært ved at besætte de bløde sæder i biografsalene i år. Antallet af solgte billetter stiler nemlig allerede mod en ny rekord.

”Det ser ud til, at 2012 bliver året, hvor alle rekorder bliver slået,” siger Kim Pedersen.

Biografhittene “The Dark Knight Rises”, “En kongelig affære” og “Hvidsten gruppen” har allerede lokket flere end en halv million gæster ind i biografmørket, og Kim Pedersen spår derfor ikke blot en fremgang for biografernes tilskuerantal generelt, men også en fremgang i billetsalget til danske spillefilm – og måske har han ret?

I hvert fald har vi biografgæster både danske, familievenlige komedier som Hella Joofs “Sover Dolly på ryggen?” og Jonatan Spangs “Talenttyven” i vente, samt større amerikanske produktioner som “The Twilight Saga: Breaking Dawn – Del 2” og “Hobbitten: En uventet rejse” at se frem til – for ikke at glemme den stilfulde agent 007, der har en mission på de danske biograflærreder i filmen “Skyfall” fredag den 26. oktober.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 Geekalot 11 år siden

siger vel også lidt om priserne alle de andre dage så
Gravatar

#2 Warbeard 11 år siden

Hvad var alle folk inde og se? :)

Jeg så Dredd 3D - superklam action, men ganske underholdende! :D Karl Urban er rå!
Gravatar

#3 skodfugl 11 år siden

Vi var inde og se "Ted" og må siges jeg blev positiv overrasket :-) til 40kr. kan jeg absolute ikke klage! Meget sjov/sød film og min date var også godt underholdt :P
Gravatar

#4 Kaversmed 11 år siden

Var også inde og se Dredd. Fornøjelig underholdning - rart med en actionfilm der tør gå planken ud mht. sin R-rating.
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#5 Slettet Bruger [508530731] 11 år siden

Jeg så "The Expendables 2" og "Dredd". Jeg havde også planlagt at se "You & Me Forever", men den blev erstattet af rengøring herhjemme, da ingen var friske på at se den sammen med mig.
Gravatar

#6 X&O 11 år siden

Geekalot (1) skrev:
siger vel også lidt om priserne alle de andre dage så


Lige præcis.
Gravatar

#7 Wangsgaard 11 år siden

Jeg så moonrise kingdom og den skalede frisør
http://c.mymovies.dk/wangsgaard/group:owned
Gravatar

#8 Snaden 11 år siden

Dejligt at høre! Mere af den slags, tak!
Gravatar

#9 elwood 11 år siden

Kom ind og se TED den var ganske underholdende.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#10 akerman 11 år siden

Da jeg så priserne på 55-60 kr tænkte jeg ved mig selv, at det var fuld pris for 10 år siden... følger vi trenden koster en billet 500 kr når jeg bliver pensioneret.

Skriv ny kommentar: