Først afviste de, men nu bløder Marvel op. Efter en massiv kritik af Tilda Swintons casting som The Ancient One i den kommende “Doctor Strange”, så erklærer instruktør Scott Derrickson, at han lytter til kritikken.

Se også: Marvel: Tilda Swinton i “Doctor Strange” er ikke ‘hvidvaskning'

Balladen begyndte, da hvide og vestlige Tilda Swinton blev castet i rollen som den tibetanske karakter The Ancient One. Marvel forsvarede sig med, at det bestemt ikke var for at hvidvaske rollen, men derimod for at sælge flere billetter i Kina, der ikke anerkender Tibet.

Nu ændres der dog taktik fra Marvels side, da Derrickson nu på Twitter imødekommer kritikken, der blev rejst, efter The Ancient One blev gjort til en keltisk karakter:

”Rå vrede og sårede asiatiske amerikanere over Hollywood-hvidvaskning, stereotyper og sletning af asiater fra film. Jeg lytter og lærer,” skrev en ydmyg instruktør på Twitter.

Spørgsmålet er så nu, om Marvel har lært lektien i tide til at ændre på castingen, eller om det bliver til fremtiden.

“Doctor Strange” får premiere den 3. november.

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Wrigley 7 år siden

Ville ønske der var flere rigtige problemer i den vestlige verden som folk kunne spilde deres tid på.
Gravatar

#2 Nicki52 7 år siden

Ja, det er et kæmpe problem at Iron Fist og The Ancient One er hvide. Hvad skal vi dog gøre?
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#3 kblood 7 år siden

Nicki52 (2) skrev:
Ja, det er et kæmpe problem at Iron Fist og The Ancient One er hvide. Hvad skal vi dog gøre?

Iron Fist? Synes kun jeg har set ham som hvid i Marvel tegnefilm
Gravatar

#4 Sklertic 7 år siden

Jeg forstår ikke, at de svarer på den slags kritik. Gør som i vil og lad produktet tale for sig selv.
Gravatar

#5 kblood 7 år siden

Tror nu heller ikke de skifter hende ud i denne film, hun har jo nok fået en kontrakt, jeg tror de mener fremtidige film. Vil nu bare mene det er ret individuelt alt efter hvad for en karakter og rolle det angår.
Gravatar

#6 Nicki52 7 år siden

kblood (3) skrev:
Iron Fist? Synes kun jeg har set ham som hvid i Marvel tegnefilm

Ja, han er tegnet som hvid, men mange forventede en asiat. Da skuespilleren blev annonceret, var der stortset kun kritik de ikke valgte en asiat. Men hvis man ser på Daredevil, Elektra, Punisher, Jessica Jones og Luke Cage er de meget tro mod tegneserien vedrørende deres udseende. Også med baggrund. Så det var ret fjollet at tro han ikke ville være New Yorker.
Tror dog ikke Jessica Jones får kostumet fra tegneserien. Den medvirkede i et afsnit hvor hun gjorde grin med den.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#7 kblood 7 år siden

Nicki52 (6) skrev:

Underligt. Det er da udseendet som er vigtigt, ikke nationalitet vil jeg mene. Sådan er det da for alle hvide i hvert fald, der har da det aldrig været vigtigt om skuespillere var skotte, irsk, dansk osv. bare fordi rollen var.

Synes flere gange disse argumenter om "white washing" fejler på dette. Ghost in the Shell, ingen asiatiske træk, så hvorfor kræve en asiater? Det ville jeg se som ikke at være tro mod serien. Og hvis man så vælger en som er asiater af nationalitet men har blå øjne og hvid hud, så er det da lidt for langt at gå synes jeg. Filmen laves i Hollywood, ikke i Japan.

Hvad angår kostumer, så virker de ofte til ikke at bruge dem når de laver karaktere fra Marvel til rigtige personer. I Jessica Jones gav de heller ikke Killgrave lilla hud, det ville jo også bare se underligt ud. Nogle ting i de serier var bare ikke specielt realistiske. Altså ud fra valg som disse karaktere ville tage... ikke at de behøves at være det angående deres kræfter og sådan.
Gravatar

#8 Geekalot 7 år siden

Tænkte om Shang-Chi, var den oprindelige Iron Fist, men det var en anden karakter ved Marvel, tror det den eneste jeg faktisk har læst lidt om i Marvel universet.
Gravatar

#9 Nicki52 7 år siden

kblood (7) skrev:
Nicki52 (6) skrev:
Ja, han er tegnet som hvid, men mange forventede en asiat. Da skuespilleren blev annonceret, var der stortset kun kritik de ikke valgte en asiat. Men hvis man ser på Daredevil, Elektra, Punisher, Jessica Jones og Luke Cage er de meget tro mod tegneserien vedrørende deres udseende. Også med baggrund. Så det var ret fjollet at tro han ikke ville være New Yorker.
Tror dog ikke Jessica Jones får kostumet fra tegneserien. Den medvirkede i et afsnit hvor hun gjorde grin med den.

Hvad angår kostumer, så virker de ofte til ikke at bruge dem når de laver karaktere fra Marvel til rigtige personer.

Hvis de brugte tegneseriens kostume til Scarlet Witch, tror ikke at skuespilleren ville have det særlig godt. Hun vil hellere i blive taget seriøst, alle mænd vil bare savle.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"

Skriv ny kommentar: