Alt er relativt. “Avengers: Age of Ultron” har indtjent over 1,4 milliarder dollars til Disney. Sequel-filmen til “The Avengers” er nr. 6 på listen over mest indtjenende film nogensinde. Alligevel betragter Disney den som en fiasko.

Se også: Anmeldelsen af “Avengers: Age of Ultron”

Forventningerne var nemlig højere end resultatet, skriver Bleeding Cool. Disney havde regnet med, at “Age of Ultron” ville toppe originalen og endda blive en seriøs kandidat til at slå “Titanic” og “Avatar” af pinden som de bedst indtjenende film nogensinde.

Det skete ikke, hvilket har fået konsekvenser internt hos Marvel. Chef for Marvel Studios, Kevin Feige, har nu løsrevet sig fra Marvel Entertainment og deres chef Isaac Perlmutter, der dog stadig har kontrollen over Marvel tv og animation.

Kevin Feige rapporterer således nu direkte til Walt Disney Studios-formanden Alan Horn, hvilket betyder, at Marvel Studios nu er en integreret del af Walt Disney Studios.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 Hive 8 år siden

Business Monkey (20) skrev:
Jeg ved det er lidt en stråmand (ikke rettet mod dig selvfølgelig, selv om jeg tager din udtalelse til gidsel), men netop det modsatte argument er sjovt nok hvad mange syntes var årsagen til at de ikke syntes at 'Ant Man' var interessant som (Marvel) film.


Ant-Man havde for mit vedkommende været bedre, hvis de havde droppet de unødvendige dele med Falcon. Ikke alle Marvel-film behøver at være spækkede med mange helte og referencer til de andre film. Nogle gange fungerer det simpelthen bedre, hvis det blot er små, subtile referencer som f.eks. prototypen på Captain Americas skjold i Iron Man 2.

Skriv ny kommentar: