Teenagesur Bond

’Why do you have such a hard-on for that kid,' spørger Michael Keaton i rollen som sur eks-Navy Seal. Netop det spørgsmål sad jeg også med under størstedelen af “American Assassin”. “Maze Runner”-drømmefyren Dylan O’Brien spiller nemlig en yngre, kækkere og mere irriterende version af Jack Bauer fra “24 timer” ved navn Mitch Rapp. Ligesom Jack Bauer følger han aldrig ordrer, for han vil nemlig så gerne nakke de slemme terrorister. Men alligevel bliver han gang på gang sendt af sted til Istanbul og til Rom som en anden James Bond. En charmeløs, teenagesur version af James Bond.

Vi får ellers okay “Bond”-action i vilde biljagter i kendte storbyer, eksplosioner og ansigtsslag uden efterfølgende mærker. Vi har Jack Bauers stereotypt skæggede terrorister, torturscener og konstante ignorering af ordrer. Og så kan vi også lige tilsætte lidt “John Wick”-hævn via en myrdet forlovet, som Mitch selvfølgelig har smartphone-optaget kort inden, hun dør.

Der er altså intet nyt at komme efter. Men er “American Assassin” så bare sådan lidt sjov a la 80’er-action med Van Damme eller Schwarzenegger, tænker du måske? Næ. For da de to bøffer nakkede bad guys, gjorde de det med et glimt i øjet og en sjov one-liner, hvor Mitch Rapp her i stedet er en deprimeret, psykopatisk møgunge, der hele tiden får at vide, at han ikke skal lade det blive personligt, hvorefter han siger terroristerne er nogle narrøve og tager ud for at nakke dem.

De skal bare dø, de dumme terrorister. Koste hvad det vil. Han træner MMA og går amok på træningsmakkeren. Han er på skydebane og går pludselig helt ud på banen for at skyde de andres skydeskiver. CIA-chefen og Keaton som sur mentor fortæller ham ellers, hvad han skal gøre, og så gør han altid det modsatte. Og på mystisk vis ender det altid med at være den rigtige beslutning. I modsætning til Jack Bauer er der ingen konsekvenser for Mitch. En agent dør, missionen blæses af, og Mitch jagter selvfølgelig, ene mand den onde terrorist, som han får nakket, da manuskriptet teleporterer ham op på øverste etage for at tæve og skyde skurkene.

Og trods uforklarlige spring i tid og rum er det faktisk ret godt lavet, når han sådan brækker arme og ben og laver “John Wick”-agtige headshots på terroristerne . Men det er lige meget, når han ingen charmerende eller sympatiske træk har. Han prøver virkelig at være den største badass i en film fyldt med folk, der prøver at være badass som over-skurken spillet af Taylor Kitsch og Michael Keaton, der lader til at hygge sig lidt for meget i rollen som den hårde mentor.