Canadiske Courtney Solomons anden spillefilm “An American Haunting” vil formentligt, sin lidt forkludrede konstruktion til trods, være en lækkerbisken for gysets hungrende feinsmeckere.

Selv om “An American Haunting” er blevet påklistret en nutidig ramme, udspiller historien sig i en mørk fortid, hvor USA som selvstændigt rige stadig var under etablering. Nærmere bestemt er året 1817.

Scenariet er det lille nybyggersamfund, hvor kirken er øverste magt og hekse og trolddom per definition fordømmes eller i hvert tilfælde negligeres helt. For der sker immervæk mystiske ting på gården hos familien Bell. Særligt går det ud over Bells ældste teenagedatter, Betsy (Rachel Hurd-Wood), der af uforklarlige årsager hjemsøges, særligt om natten, når hun er alene på sit ungpigekammer. Men også familiens herremand, Betsys far John (Donald Sutherland), er tilsyneladende genstand for gentagne provokationer fra det okkulte hinsides.

Måske skyldes det, at John i forbindelse med en fejde om noget jord har lagt sig ud med samfundets troldkvinde (læs: heks), der ved den lejlighed nedkalder en forbandelse over familien Bell. Alligevel virker det som en noget forenklet forklaring, hvilket samfundets unge skolelærer Richarc Powell (James D’arcy), trods sin fornægtelse af det overnaturlige, hurtigt konstaterer.

Det lyder som hokus pokus på den gammeldags manér, og det er det også, selvom eksorcisme nok er en mere koncis betegnelse. Ligesom Regan i “Excorcisten”, er Betsy nemlig blevet besat af djævlen og faderen ligeså. Hvorfor, er spørgsmålet, som ingen umiddelbart kender svaret på. Mens djævlens gys og gru løbende torturerer den jagede familie i stadig større grad, tegner der sig ligeså forsigtigt et billede af en familie, hvor alt muligvis ikke er, hvad det foregiver at være.

Umiddelbart er den første men ikke største faldgrube i “An American Haunting” skuespilpræstationerne. Indledningsvis er Sissy Spacek en skygge af sig selv, bekymrende svag som den omsorgsfulde hustru og mor Lucy Bell, men det viser sig heldigvis kun at være startvanskeligheder. Således formår den rutinerede skuespiller på forbilledlig vis at arbejde sig op filmen igennem. Forbilledlig er også Donald Sutherland, der giver sin fremtoning et skær af den indsats, han bestred så glimrende som en anden John (Baxter) i Nicholas Roegs uforglemmelige “Rødt chok” fra 1973.

Men nu er det jo rædslerne, det handler om. Og gruen. Og i det henseende er “An American Haunting” en fuldført oplevelse, hvor det okkulte, besættelsen af individet og djævleuddrivelsen står fader til en bunke ganske skrækindjagende tiltag, der formodentligt vil få nakkehårene til at stritte hos de fleste. Hvis der skal kastes lidt malurt i bægret, må det dels være filmens indpakning, den nutidige ramme, der bruges som et afsæt for at springe tilbage i historien og som virker påklistret og ligegyldig. Direkte fatal er æstetikken, der er præget af en uharmonisk billedside med skiftende farvevalg og rytmer. Men det er bagateller i forhold til en historie, der på et overordnet og fortællemæssigt plan har fat i den lange ende.

Video”An American Haunting” fremstår i et 2.35:1 anamorphic widscreen format og er lidt af en skændsel. Der er ikke udtalte eksempler på edge enhancement eller anden digital støj, om end billederne flere gange fremstår støvede. Kontrasten er svag og farverne meget uskønne. Billedæstetikken er desuden meget uharmonisk med skiftende nuancer til følge, hvilket gør “An American Haunting”, set med æstetiske briller, til en uskøn oplevelse. Et ringe transfer.

AudioEt anderledes højt niveau har lydsiden. Et engelsksproget lydspor fås i henholdsvis DTS ES, Dolby Digital 5.1 og Dolby Surround 2.0. Og det kommer fantastisk godt ud. Alle kanaler er i brug og understøtter på sublim vis filmens gys og gru. Replikkerne går desuden rent og klart igennem. Lyden er med andre ord fremragende.

Ekstramateriale”An American Haunting” larmer desværre ved sit fravær af ekstramateriale. Det er simpelthen for ringe, at en film med så store skuespillere på plakaten og så stort et budget ikke er i stand til at mønstre skyggen af ekstramateriale.