Amelia
Udgivet 18. jul 2010 | Af: DjBeau | Set på DVD
Jeg vil tillade mig at komme med den påstand, at filmbiografier, eller portrætfilm om man vil, har den fordel i forhold til andre genrer, at publikum i forvejen er bekendt med hovedpersonen, hvilket i sig selv kan være nok til at vække interessen for filmen. Hvem vil ikke gerne se den dramatiserede udgave af et i forvejen interessant liv? Men hvad gør man, når filmen handler om en person, som for mange mennesker er gået i glemmebogen? Ja, så står man i samme situation som alle andre film, nemlig den, at man er nødt til at lave et godt stykke arbejde (eller have nok reklamepenge) for at trække folk i biffen.
Den vigtigste opgave for en filmbiografi må være at tegne et interessant portræt af hovedpersonen. Det lykkes desværre slet ikke i “Amelia”. Den indiskfødte instruktør Mira Nair, som er mest kendt for “Moonsoon Wedding”, har valgt at lade scenerne flyve af sted – beklager ordspillet – i alt for højt tempo. Det er næsten en sensation, hvis en scenes varighed når op på blot to minutter, hvilket resulterer i manglende plads til fordybelse.
Ved Amelias side står hendes trofaste mand, George Putnam, som spilles af Richard Gere. Udover den gråsprængte flødebolle finder også skotske Ewan McGregor vej til skærmen. Som den charmerende Gene Vidal forfører han Amelia og truer med at ødelægge hendes i forvejen flyvske ægteskab – undskyld, der var den igen – men hans rolle synes en anelse ligegyldig og bliver blot endnu et bump på den overtematiserede vej.
Format: 2.35:1. Havde det ikke været for en temmelig ringe og ustabil kontrast, ville dette transfer være utroligt godt. Skarpheden er langt over gennemsnit, farverne er naturlige, og der forekommer ingen edge enhancement. En sjælden gang oplever man en anelse banding, men det er kontrasten, som for alvor trækker karakteren ned.
Dolby Digital 5.1. Lydsiden er lykkedes udmærket, om end den ikke er synderligt spektakulær. Der er en god fylde i musikken og nogle fine panoreringer, når flyene suser hen over skærmen. Jeg savner dog noget mere larm i cockpittet, men forklaringen er nok, at det ville virke for voldsomt og måske en anelse irriterende, når nu så mange scener finder sted i flyenes førerhus.
Ekstramaterialet er ikke værd at råbe højt om. Vi må nøjes med en god stak slettede scener, som til og med er komprimeret forkert, så de er plastret til i interlacing-fnidder.
“Amelia” er overordnet set en noget kedelig udgivelse. Selve filmen er ligegyldig og upersonlig, hvilket i sig selv er paradoksalt, eftersom genren er portrætfilm. Teknisk set klarer skiven sig udmærket bortset fra en stor interlacing-svipser, men det er ikke nok til at gøre den spændende. Det havde lidt ekstramateriale måske klaret, men vi må i denne omgang nøjes med slettede scener.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet