Pseudohistorisk tegneserievoldTegneseriefilmatiseringer er en udfordrende størrelse, der ofte har delt publikum, med dedikerede tegneseriefans på den ene side og mainstreampublikummet på den anden. I de senere år er det lykkedes at skabe store publikumssucceser og samtidig rejse en accept hos tilhængerne af tegneserier. Hvad der startede med “Superman” og “Batman” i 80’erne er blevet fulgt glimrende op efter årtusindskiftet med “X-Men” og “Spider-Man” – materiale der i levende billeder før var begrænset til børnevenlige animationsfilm og -serier.

Med “Sin City” entrede voksentegneserier på film en helt ny æra, da det lykkedes Robert Rodriguez og Frank Miller, gennem innovativ brug af nutidens teknologi, at opnå et hidtil uhørt niveau for filmisk visualisering, med en biografversion af den silhuetprægede neo-noir. Millers streg blev simpelthen brugt som storyboards til filmen, og resultatet var ganske enkelt en af de flotteste og nok mest troværdige og direkte gengivelse af en tegneserie på film nogensinde.

“300” er bygget ud fra en lignende ramme, men byggestenene er ikke nær så solide. På trods af at dette værk vejer tungt i Millers hjerte, er hans materiale bare ikke nær så gennemført, og især dialogen har store mangler, hvis man sammenligner med fortællingerne fra syndens by. Men når det er sagt, har instruktør Zack Snyder (der også sidder i instruktørstolen til den kommende “Watchmen”-tegneseriefilmatisering) ført Frank Millers variant af superspartanere til det store lærred på glimrende vis.

Året er 480 f.Kr. og spartanerne er i en vældig knibe: En enorm persisk styrke skuer grådigt på den græske bystat, og da et forsøg på en diplomatisk løsning mislykkes, primært grundet kong Leonidas’ stolthed og tilsvarende mangel på evne til at forhandle, forbereder Xerxes sine tropper til invasion.

Spartanernes politiske verden undres (med rette), men som Leonidas pointerer, er spartanerne ikke bønder eller håndværkere, men ærefulde krigere af hverv – og hvad nytter det, hvis man overgiver sig til overmagten? Krig får han sandelig også, da han drager afsted med 300 af sine bedste soldater for at møde den persiske kæmpehær.

Filmen er visuelt fremragende, og mange frames er som taget ud af Millers originalværk. Det er uden tvivl kampscenerne, der udgør voldsbragets mest seværdige stunder, men selv en actionglad anmelder får til sidst for meget, og man ønsker næsten, at Xerxes’ styrker kunne gøre arbejdet færdigt, så man slipper for flere, der spontant råber Sparta! med colgategrin og elitemedlemskab til Form & Fitness stikkende op af lændeklædet.

Den særegne visuelle stil og velkoreograferede action, samt en karismatisk Leonidas i Gerard Butlers skikkelse, er med til at redde “300” fra filmisk flop, i en forestilling hvor dialogen er fesen som Xerxes’ krigere og det omkringliggende plot er hullet som et spartanerskjold. Især sidefortællingen med Leonidas’ kone, der synes forceret ind for at undgå, at værket degraderer fuldstændig i testosteron, er ikke videre gennemtænkt og indeholder en af forfatternes største bommerter.

VideoBlot få småforstyrrelser er tilstede i en ellers særdeles pæn og rolig videopræsentation, der giver skarpe og detaljerede billeder af Leonidas og de tapre krigere. Det grynede transfer står i anamorphic widescreen 2.40:1 aspect ratio og billedfladen er helt fri for distraherende fejl bortset fra enkelte eksempler på combing af visse frames.

AudioLyddesignet i “300” er ganske imponerende, og det kommer også til sin ret på dvd. Vi kan glæde os over et sprudlende engelsk Dolby Digital 5.1 lydspor, samt et spansk af slagsen. Samtlige højtalere bliver benyttet flittigt og er med til at placere publikum midt i kampscenerne, og dialog høres også ganske tydeligt. Visse scener havde nydt godt af mere præcis brug af LFE-kanalen.

EkstramaterialeFørst og fremmest byder filmens første disc på et kommentarspor af instruktør Zack Snyder, samt filmens manusforfatter og fotograf. Snyder er tydeligvis fan af genren og har trods sin korte karriere indenfor spillefilm vist sit værd som actioninstruktør. Han fortæller næsten udelukkende om filmens tekniske elementer og om forskelle og ligheder mellem filmen og originalværket. Der er en del pauser i sporet, og unødvendige skulderklap fylder desværre mere end de interessante oplysninger.

