Sidste uge kunne Filmz rapportere, at Ben Affleck var blevet castet til rollen som Batman i efterfølgeren til “Man of Steel”. Nu har filmen muligvis også fundet sin skurk.

Se også: Ben Affleck er den nye Batman!

I filmen, hvor Batman og Superman mødes for første gang på det store lærred, rygtes Bryan Cranston (“Breaking Bad”) til rollen som Supermans ærkefjende, Lex Luthor. Rygtet går således på, at Cranston vil være under kontrakt til at medvirke i mindst seks film om superheltene fra DC, lidt som vi ser Samuel L. Jackson i Marvels “The Avengers” og andre film.

Indtil nu er der intet officielt meldt ud fra Warner Bros. om Cranston, men Luther har allerede af flere omgange været rygtet som filmens skurk, så noget kunne tyde på, at der muligvis er hold i historien.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#1 Nagash 10 år siden

Ikke noget dårligt valg. Han er jo også giger og er vel efterhånden vant til at være skaldet :)
Gravatar

#2 Høegh 10 år siden

Tjaa, når nu de ikke rigtigt kan caste Keving Spacy igen, så ville Bryan Cranston ikke være et helt tosset valg.
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#3 Slettet Bruger [1644873934] 10 år siden

Høegh (2) skrev:
Tjaa, når nu de ikke rigtigt kan caste Keving Spacy igen, så ville Bryan Cranston ikke være et helt tosset valg.


Hvis man kan gen-caste Judi Dench som M i et reboot af Bond-filmene, kan man også caste Kevin Spacey igen. :)

At det så er en dårlig idé og man bør lægge afstand til den fjollede Luthor fra de tidlige Superman-film, er så en anden snak.
Gravatar

#4 Høegh 10 år siden

Bruno (3) skrev:
Hvis man kan gen-caste Judi Dench som M i et reboot af Bond-filmene, kan man også caste Kevin Spacey igen. :)


True. Teknisk set kan de jo gøre lige hvad de vil. Men dit eksempel høre dog i høj grad til undtagelserne.

Bruno (3) skrev:
At det så er en dårlig idé og man bør lægge afstand til den fjollede Luthor fra de tidlige Superman-film, er så en anden snak.


Spacy gjorde det fantastisk. Men ja, med den nye tilgang ville han nok passe dårligt ind. Omend jeg aldrig fandt ham decideret fjollet i Returnes.
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#5 Lord Beef Jerky 10 år siden

Pissefedt hvis det passer! Selvom Man Of Steel var noget middelmådig, er jeg efterhånden begyndt at glæde mig til fortsættelsen.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#6 MOVIE1000 10 år siden

Lord Beef Jerky (5) skrev:
Pissefedt hvis det passer! Selvom Man Of Steel var noget middelmådig, er jeg efterhånden begyndt at glæde mig til fortsættelsen.


Er næsten enig, der skal lidt mere til før jeg begynder at glæde mig. :)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#7 Slettet Bruger [1644873934] 10 år siden

Høegh (4) skrev:
Spacy gjorde det fantastisk.


Enig, jeg tænker blot på, at man bør lægge afstand til den gamle serie. Selvom Spacey spillede rollen på en lidt anden måde end Gene Hackman og virkede farlig, i stedet for en komplet klaphat, er disse to udgaver af Luthor jo teknisk set den samme, da "Superman Returns" jo er en slags efterfølger til "Superman II".
Gravatar

#8 Kruse 10 år siden

Bryan Cranston ville være et forrygende valg(ligesom Mark Strong, som der også har været rygter om), men det var Michael Shannon og Amy Adams også, og dem formåede Zack Snyder alligevel at gøre ligegyldige.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#9 Høegh 10 år siden

Bruno (7) skrev:
Enig, jeg tænker blot på, at man bør lægge afstand til den gamle serie. Selvom Spacey spillede rollen på en lidt anden måde end Gene Hackman og virkede farlig, i stedet for en komplet klaphat, er disse to udgaver af Luthor jo teknisk set den samme, da "Superman Returns" jo er en slags efterfølger til "Superman II".


Helt enig.


Kruse (8) skrev:
Bryan Cranston ville være et forrygende valg(ligesom Mark Strong, som der også har været rygter om)


Jeg havde faktisk helt glemt, at han også har været på tale. Jeg ville nok personligt foretrække Mark Strong hvis jeg kunne vælge. Men det er svært at sige noget dårligt om nogen af de to i forhold til denne rolle.
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#10 Ispep 10 år siden

Jeg synes Mark Strong ville være ret kedeligt valg. Go for Cranston.

Skriv ny kommentar: