American Pie: Reunion

InstruktionHayden Schlossberg

MedvirkendeSeann William Scott, Mena Suvari, Shannon Elizabeth, Tara Reid, Alyson Hannigan, Chris Klein, Jason Biggs, Jennifer Coolidge, Katrina Bowden, John Cho, Natasha Lyonne, Thomas Ian Nicholas, Eugene Levy, Eddie Kaye Thomas

Længde110 min

GenreKomedie, Romantik

IMDbVis på IMDb

I biografen05/04/2012

Anmeldelse

American Pie: Reunion

3 6
Endnu en omgang tærte

Om det er en tilfældighed eller en del af tidsånden, må man selv vurdere, men det er ikke desto mindre et pudsigt tilfælde, at to af 90’ernes største og mest markante filmsucceser begge har premiere denne uge.

“Titanic” erobrede et væld af teenagehjerter og udløste enorme billetsalg, men “American Pie” var også ekstrem afgørende og blev startskuddet til en hel stribe af drengerøvskomedier, der siden fulgte i dens kølvand, og som også stadig dukker op. For film som “Scoreturen”, der havde premiere for et par uger siden, står den stadig som et forbillede.

Hvor den oprindelige film handlede om de unge fyre, der desperat søgte at miste deres mødom og blive en del af den voksne verden, så handler denne fortsættelse om de kvaler, der opstår, når man rent faktisk er kommet derhen. Livet viser sig ikke at være den dans på roser, drengene havde ønsket sig, og drømmene blev ikke helt, som de troede. Jim og Michelle er ganske vist lykkeligt gift og har et par søde unger, men deres sexliv er gået fuldstændig i stå. Oz har succes som tv-vært, men føler sig mere og mere utilfreds med sit overfladiske L.A.-liv, hvorimod Steve Stifler fortsat fører en teenage-tilværelse med skodjobs og vel egentlig burde være kommet videre for længst.

Gruppen bliver atter forenet til et studenterjubilæum, og så går den ellers endnu en gang løs med de platheder og pinlige optrin, som vi kender fra de tidligere film. Meget er dog sket siden “American Pie” havde premiere, og det bliver ikke mindst tydeligt her, hvor emnet om aldrende drengerøve i mellemtiden nærmest er blevet til Judd Apatows varemærke med film som “Knocked Up”, “The 40-Year-Old Virgin” og “Funny People”. Hvor “American Pie” engang var nyskabende, føles den nu mere som en gengivelse af noget, vi allerede har set til hudløshed.

Ikke desto mindre er der vel alligevel næppe nogen, der går til en film med ordet “Reunion” i titlen med forventning om at se noget alternativt, og mange af de elementer, der gjorde den første film til en grinebider, er stadig til stede. At Seann William Scott blev den, der fik den største filmkarriere efterfølgende, kan dårligt undre, for han er stadig en fornøjelse som den blanke Stifler, hvis evigt fjogede grin bliver siddende, til trods for de smæk som tilværelsen konstant uddeler ham. Han bærer filmen sammen med Jason Biggs og Alyson Hannigan, for ellers så fremstår gruppen af venner som nogle temmelig anonyme størrelser, og ikke mindst Thomas Ian Nicholas som Kevin bliver svigtet af et manuskript, der tilsyneladende fuldstændig har glemt at tildele ham en rolle med selv den mindste betydning. Værst går det dog ud over de kvindelige biroller, som er så personlighedsløse, at man ofte har svært ved at skelne blondinerne fra hinanden.

Beklageligvis taber filmen som så mange andre af sin type gevaldigt pusten i sidste akt, hvor alle de løse tråde skal samles i en fart, og resultatet derfor hurtigt bliver nogle letkøbte og uoverbevisende sejre. Undervejs leveres der dog nok grin til, at underholdningen er bevaret, og Jims far – spillet af Eugene Levy – får denne gang udvidet sin medvirken, og han viser sig hurtigt at være et af filmens stærkeste komiske kort. Tilbage sidder man med en sympatisk, uskadelig komedie, der stadig har lidt af det hjerte, som f.eks. tilsvarende Adam Sandler-film så ofte mangler, og i hvis selskab man er forholdsvis godt tilpas, så længe løjerne varer. Men nu må den sidste bid af den udsatte tærte da vist også snart være fordøjet.

Kort om filmen

Ti år efter high school skal drengene mødes igen: Jim, Kevin, Oz og Paul, der indgik en pagt om ikke at forlade skolen som jomfruer. Og Steve Stifler, som de egentlig helst vil glemme, men som alligevel altid er der. Nu er de bare voksne: Jim er blevet gift med Michelle og har fået et barn (og får derfor ikke så meget mere), Kevin har også en skøn kone derhjemme, mens den succesfulde tv-vært Oz har taget sin smækre, blonde kæreste med, og Paul Finch ankommer som sindbilledet på den evige rebel på motorcykel og fuld af mystik. Og Stifler… er stadig Stifler.