5 Broken Cameras
Udgivet 1. mar 2013 | Af: Tarantrier | Set i biografen
I 2005 blev den palæstinensiske bonde Emad Burnat far for fjerde gang, og Israel påbegyndte samtidig opførelsen af en barriere mellem Vestbredden og de israelske bosættelser. Barrieren løber tæt forbi Emads hjemby, Bil’in, og barrierens placeringen betød, at byens indbyggere fik konfiskeret over 50% procent af deres opdyrkede land. Det vil de sjovt nok ikke finde sig i, og hver fredag efter fredagsbønnen marcherer en større gruppe borgere fra den lille by op til barrieren, hvor de demonstrerer mod opførelsen. I løbet af fem kameraer, der alle ødelægges af de israelske soldater eller bosættere, dokumenterer Emad sin og sine landsmænds årelange kamp for at få stoppet separationsbarrieren.
At Emad Burnat derudover på ingen måde er en professionel filmskaber, gør det hele mere fascinerende. Filmen er for det meste optaget på billige hjemmekameraer i dårlig kvalitet og uden nogen form kunstigt lys, filtre eller lignende. Alligevel fremstår “5 Broken Cameras” som en visuelt betagende film både med flotte landskabsbilleder og nærmest poetiske optagelser af Bil’ins indbyggere og deres liv. Efter sigende var det også netop Emads naturtalent som billedmager, der gjorde, at Guy Davidi fik øjnene op for projektet og dets muligheder. Denne fantastiske baggrundshistorie for filmens tilblivelse øger desværre dens troværdighed betragteligt.
Men ved siden af det voldsomme og hårde har filmen også en anden dimension, som faktisk næsten er dens stærkeste. Emad agerer fortæller ved hjælp af en voiceover igennem filmen, men denne tager sig ofte meget filosofisk ud. Vi kommer ind under huden på Emad, selvom det (næsten) altid er ham, som står bag kameraet, fordi kameraets billeder smelter sammen med det, som Emad egentlig er. Han beskriver næsten sig selv som afhængig af at filme. Han kan ikke lade være, og gennem kameraet spekulerer han over tilværelsen, sine medmennesker, sin familie og begivenhederne omkring sig. De voldsomme overgreb, hans by udsættes for, bliver derfor ikke trukket op på et politisk plan, men tværtimod ned på et personligt og menneskeligt plan – hvilket er svært fascinerende!
“5 Broken Cameras” er en poetisk, filosofisk og voldsom perle af en dokumentar, der i ordets mest bogstavelige forstand dokumenterer nogle begivenheder, der er vigtige at skabe opmærksomhed omkring. Filmen er pro-palæstinensisk i den forstand, at man ikke kan se den uden at sympatisere med indbyggerne i Bil’in, men den har ikke en større, politisk pointe i forhold til den uendeligt lange konflikt mellem Israel og Palæstina. Det er en velovervejet observation fanget på film af et menneske, hvis hverdag er denne film. En oplevelse, man bør unde sig selv!
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet