Amelia

InstruktionMira Nair

MedvirkendeHilary Swank, Richard Gere, Ewan McGregor, Christopher Eccleston, Joe Anderson, Cherry Jones, Mia Wasikowska, Aaron Abrams, Dylan Roberts, Scott Yaphe, Tom Fairfoot, Ryann Shane, William Cuddy, Elizabeth Shepherd, Richard Donat

GenreDrama

IMDbVis på IMDb


Anmeldelse

Amelia

3 6
… dybt at falde

Jeg vil tillade mig at komme med den påstand, at filmbiografier, eller portrætfilm om man vil, har den fordel i forhold til andre genrer, at publikum i forvejen er bekendt med hovedpersonen, hvilket i sig selv kan være nok til at vække interessen for filmen. Hvem vil ikke gerne se den dramatiserede udgave af et i forvejen interessant liv? Men hvad gør man, når filmen handler om en person, som for mange mennesker er gået i glemmebogen? Ja, så står man i samme situation som alle andre film, nemlig den, at man er nødt til at lave et godt stykke arbejde (eller have nok reklamepenge) for at trække folk i biffen.

Amelia Earhart blev i 1928 – blot ét år efter pioneren Charles Lindbergh – den første kvinde, som krydsede Atlanten i et fly. Hun var dog ikke erfaren nok til at sidde ved roret, men måtte nøjes med at stå for flyets logbog. I 1932, godt et år efter, hun blev gift med PR-manden George Putnam, fik hun oprejsning, da hun præsterede en vellykket soloflyvning fra Newfoundland i Canada til Nordirland. Den evigt eventyrlystne Earhart syntes dog, hun var til mere, hvorfor hun påtog sig opgaven at flyve jorden rundt som den første nogensinde.

Den vigtigste opgave for en filmbiografi må være at tegne et interessant portræt af hovedpersonen. Det lykkes desværre slet ikke i “Amelia”. Den indiskfødte instruktør Mira Nair, som er mest kendt for “Moonsoon Wedding”, har valgt at lade scenerne flyve af sted – beklager ordspillet – i alt for højt tempo. Det er næsten en sensation, hvis en scenes varighed når op på blot to minutter, hvilket resulterer i manglende plads til fordybelse.

Hilary Swank, som ofte roses for sit store talent, gør ellers sit bedste for at bringe karakteren til live, men sandt at sige er der ikke meget at arbejde med. Eller rettere: Der er faktisk alt, alt for meget at arbejde med. I stedet for at fokusere på og fordybe sig i nogle få aspekter af Amelia Earharts liv prøver filmen at dække dem alle, men på under to timer er det ikke muligt at nå lige så vidt omkring, som Amelia gjorde på ti år. Amelia som eventyrlystent individ, som kone og elsker i en lidt for sukkersød kærlighedshistorie, som del af jetsettet og som forbillede for den moderne kvinde er blot nogle af de emner, som historien roder uelegant rundt i.

Ved Amelias side står hendes trofaste mand, George Putnam, som spilles af Richard Gere. Udover den gråsprængte flødebolle finder også skotske Ewan McGregor vej til skærmen. Som den charmerende Gene Vidal forfører han Amelia og truer med at ødelægge hendes i forvejen flyvske ægteskab – undskyld, der var den igen – men hans rolle synes en anelse ligegyldig og bliver blot endnu et bump på den overtematiserede vej.

Nu skal det heller ikke lyde som om, “Amelia” er en komplet katastrofe, for teknisk set er den såmænd hæderligt udført. Det er dog kun nogle vellykkede og intense slutscener, som hiver filmen op fra to til tre stjerner, for mage til overfladisk og kedeligt portræt skal man lede længe efter – eller måske lade være. Det lykkes ikke den ellers velspillende Hilary Swank at trække filmen op af ligegyldighedens sump, for hver gang hun forsøger, lægger Richard Gere sin klamme, våde hånd om benet på hende og trækker hende ned igen. Højt at flyve…
Video

Format: 2.35:1. Havde det ikke været for en temmelig ringe og ustabil kontrast, ville dette transfer være utroligt godt. Skarpheden er langt over gennemsnit, farverne er naturlige, og der forekommer ingen edge enhancement. En sjælden gang oplever man en anelse banding, men det er kontrasten, som for alvor trækker karakteren ned.

Audio

Dolby Digital 5.1. Lydsiden er lykkedes udmærket, om end den ikke er synderligt spektakulær. Der er en god fylde i musikken og nogle fine panoreringer, når flyene suser hen over skærmen. Jeg savner dog noget mere larm i cockpittet, men forklaringen er nok, at det ville virke for voldsomt og måske en anelse irriterende, når nu så mange scener finder sted i flyenes førerhus.

Ekstramateriale

Ekstramaterialet er ikke værd at råbe højt om. Vi må nøjes med en god stak slettede scener, som til og med er komprimeret forkert, så de er plastret til i interlacing-fnidder.

“Amelia” er overordnet set en noget kedelig udgivelse. Selve filmen er ligegyldig og upersonlig, hvilket i sig selv er paradoksalt, eftersom genren er portrætfilm. Teknisk set klarer skiven sig udmærket bortset fra en stor interlacing-svipser, men det er ikke nok til at gøre den spændende. Det havde lidt ekstramateriale måske klaret, men vi må i denne omgang nøjes med slettede scener.