På disc 2 imødekommes man af et væld af dokumentarer og ‘making of’-programmer. “300 Spartans – Fact or Fiction?” (23 min.) viser brudstykker af filmen kommenteret af Snyder, Miller og diverse historikere, og giver et billede af hvor filmen ligger i forhold til virkelighedens slag om Thermopylae.

“Who Were the Spartans?” (4 min.): Igen får vi selskab af historikere og nogle af de medvirkende, der fortæller lidt om spartanernes unikke levevis, sammenlignet med andre samtidige folkefærd.

“Frank Miller Tapes” (14 min.): Frank Millers materiale og inspirationskilder tages her under kærlig behandling af tegneserieeksperter og Zack Snyder, og er krydret med en del klip fra interview med manden selv.

“Making of 300” (6 min.) er en dokumentar, der inkluderer interview med flere af de medvirkende, og viser os en del klip både for- og bagom kameraet.

“Deleted Scenes” (3 min.): Zack Snyder indleder de tre slettede scener med en lille forklaring og årsagen til, at de ikke er inkluderet i filmen. Instruktøren har i sandhed ret – scenerne er ganske unødvendige.

“Webisodes” (37 min.): Denne lange række små dokumentarer fra filmens officielle hjemmeside indeholder de mest interessante elementer af ekstramaterialet. Alt fra CGI til historie og interview med skuespillere og en hær af øvrige involverede giver en god idé om, hvordan filmen blev til.

På trods af mængden af ekstramateriale er der desværre en del mere skidt end kanel, og mange oplysninger bliver gentaget – somme tider flere gange. Der er dog alligevel nok interessante bidder til at glæde dem, som har mod på at se nærmere på filmens skabelse.

Blod, spyd og afhuggede hoveder flyver over lærredet i den hyper-brutale “300”, der er udført med omtrent den samme filmiske subtilitet som en kampøkse i knæskallerne. Det er alt sammen larmende, vulgært og frastødende, men også temmelig underholdende.

Filmen tager udgangspunkt i det historiske slag ved Thermopylæ omkring 480 f.Kr. – et faktum som man dog roligt kan se gennem fingre med, eftersom realisme eller nogen form for historisk gendigtning ikke er blandt denne films ambitioner. Den er i stedet tilfreds med at være et sansemæssigt bombardement af et eventyr.

I Grækenland står krigen for døren. Den persiske kong Xerxes har underlagt sig adskillige lande og har nu kastet sit blik mod vesten og Grækenland. Han sender derfor sit sendebud til den spartaske kong Leonidas, hvis by han vil skåne, såfremt Leonidas vil underkaste sig hans vilje. Det vil den stolte konge ikke høre tale om, og i stedet må han ruste sig til kamp. På grund af korruption har Leonidas dog kun sølle 300 af sine bedste spartaske krigere til rådighed mod persernes kolossale hære.

De 300 muskelsvulmende nietzscheanske übermensch, der unægteligt mere ligner en gruppe Chippendales end soldater, tager af sted på den tilsyneladende håbløse færd. Leonidas har dog til alt held udtænkt en snedig plan: For at erobre Grækenland må Xerxes passere Thermopylæs smalle pas, og ved at tvinge perserne til at kæmpe der, kan de ikke udnytte deres talmæssige overlegenhed. Samtidigt hjemme i Sparta må Leonidas’ dronning slås med en særdeles gusten politiker, som måske er det eneste middel til at skaffe hendes mand de forstærkninger, han behøver.

“300” er ca. så tæt man kan komme på et visualiseret computerspil, komplet med forskellige niveauer og end-of-level monstre. Alene af den grund fremstår den nylige iranske vrede over filmen komisk, for “300” har ikke noget som helst med noget som helst at gøre, men er en rendyrket stiløvelse. Den er så tom som en buldrende tønde, men unægtelig et betagende syn, med action og lemlæstelser nok til at tilfredsstille selv de mest boldtørstige. Filmen er komplet stiliseret i bronzefarver. Kun de olieindsmurte fitnessfreaks er virkelige, alt andet er tilføjet digitalt.

“300” er baseret på Frank Millers tegneserie af samme navn. Miller er også manden bag “Sin City” tegneserien, hvis filmatisering tydeligvis har været inspirationen til denne film. Derved kommer man også uundgåeligt til at sammenligne de to, hvilket er lidt synd, da “300” på ingen måde er i liga med “Sin City”. Hvor “Sin City” var baseret på tre forskellige historier, der alle udmærket kunne være anvendt til en hel film, er “300” anderledes kortfattet, og der er reelt set mindre handling i hele “300”, end i blot en enkelt af “Sin City” historierne. Det bliver særligt påfaldende her, hvor plottet er temmelig tyndbenet, og filmen bliver hurtig noget monoton, eftersom den stort set blot består af en lang række persiske angreb kun afbrudt af nogle korte klip af dronningens trængsler.