Alexander og den frygtelige, skrækkelige, sløje, virkelig dårlige dag
Udgivet 3. dec 2014 | Af: paideia | Set i biografen
Disney-koncernen har efterhånden opdraget så mange af os, at den næsten må betragtes som en del af familien. Familie er på godt og ondt de mennesker, som man er nødt til at bære over med og som til gengæld kan forventes at bære over med én selv. I denne film (hvis horribelt lange titel forhindrer mig i at referere til den ved navn, hvis jeg ønsker at have plads til at beskrive den i anmeldelsen) testes den regel til bristepunktet.
Efter en specielt frygtelig dag sidder Alexander alene natten for sin fødselsdag og ønsker, at hans familie også ville få lov at opleve, hvordan det er at have en dårlig dag. Det er muligvis et dovent træk at gribe til så fortærsket et greb som ønskeopfyldelse, men det er vel efterhånden blevet en genrekonvention. Fra “Freaky Friday” over “Big” til “17 Again” er den fast inventar, når vi skal lære at holde af os selv og vores familie. Men når udfaldet er underholdende, så kan alt tilgives.
Plottet er velkendt og bevæger sig ad veltrådte stier. Den er umiddelbart genkendelig som en Disneyfilm med dens behændigt leverede moraler og konventionelle humor. Der, hvor den adskiller sig, er, at den både undgår den alt for dumme, fysiske komedie, der har ødelagt mange af studiets seneste ikke-animerede film, og så de kaskader af sentimental sødsuppe, der skæmmer mange amerikanske film. Efter en meget lang dag, hvor de alle sammen har gjort sig selv og deres omgivelser dybt til grin, kan den genforenede familie af særlinge konkludere, at det er familien, der gør de dårlige dage overkommelige. Og den pointe kan selv jeg æde.
Når Disney nu er blevet en etableret del af familien som den til tider anstrengende onkel, der altid skal fortælle vittigheder, man har hørt tyve gange før, så kan vi andre til gengæld godt indrømme, at vi stadig griner af dem. Der er noget trygt over de velkendte rutiner, og så længe vittighederne er godt fortalt, og han ikke har kigget for dybt i punchbowlen, så skal onkel Disney nok også blive inviteret til næste familiemiddag.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet