Fem nye “Wolverine”-billeder

20th Century Fox har udsendt nye billeder fra “X-Men Origins: Wolverine” med fem nye kig på den kommende film om den hurtigthelende mutant Logan med adamantiumkløerne.

Billederne, der kan ses i fuld størrelse ved at klikke i galleriet under nyhedsbilledet, viser Hugh Jackman som den populære titelfigur fra “X-Men”-filmene og Liev Shreiber som Victor Creed, bedre kendt som mutanten Sabretooth.

Filmen, der er instrueret af Gavin Hood og skrevet af David Benioff, er fortællingen om den omflakkende Logans både voldelige og romantiske fortid og hans forbindelser til det skumle Weapon X-program.

Desuden medvirker bl.a. Ryan Reynolds som den barske Deadpool, Danny Huston som den unge William Stryker samt Lynn Collins som Silver Fox.

“X-Men Origins: Wolverine” får dansk premiere 1 maj.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: