Streaming-tjenesterne skal være med til at finansiere fremtidens danske film mod at få del i statens filmstøtte. Det mener Det Danske Filminstitut. Men det er en dårlig idé, mener Danske Biografer.

Se også: Biograf-ekspert: Premium VOD er ikke død

Det er hensigten med forslaget fra DFI at øge ligestillingen imellem biografer og streaming-tjenester som Netflix:

”Dansk film skal være mere til stede på de digitale platforme, end vi ser i dag,” siger Claus Ladegaard, administrerende direktør i Det Danske Filminstitut til DR.

Men det er ikke vejen at gå, mener formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen:

”Biograferne sørger for en stadig stigende indtægt til filmproducenterne, mens der ikke længere er indtægter fra salget af DVD og Blu-Ray, og de nye digitale tjenester er ude af stand til at kompensere for det. Og så omfavner man de medier, som i forvejen ikke giver en krone til dansk film på bekostning af biograferne.”

DFI mener dog, at biograferne klarer sig udmærket, selv om støtten bliver en smule omfordelt i favør af streaming-tjenesterne:

”Biograferne er meget velfungerende. Der bliver solgt flere billetter i biograferne end for 30 år siden, og de har en fin indtjening. Men det fysiske salg er forsvundet, og vi er ikke gode nok til at udnytte dansk films muligheder på de digitale platforme,” siger Claus Ladegaard.

Udspillet fra DFI varmer op til de kommende forhandlinger om et nyt filmforlig, der skal gælde fra 2019.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Nagash 6 år siden

Wow, imponerende arrogant stil du kører Kim. Alt preller åbenbart af på dig. Ingen argument, forklaring eller begrundelse er i orden, med mindre den følger dit synspunkt. For 117 gang. Du sidder i en professionel stilling, hvad med at opføre dig professionelt?
Gravatar

#12 Justin 6 år siden

#11
Kim professsional :O

Det eneste Kim kan finde ud at er der lave personlige angreb og komme med ubrugelige grafer

Men helt klart mere streaming, ikke mindst på grund at det ville generer Kim ;)

Skriv ny kommentar: