Angel
Udgivet 9. jun 2008 | Af: Benway | Set i biografen
Inden, hun knap nok er blevet myndig, får Angel enorm succes med sine bøger, og som en anden Barbara Cartland køber hun den herregård, hun altid har drømt om at bo på, og begynder at indrette en regulær prinsessetilværelse. Hun forelsker sig i bohememaleren Esmé, der ikke har oplevet megen succes. Kærligheden er ikke gengældt, men takket være den økonomiske sikkerhed og de arbejdsvilkår, hun kan tilbyde ham, bliver han overtalt til at gifte sig med hende. Da verdenskrigen bryder ud, beslutter han sig dog mod Angels vilje for at melde sig, og snart bliver afstanden mellem Angels fantasi og virkeligheden for alvor afgrundsdyb.
Hvis filmens styrke er den visuelle leg med mediet, så er selve historiens banaliteter, ja, temmelig banale. Som den selvcentrerede forfatterinde ses Romola Garai i den altdominerende hovedrolle. Hun giver en præstation, der er delvis Norma Desmond fra “Sunset Boulevard” og i særdeleshed Scarlett O’Hara fra “Borte med blæsten”. Ligesom Scarlett er hun en forkælet egoist, men i modsætning til Scarlett er det vanskeligt at finde blot det mindste charmerende eller forsonende træk ved Angel. Hun er i bund og grund et temmelig frastødende menneske, og det bliver derfor ekstremt vanskeligt at fatte nogen form for interesse eller sympati for hendes prøvelser. Derved sidder man også tilbage med en efterhånden tiltagende uvedkommende historie i over to timer, mens kedsomheden stille og roligt begynder at snige sig ind.
Derfor ender vi også med en film, der ganske vist er en visuel fornøjelse, sat sammen med stilsikker brug af klassiske Hollywood-teknikker, men som ikke desto mindre hverken bevæger eller vækker den store interessere i sin hovedperson, og som derfor bliver et temmelig frustrerende bekendtskab. Der er en flot brug af fernis og form i filmen, men ligesom i Angels romaner så dækker den ikke over så meget.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet