Sidste års “Fantastic Four”-reboot var en gedigen fiasko. Instruktør Josh Trank tog afstand fra filmen på premieredagen, og siden har myten om en bedre version spredt sig. En version, der er tættere på Tranks vision, som 20th Century Fox angiveligt stillede sig i vejen for. Nu føjer manuskriptforfatter Jeremy Slater endnu et lag til myten. Han afslører nemlig sit oprindelige manuskriptudkast.

Se også: Dr. Doom-skuespiller: Der findes et bedre cut af “Fantastic Four”

Det er Screen Crush, der har talt med manuskriptforfatteren. Han fortæller, at de overordnede plotlinjer var de samme i de første udkast, mens strukturen og tonen derimod var ganske anderledes. Slaters udkast var lettere og mere humoristisk. Trank ønskede derimod at trække filmen i en mørkere, mere realistisk retning.

Slaters udkast havde desuden store planer for filmens tredje akt:

”Vi havde Doctor Doom, der erklærer krig mod hele den civiliserede verden, Mole Man som slipper et 20 meter højt monster løs på Manhattan, et angreb på Baxter Foundation, en ‘Saving Private Ryan’-agtig finale, hvor vores helte kæmper mod en hær af Doombots i det krigshærgede Latveria, og en post-credit-teaser, hvor Galactus og Silver Surfer ødelægger en hel planet.”

En ordentlig mundfuld. Og en dyr omgang. Netop prisen var en af årsagerne til, at Slaters idéer ikke blev til virkelighed:

”Ville du bruge 300 millioner dollars på en ‘Fantastic Four’-film? Især efter de to foregående film, som efterlod en temmelig dårlig smag i publikums mund? Det er forståeligt, at alle involverede parter ville minimere risikoen så meget som muligt. Desværre var det nok netop det, der undergravede filmen i så fatal en grad,” siger Slater.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Lard Hanson 7 år siden

Player 3 has joined the blame game.
Gravatar

#2 Nexiz 7 år siden

Undskyld, men er jeg den eneste der synes at hans udkast lyder totalt bonkers?
Gravatar

#3 Jach 7 år siden

Allerede den korte beskrivelse af scripted, er bedre end alle de bedste scener fra filmen. Dog kunne jeg godt undvære Moleman ideen samt monsteret, dog er det en god ide at tage en mindre skurk de kan slå halvvejs igennem filmen for at vise en kamp og ikke kun almindelige heltegerninger før Doom kampen, men Moleman virker som et dårligt valg. Så ville jeg nok også lægge låg på Galactus for ikke at minde folk om de tidligere, hvilket er endnu en grund til at have en mindre skurk med der ikke er set før på lærredet.
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS
Gravatar

#4 Geekalot 7 år siden

Helt ærlig kan nogen skylde skylden på nogen længere hehe

Skriv ny kommentar: